16. oktober 2021
Støj er et kæmpe problem i Hovedstadsområdet - ikke bare for de beboere, der bor tæt ved støjkilden, men for hel området. ?Det er jo tankevækkende, at man kan høre motorvejen, når man går en tur i Dyrehaven, selvom den ligger relativ langt væk,? siger borgmester Sofia Osmani.
Støj er et kæmpe problem i Hovedstadsområdet - ikke bare for de beboere, der bor tæt ved støjkilden, men for hel området. ?Det er jo tankevækkende, at man kan høre motorvejen, når man går en tur i Dyrehaven, selvom den ligger relativ langt væk,? siger borgmester Sofia Osmani.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyngby-Taarbæks borgmester: 'Det er statens ansvar at nedbringe støjen fra de store indfaldsveje'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyngby-Taarbæks borgmester: 'Det er statens ansvar at nedbringe støjen fra de store indfaldsveje'

Med de aktuelle infrastrukturforhandlinger på Christiansborg er der nu en åbning for at få sat fokus på de stigende støjproblemer.

Det Grønne Område - 12. maj 2021 kl. 11:45
Af Signe Steffensen

Med en placering tæt på Hovedstaden er Lyngby-Taarbæk Kommune gennemskåret af flere store indfaldsveje til København. Helsingørmotorvejen er blandt landets mest trafikerede, og Lyngby Omfartsvej, der skærer gennem centrum, forbinder Kongevejen i Virum med Motorring 3 og Helsingørmotorvejen.

arrow Læs også: Transportministeriet: Lyngby kan gøre omfartsvejen til motortrafikvej og sænke farten

Helsingørmotorvejen er en statsvej, så både vedligehold og støjafskærmning er her statens opgave, mens Lyngby Omfartsvej er Lyngby-Taarbæk Kommunes.

Omfartsvejen havde oprindeligt status af amtsvej, men i forbindelse med kommunalreformen overtog Lyngby-Taarbæk Kommune sammen med Gentofte ansvaret for vejen.

En ordning, som Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester, Sofia Osmani (K), finder helt urimelig.

"Der er ingen tvivl om, at vi i kommunalbestyrelsen også mener, at Omfartsvejen bør være statens ansvar. Både i forhold til renovering og støj. Det er reelt en motorvej med betydning for det overordnede tværkommunale vejnet. På den type veje har Vejdirektoratet erfaring og ekspertise. Det har vi ikke i kommunerne," siger Sofia Osmani, der indtil videre uden held har appelleret til trafikministeren for at få staten til overtage ansvaret for vejen.

Sidste sommer vedtog kommunalbestyrelsen at afsætte 30 millioner over fire år til at løse en række akutte opgaver i forbindelse med den nedslidte omfartsvej. Det drejer sig om nye autoværn, oprensning af rabatter, vejens afvanding og slidlagsarbejdet. Men altså ikke decideret støjbekæmpelse.

For dels er det dyrt at etablere støjværn, dels er der nogle æstetiske overvejelser, og sidst men ikke mindst er der tvivl om, hvor stor effekten er.

Vejtrafikken vokser fortsat
I 2018 blev der kørt 1,2 procent flere kilometer på vejene end året før. Siden 2010 er vejtrafikken steget med godt 14 procent. Den stigende efterspørgsel på vejtransport hænger tæt sammen med de senere års positive økonomiske udvikling i Danmark.

Når flere kommer i arbejde, privatforbruget og investeringer stiger, og samhandlen med udlandet vokser, så stiger behovet for transport af både mennesker og gods. Størstedelen af de senere års øgede transportaktivitet er sket på statsvejnettet.

Her er trafikken ifølge en rapport fra Vejdirektoratet steget med 23 procent siden 2010. En del af denne vækst hænger sammen med udbygninger og forbedringer af statsvejnettet, som flytter trafik over fra andre veje. Men væksten hænger også sammen med drivkræfter i samfundet, der bidrager til en øget koncentration af trafik på de overordnede veje, for eksempel længere pendlingsture og en fortsat internationalisering af vare- og godsstrømme.

Kilde: Vejdirektoratet
Nedsat hastighed

En billig og målbar løsning til at nedbringe støjen på Omfartsvejen er at sænke hastigheden. Lyngby-Taarbæk Kommune har tidligere ansøgt politiet og Vejdirektoratet om at sætte hastigheden på Lyngby Omfartsvej ned fra 90 til 70 kilometer i timen. Et ønske, der ikke er blevet imødekommet, og det frustrerer borgmesteren.

"Hvis staten vil bestemme hastigheden, så må de også tage ansvar for vejen," siger Sofia Osmani.

Lige nu er hun i tæt dialog med borgmestrene i de andre hovedstadskommuner, for det er ikke kun i Lyngby-Taarbæk, at støjniveauet er uacceptabelt højt.

Jeg håber på, at vi kan få lavet en samlet plan for Hovedstadsområdet, så pengene til støjbekæmpelse ender her, hvor udfordringerne er størst. Og jeg mener, at de eksisterende problemer bør løses, inden nye statslige veje og store infrastrukturprojekter søsættes," siger Sofia Osmani.

Ikke et nyt problem

Problemet med støjplagede borgere er ikke nyt, og det er nærliggende at spørge, om kommunalbestyrelsen i Lyngby- Taarbæk og de andre omegnskommuner har været for dårlige til at få problemet på den landspolitiske agenda.

"Jeg synes, vi har gjort vores kollegaer opmærksomme på problemet gentagne gange de sidste mange år. Og det har borgerne også. Men problemet er jo ikke et isoleret Lyngby-Taarbæk problem. Det er derfor dyrt for staten at løse, og der er mange kommuner, der byder sig til. Så det er ikke nemt at få konkret handling," siger Sofia Osmani.

Hun vil ikke udelukke, at de kunne have råbt endnu højere.

"Men jeg er ikke sikker på, at det ville have fået emnet hurtigere på dagsordenen på Christiansborg. Med de kommende infrastrukturforhandlinger er der imidlertid nu en åbning, og den skal vi gøre, hvad vi kan, for at udnytte," siger Sofia Osmani.

I udspillet til den nye infrastrukturplan på over 160 milliarder kroner er der afsat tr milliarder kroner til støjebekæmpelse. Lyngby-Taarbæks borgmester så gerne, at det beløb blev endnu større.

Hun synes, at det er paradoksalt, at når man anlægger nye veje, så skal de overholde gældende støjgrænser, mens der ikke er støjkrav til de eksisterende veje, til trods for at trafikmængderne her er steget voldsomt, siden de blev etableret.

Lokale projekter

Lyngby-Taarbæk Kommune har en støjhandlingsplan, og kommunen kan også gøre noget selv.

"Vi kan sætte støjskærme på egne vejstrækninger, bruge støjsvag asfalt og se på de nye løsninger der løbende dukker op, for eksempel støjreducerende autoværn. Men støj er dyrt og svært at bekæmpe, og det er svært for kommunerne at løfte opgaven selv," siger Sofia Osmani.

For nogle år siden blev der sat støjværn op flere steder langs Kongevejen i Virum.

"Det er mit indtryk, at det har haft den ønskede effekt, for de beboere, der bor lige ud til en trafikeret vej. Men der er også udfordringer. Dels er det en dyr løsning, dels er det jo ikke den kønneste løsning, omend det forhåbentlig bliver bedre i takt med, at den grønne beplantning vokser til," siger Sofia Osmani.

arrow Debat: Kommunen kan ikke nedsætte farten
07. juni 2021 kl. 21:30 Opdateret: kl. 15:22
arrow Debat: Nyt gymnasium kun 18 meter fra motorvejen
05. juni 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 15:24
Rejser du til udlandet i år?