24. juni 2021
Carit Falch er købt fri af sin kontrakt med Lyngby og fortsætter i Vejle. Foto: Fodboldbilleder.dk
Carit Falch er købt fri af sin kontrakt med Lyngby og fortsætter i Vejle. Foto: Fodboldbilleder.dk
Foto: ©Per Kjærbye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyngbys træner skifter øjeblikkeligt til superligaklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyngbys træner skifter øjeblikkeligt til superligaklub

Carit Falch flytter til Jylland. I Lyngby er man skuffede.

Det Grønne Område - 08. juni 2021 kl. 10:26
Af Lars Schmidt

Håbet var, at han skulle føre Lyngby Boldklub hurtigt gennem 1. division og tilbage i Superligaen. Men sådan bliver det ikke.

Carit Falch forlader nemlig posten som cheftræner med øjeblikkelig virkning for at skifte til superligaklubben Vejle.

Og det er man skuffede over i Lyngby Boldklub.

"Carit har været en god mand for os, og vi havde både håbet og forventet, at han skulle styre vores projekt gennem den kommende sæson i 1. division. Sådan skulle det ikke være. Det er Carits valg, og vi ønsker ikke at fastholde en medarbejder, der hellere vil være et andet sted. Så vi har fundet en god aftale med Vejle i stedet. Sådan er branchen, omend vi er overraskede og skuffede over Carits beslutning om at ville skifte væk," siger direktør Andreas Byder:

"Nu handler det for os om at sætte os ned og analysere vores situation, og derfra finde den næste Lyngby-træner. Den vigtigste turn-around i vinter var ikke ansættelsen af Carit, men en kombination af et fantastisk arbejde af spillere og stab samt at vi har fulgt vores strategi fuldstændig. Begge dele lever videre og klubben falder ikke til jorden, blot fordi en træner skifter væk."

Lige nu og her er der ingen kandidater, fortæller Andeas Byder:

"Hvem der skal være den næste træner, ved vi ikke endnu. Kandidatlisten er selvsagt blank lige nu, men vi føler os sikre på, at vi nok skal finde en dygtig træner, der køber ind på vores strategi, kan udvikle spillerne individuelt og som hold - samt føre klubben tilbage i Superligaen."

Carit Falch blev ansat i Lyngby for et år siden i en rolle som U19-cheftræner. Siden overtog Carit Falch roret i 3F Superligaen i november sidste år - først som midlertidig cheftræner, og siden nytår som permanent førsteholdstræner. I alt blev det til 24 kampe som cheftræner, hvilket kastede 24 point af sig i form af 6 sejre, 6 uafgjorte og 12 nederlag.

Lyngbys nu tidligere cheftræner er blevet købt fri af kontrakten med Lyngby Boldklub og kan derfor starte i Vejle Boldklub med øjeblikkelig virkning.

Lyngby Boldklub takker Carit Falch for indsatsen hos Lyngby Boldklub og ønsker held og lykke fremover.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?