5. december 2020
Naboer til en kommende mobilmast undrer sig over, at kun én nabo blevet hørt om planerne. Og at man ønsker en højere mast på et fredet område. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
gallery icon

Se billedserie

Naboer til en kommende mobilmast undrer sig over, at kun én nabo blevet hørt om planerne. Og at man ønsker en højere mast på et fredet område. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mobilmast på fredet område undrer naboer: 'Kommunen forsøger at liste det igennem'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mobilmast på fredet område undrer naboer: 'Kommunen forsøger at liste det igennem'

Det kom bag på Morten Bigum, da han tre uger inde i en fire ugers høringsfrist som den eneste nabo blev informeret om, at en 16 meter høj sirenemast lige ved siden af hans grund i Virum skulle blive til en 21 meter høj mobilmast. Det strider mod områdets lokalplan og fredning, lyder det fra naboer

Det Grønne Område - 22. november 2020 kl. 15:00
Af Mikkel Brøgger Petersen

I Kaningårdens æblehave i Virum rejser sig en 16 meter høj sirenemast, som hvert år 1. maj ifølge nabo Mikael Gersel "laver en helvedes larm".

Køn er den heller ikke, siger han.

"Uanset hvor du er i kvarteret, kan man se den uskønhed stå og rage op. Vi bor i et smukt område, og kommunen har sagt, at området er fredet. Og nu vil man så banke sådan noget op. Det er modsatrettede synspunkter," siger han.

Han henviser til Lyngby-Taarbæk Kommunes planer om at erstatte den 16 meter høje sirenemast med en 21 meter høj mobilmast.

At det ifølge ham går imod områdets fredning og lokalplan er én ting. Men Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke lavet en reel høring, mener han. Og han forstår heller ikke behovet for en mast, for én kilometer væk står en anden mobilmast, siger han.

FAKTA
Hvad siger lokalplanen?
"Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der etableres ét fælles antenneanlæg, hvis udformning, højde og placering skal godkendes særskilt. Herudover må der ikke etableres udendørs antenneanlæg, herunder anlæg for mobiltelefoni."
Kilde: Lyngby-Taarbæk Kommune

"Det undrer mig, at når man tidligere har vedtaget en fredning og lokalplan for området, hvori der specifikt står, at der ikke må opsættes antenner for mobiltelefoni, så vælger man nu at sige, at der godt kan opsættes en højere mast til mobiltelefoni," siger han til Det Grønne Område stående for foden af masten.

Forsøgt listet igennem

Den nabo er Morten Bigum. Da han fik brev tre uger inde i en høringsperiode på fire uger, gik han over til sin genbo Mikael Gersel.

"Vi blev enige om, at det var besynderligt, at det kun var mig, der fik et brev. Jeg lavede et skriv, som jeg delte ud til 50 mennesker i området, hvor jeg skrev, at det her var i gang. Jeg ved, at mere end 10 af dem har sendt indsigelse til kommunen. Det viser, at nogle har behov for, at man også spørger dem," fortæller han, da han slutter sig til os omkring masten.

"Jeg er meget overrasket over processen - eller manglen på samme. Det virker som om, at kommunen prøver at liste dispensationen igennem, og når deadlines er overskredet, kan opførelsen af ny mast ske. Vi bør have en ordentlig debat om det. Og så kan man desuden diskutere, om der overhovedet er et reelt behov," siger han.

I sine bemærkninger til Lyngby-Taarbæk Kommune skriver Morten Bigum blandt andet, at planerne er i strid med både lokalplanen og naturbeskyttelsen, at en højere mast vil være visuelt skæmmende, sætter spørgsmålstegn ved behovet, og at han personligt vil blive generet af masten.

Dækker sorte huller

Formand for Teknik- og Miljøudvalget medgiver, at kunne have spurgt flere naboer. Men står ved, at man har givet dispensationen, siger han til Det Grønne Område.

"Men når det er renovering, spørger man ikke flere. Det er en eksisterende mast, der bliver højere," siger han og fortæller, hvordan kommunen tolker lokalplanen således, at man gerne må stille en mast til mobiltelefoni op.

"Det, der står er, at der må være et fællesanlæg. Når man fjerner et gammelt og sætter et nyt op, er der stadig kun ét," siger han og fortæller, at han gerne så, at master ikke opstilles i fredede områder. Men så er der lige dét med behovet.

"Vi kan ikke komme udenom flere master, hvis vi vil have mobildækning i hele kommunen. Og lige i det område har vi ikke rigtig et valg, for de forskellige udbydere har ret præcise ønsker, som typisk er inden for en radius af 10 meter. Vi har tidligere prøvet at rykke rundt, men det gør ikke," siger han og fortsætter:

"Vi har en del steder i kommunen med sorte huller på mobilnettet, også i Furesøområdet. Vi har været meget restriktive med at sætte nye master. Men det betyder huller, blandt andet i Sorgenfri ved Frilandsmuseet, hvor der næsten er et sort hul. Vi bruger jo mobilnettet mere og mere, så der er behov for masten," siger han.

Morten Bigum har klaget over Lyngby-Taarbæk Kommunes beslutning til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?