11. august 2020
Louise Pettersson skal også vogte målet i den kommende sæson, mens Nicole Leonhardt (th.) er gået i tænkeboks.
Louise Pettersson skal også vogte målet i den kommende sæson, mens Nicole Leonhardt (th.) er gået i tænkeboks.
Foto: Henrik Fritt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyngbys håndbolddamer går spændende tid i møde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyngbys håndbolddamer går spændende tid i møde

Lyngby Håndbold Klub er tæt på at have truppen klar til 1. division.

Det Grønne Område - 06. maj 2020 kl. 21:00
Af Mikael Østergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om håndbolden ligger stille, er der fuld aktivitet i Lyngby Håndbold Klub med at sammensætte truppen, der som oprykker får det svært i 1. division.

Det ligger fast, at Alberte Willumsen, Louise Pettersson, Pernille Papsøe, Anne-Sofie Kleemann, Ea Sonnenborg og Timica Nygaard tager endnu en tørn, mens der endnu ikke er lavet aftaler med Pernille Rähr Sørensen og Nicole Leonhardt.

Cecilie Hartzberg og Katrine Thomsen er stadig i genoptræning efter lang tids skadespause, og bliver de klar, stiller de også op i den blå trøje.

Ny i truppen er Alberte Mørk, der er vendt hjem til Lyngby efter først to år i SønderjyskE og derpå en enkelt sæson i Roskilde. Alberte Mørk kan spille både playmaker og venstre fløj.

Desuden har sportschef Stig Oest indgået aftale med 4-5 unge spillere, som han først senere vil sætte navn på.

90 procent på plads

"Vi er kommet 90 procent på plads, selv om jeg naturligvis ikke kan udelukke, at en spiller eller to får et godt tilbud fra en anden klub. Vi er super glade for oprykningen til 1. division, hvor målsætningen er at overleve og konsolidere os", siger Stig Oest, der tror, at nogle konkurrenter må sænke den økonomiske barre, fordi deres sponsorer kører for nedsat blus på grund af corona.

"Vi har ikke store virksomheder som sponsor, men mange mindre, loyale firmaer og forretninger, der støtter os med hjertet. Og de fortsætter", siger Stig Oest.

Cheftræner Johnny Albertsen fortsætter på posten, og det samme gør målmandstræner Jesper Berg. Derimod stopper assistenttræner Jesper Stoltz.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?