25. oktober 2021
Har du sådan en rist ud for din matrikel, så er der god grund til at læse med her. Foto Signe Steffensen
Har du sådan en rist ud for din matrikel, så er der god grund til at læse med her. Foto Signe Steffensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lov holder grundejer ansvarlig for defekt vejbrønd: Denne gruppe borgere skal være særligt opmærksomme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lov holder grundejer ansvarlig for defekt vejbrønd: Denne gruppe borgere skal være særligt opmærksomme

Der er ekstra god grund til at læse med her, hvis der på vejen ude foran ens hus er en regnvandsbrønd.

Det Grønne Område - 25. september 2021 kl. 14:45
Af Signe Steffensen

Det kan synes urimeligt, at en enkelt grundejer havner med regningen for en brønd, der afleder vand fra hele vejen.

arrow Læs også: Privatisering af fællesvejene: Det skulle spare millioner, men endte som et sandt cirkus

På den baggrund har vi stillet en række spørgsmål til John Halkær Kristiansen, der er afdelingsleder i Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed i Lyngby-Taarbæk Kommune.

-Kan det være rigtigt, at regningen for vedligehold af fælles regnvandsafledning påhviler den grundejer, hvis matrikel grænser op til brønden?

"Ja, det er rigtigt. Udgangspunktet for vedligeholdelse af en vejafvandingsbrønd er, at det er ejeren af den ejendom, som ligger nærmest den påbudte skade, der skal sikre den udbedret. Det fremgår af privatvejslovens § 44, at det er ejeren af en ejendom, der grænser op til en privat fællesvej og som har vejret, som skal holde vejen i god og forsvarlig stand og sikre at den er forsynet med forsvarligt afløb.

Privatvejsloven åbner dog op for, at grundejeren der er blevet påbudt at vedligeholde et særligt element, som f.eks. en brønd, kan forlange, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejdet. Det vil sige, at kommunen efterfølgende går ind og ser på, hvem der har glæde af brønden og laver en udgiftsfordeling for disse grundejere."

-Der opstår lige nu et vakuum i forhold til vedligehold. Risikerer man ikke, at der bliver lavet elendige pletvise løsninger, fordi grundejerne ved, at kommunen overtager ansvaret om halvandet år?

"Nej, de løsninger, som bliver lavet ved enkeltstående arbejder, skal være af tilfredsstillende kvalitet, så det kan være sikkert at færdes på hele vejen. Når vejmyndigheden giver påbud om et vedligeholdelsesarbejde, kan det være som enkeltstående eller samlet arbejde, hvor man sætter hele vejen i stand. Vurderingen af nødvendigheden af et vedligeholdelsesarbejde på en vej tager hensyn til hele skadens omfang og vejens øvrige tilstand. Den mindst indgribende af de to er det enkeltstående arbejde, som der oftest bliver givet påbud om."

-Når den nye vedligeholdelsesaftale træder i kraft, vil regnvandsbrønde på de private-fællesveje så indgå i en vedligeholdelseskontrakt med kommunen?

"Kommunen vil i sin kommende vedligeholdelsesordning skulle løfte de grundejerforpligtigelser, som grundejerne ellers ville skulle løfte. Det vil også gælde regnvandsbrøndene.

Den nye vedligeholdelsesordning er endnu ikke fastlagt. Det er planen, at de veje, som ikke optages i forbindelse med at to tredjedele af kommunens private fællesveje optages som kommuneveje, skal tilbydes en vedligeholdelsesordning. Altså også udbedring af skader på stikledninger og regnvandsbrønde."

arrow Kirsten bor på privat fællesvej: Nu har hun fået en kæmpe regning
25. september 2021 kl. 10:45 Opdateret: kl. 13:33
arrow Politikere vil have revideret vejloven: 'Dybt urimelig og uigennemtænkt'
22. september 2021 kl. 18:22 Opdateret: kl. 11:06
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?