28. juli 2021
jeppe tønsberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord: Jeppe Tønsberg ydede en enestående forskningsindsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Jeppe Tønsberg ydede en enestående forskningsindsats
Det Grønne Område - 25. juni 2021 kl. 06:00
Af Henning Bro, Ph.d., stadsarkivar, Byhistorisk Konsulent, Frederiksberg Stadsarkiv.

Jeg har med sorg erfaret, at tidligere stadsarkivar Jeppe Tønsberg afgik ved døden for en uge siden. Jeppe var oprindelig uddannet bibliotekar og blev senere cand.mag. med hovedfag i såvel historie som latin og Ph.d.

Det hører til Jeppes store fortjeneste, at han i gennem mere end 40 år opbyggede Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv til et moderne og velfungerende- og besøgt enhedsarkiv med såvel private som kommunale arkivalier og meget store samlinger af fotos, kort, tegning og sekvensmateriale.

Herudover ydede Jeppe samtidig en enestående forskningsindsats i henseende til alle sider af historien i det område, som Lyngby-Taarbæk Kommune udgør. Dette arbejde kronedes ikke blot med Ph.d.-graden men tillige med en særledes omfattende publikationsvirksomhed i form af talrige artikler og bøger. Men Jeppes interesse rakte udover den nordkøbenhavnske forstad, og han bidrog samtidig til de antologier, som Hovedstadsområdets Lokalhistoriske Arkiver udgav i 2011 og 2017, da denne regionale arkivorganisation begyndt at sætte fokus på hovedstadsmetropolens historie. Jeppe udviste da også stor interesse for Metropolhistorisk Netværk efter dettes dannelse i 2019 og gav god inspiration til det videre virke.

Jeppe Tønsberg var på alle måder en arkivmand af den gode gamle skole. Jeppe havde fokus på at indsamle og håndtere alle former for arkivalier, at udnytte dem forskningsmæssigt og på dette grundlag at levere en forskningsbaseret faglig meget solid formidling, der omfattede utallige artikler i lokalpressen, foredrag og byvandringer. Med den indsats var Jeppe særdeles værdsat i arkivverdenen, blandt historiefagets forskere og i meget brede kredse i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Helt entydige kvaliteter, som Lyngby-Taarbæk Kommunens forvaltning i Jeppes seneste arbejdsår ikke indså værdien af, hvorfor Jeppes fratrædelse kom til at stå i et skærende misforhold til den kolossale indsat, han i årtier havde ydet for kommunen.

Desværre blev Jeppe på samme tid ramt af alvorlig sygdom, men gennem også en stor indsats mod denne lykkedes det Jeppe at få nogle gode efterfølgende år, hvor forskningen og formidlingen af den lokale historie stadig var intakt. Ulykkeligvis indhentede sygdommen Jeppe, og han måtte i en alder af kun 70 år siger farvel til det liv og den faglighed, der stod ham så nær. Det er tragisk, at Jeppe ikke fik et længere pensionistliv og et uerstatteligt tab for forskningen i og den forskningsbaserede og seriøse formidling af Lyngby og Taarbæks lokale historie og den store befolkningsgruppe, der nærer interesse herfor.

Æret være Jeppe Tønsbergs minde.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?