17. juni 2021
Der spises grød med stort velbehag 

på Raadvad Skole, ca. 1940?erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
Der spises grød med stort velbehag på Raadvad Skole, ca. 1940?erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalhistorie: Grødbespisning var tidligere en del af det kommunale tilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalhistorie: Grødbespisning var tidligere en del af det kommunale tilbud
Det Grønne Område - 14. marts 2020 kl. 10:30
Af Mette Henriksen , stadsarkiver ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

LOKALHISTORIE Grødbespisning omtales allerede i Lyngby-Taarbæk under 1. Verdenskrig, og inden da havde der været flere initiativer rundt omkring i Landet. Grøden på skolerne skulle sikre alle børn et gratis måltid.

arrow Læs også: Lokalhistorie: Porcelænsfabrikken Danmark

Svend Aage Larsen (født 1909), som startede i skole på Raadvad Skole i 1916, fortæller i sine erindringer om skolebespisningen på skolen. Det foregik på den måde, at alle elever med lærer Outzen i spidsen marcherede hen til det nærliggende børnehjem Bøgely, hvor de fik serveret varm mad. Maden bestod af forskellig slags grød fire dage om ugen - gerne med sukker og mælk. De to øvrige dage bestod menuen af for eksempel sulevælling, grønkålssuppe eller ålesuppe.

Grødbespisningen var en del af skolegangen på alle de kommunale skoler, - nogle år var det forbeholdt vinterhalvåret. På Lundtofte Skole var der skolebespisning om vinteren i 1920'erne og frem til 1950'erne. I skolens gamle gymnastiksal (senere sløjdlokale) blev der lavet risengrød i en stor gruekedel, og så var det ellers om at stå i kø og få sin daglige grødportion.

På Engelsborgskolen var der i vinterhalvåret i 1930'erne grødspisning med deltagelse af en tredjedel af skolens elever, fordelt i tre hold midt på dagen.

På Lindegårdsskolen (indviet i 1933) blev der indført børnebespisning i de kolde vintermåneder. Maden blev her serveret kl. 12 i det såkaldte grødlokale, der lå i skolens kælder. Her blev der serveret risengrød eller byggrynsgrød med sødmælk til. Eleverne spiste stående med stor appetit, og der var altid kamp om ekstra grød, når der blev noget tilbage i gryden.

I skoleåret 1940/41 deltog 812 elever i gratis grødspisning på skolerne i kommunen. Den årlige udgift pr. elev var 17,51kr.

Ordningen ophørte den 1. november 1959. Kommunen fortsatte dog med at udlevere mælk og vitaminpiller til eleverne, i første omgang til elever indtil 7. klasse. Elever kunne også, efter anmodning fra hjemmet og anbefaling af skolelægen, få udleveret en frokostmadpakke.

arrow Lokalhistorie: Irma på Lyngby Hovedgade
13. oktober 2019 kl. 12:00 Opdateret: kl. 01:49
arrow Ugens Lokalhistoriske billede:Livet på Lyngbygård
06. oktober 2019 kl. 11:00 Opdateret: kl. 01:49
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?