21. oktober 2021
Anne Due og Jonas Poulsen har stor erfaring med polstring og har netop åbnet egen virksomhed i Lyngby.
Anne Due og Jonas Poulsen har stor erfaring med polstring og har netop åbnet egen virksomhed i Lyngby.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Møbelpolstrer-ægtepar starter virksomhed: Anne og Jonas giver møbler og hjem nyt liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møbelpolstrer-ægtepar starter virksomhed: Anne og Jonas giver møbler og hjem nyt liv

Med godt håndværk, lækre materialer og sans for design forvandler Anne Due og Jonas Poulsen kundernes drømme til virkelighed i deres nyåbnede sy- og polstrer virksomhed

Det Grønne Område - 19. september 2021 kl. 11:45

Bæredygtighed er også at give nyt liv til gamle møbler. Og det ved ægteparret Anne Due og Jonas Poulsen, der på Svends Allé i Lyngby har etableret sig med sy- og polstrer virksomheden Himmervaerk.

De er begge uddannede møbelpolstrere og har i en årrække været ansat hos Kgl. Hofleverandør tapetserer Mette Palsteen, hvor de har løst opgaver for kunder som Mærsk, Christiansborg, Højesteret, ambassader, offentlige institutioner, kulturhistoriske bygninger, større virksomheder og private.

Siden de mødte hinanden på Skive Tekniske Skole for mere end 10 år siden, har de haft en fælles drøm om en dag at kunne slå dørene op til deres helt eget værksted og showroom. Adressen på Svends Allé er indrettet med værksted i kælderen og det, der før var en lille og mørk garage, er nu forvandlet til showroom. På samme adresse bor parret med deres to piger.

For dem er godt håndværk med langtidsholdbare materialer en af de vigtige nøgler til at nedsætte forbrug og masseproduktion.

"Vi kan garantere lang holdbarhed på det, vi laver. Vi vil gerne bakke vores kunder op i at købe langtidsholdbart og se det som en investering både i egen bolig og i en bæredygtig fremtid," siger Anne Due og Jonas Poulsen.

Himmervaerk har fleksible åbningstider, se mere på Himmervaerks Facebookside og Instagram. /peb

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?