23. september 2020
Den årelange nabostrid i den nordlige ende af Lyngby Hovedgade er formentlig på vej mod sin afslutning. Landsretten har talt.
Den årelange nabostrid i den nordlige ende af Lyngby Hovedgade er formentlig på vej mod sin afslutning. Landsretten har talt.
Foto: DGO
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsretten har talt: Smider Frisørerne i Lyngby ud fra Lyngby Hovedgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsretten har talt: Smider Frisørerne i Lyngby ud fra Lyngby Hovedgade

Landsretten vurderer, at overdragelsen af Frisørerne i Lyngby fra Reda Mohamad til sin bror Kassem Mohamad var ugyldig, fordi brødrene ikke fortalte advokat og ejer, at fogedretten ville smide dem ud.

Det Grønne Område - 16. januar 2020 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Endnu en dom er nu afgivet i den årelange nabostrid i Lyngby Hovedgade mellem ejer af Frisørerne i Lyngby, Kassem Mohamad, og en række butikker, som længe har ønsket deres nabo smidt ud af sin butik.

I Østre Landsret blev der 6. januar afsagt dom, som siger, at Kassem Mohamad ved udgangen af denne måned skal forlade sin frisørforretning.
Begrundelsen for at smide Kassem Mohamad ud er, at landsretten finder en overdragelse af forretningen ugyldig.

11. oktober 2017 blev Kassem Mohamads bror, Reda, der stod som ejer af forretningen, dømt til at forlade lokalerne, fordi han udeblev fra retten.
Samme dag overdrog Reda Mohamad dog forretningen til sin bror, og det er denne overdragelse, som ejer Aage Godt Carlsen og ejerforeningen ikke mener er gyldig.

Det giver landsretten dem nu ret i.

"Vi er lettede og glade for, at vi nu kan se, at der kommer en løsning på det her problem, og at landsretten har afsagt den kendelse, som den har," siger ejer Aage Godt Carlsen.

SAGEN KORT
-Nabostriden mellem de skiftende ejere af Frisørerne i Lyngby og en række nabobutikker drejer sig om beskyldninger mod frisørforretningen om blandt andet salg af hash fra og omkring forretningen og utryghedsskabende adfærd fra de personer, der besøger stedet.
-Ejer af frisørforretningen, Kassem Mohamad, indvender, at der aldrig er fundet ét eneste gram narko i hans forretning, selv om politiet har undersøgt forretningen med hunde.
-Parterne har flere gange været i både boligretten, fogedretten, byretten og landsretten. Det har blandt andet betydet, at Kassem Mohamad og hans bror Reda blev dømt til at forlade forretningen. Men blev senere genindsat, da man ifølge retten blev smidt ud på et ulovligt grundlag.
-Et springende punkt i den seneste dom er overdragelsen af forretningen mellem de to brødre, som skete 11. oktober 2017. Her fik Reda Mohamad, der stod som ejer af forretningen, en udeblivelsesdom. Men efter denne dom overdrog Reda Mohamad forretningen til sin bror Kassem.
-Boligretten fandt, at overdragelsen var i orden. Den dom ankede ejerforeningen, og landsretten har nu dømt, at overdragelsen er ugyldig.
Beskyldninger om rockere og narko

Det Grønne Område har gennem en række artikler beskrevet nabokonflikten.

På den ene side fortæller syv forretningsdrivende, tre kunder, tre beboere og vagtfolk, som de forretningsdrivende så sig nødsaget til at hyre, om ulovlig handel med euforiserende stoffer, tilstedeværelse af rockere og banderelaterede mænd, besiddelse af våben, vagter, der bliver truet og forfulgt hjem, og kunder, der ikke længere er trygge ved at komme i gaden.

På den anden side har Kassem Mohamad tidligere på det kraftigste understreget over for Det Grønne Område, at der i hans forretning aldrig er fundet ét gram narko. Politiet har flere gange troppet talstærkt op med hunde, og Skat har også tjekket hans papirer. Intet at komme efter, fortalte han.

Problemerne vendte tilbage

Ejer Aage Godt Carlsen forklarede i landsretten endnu engang, hvordan de besøgende i Kassem Mohamads forretning skabte uro i Hovedgaden.
Han fortalte også, at de øvrige lejere og ejere "drog et lettelsens suk", som der står i dommen, da fogedretten i december 2017 udsatte Kassem Mohamad og hans bror Reda af lejemålet.

Men efter at Kassem Mohamad vendte tilbage til sin forretning, fordi landsretten vurderede, at han var smidt ud på et ugyldigt grundlag, "har der igen været problemer med et stort antal personer, der kommer i frisørforretningen og blokerer fortov mv.", sagde Aage Godt Carlsen ifølge dommen.

Kassem Mohamad forklarede i retten, at han på daværende tidspunkt ikke var klar over, at der 11. oktober 2017 var afsagt dom i sagen mod hans bror, ligesom han forklarede, at hans bror ikke kendte til sagsanlægget.
Ligesom Aage Godt Carlsen endnu engang fremsatte anklager om uroskabende adfærd mod Frisørerne i Lyngby, forsvarede Kassem Mohamad sig i retten endnu engang med, at der aldrig er fundet narkotika i hans forretning, ifølge dommen.

Skjulte dom

Landsretten vurderer dog i begrundelsen for dommen, at begge brødre var klar over, at der samme dag eller kort tid efter ville blive afsagt dom mod Reda Mohamad om at fraflytte lejemålet.

Retten vurderer ligeledes, at brødrene undlod at oplyse advokaten for ejendommens daværende ejer om denne dom, da overdragelsen fandt sted. Og så vurderer retten, at den daværende ejer ville have modsat sig overdragelsen, hvis han var vidende om dommen.

Det Grønne Område har forsøgt at få en kommentar fra Kassem Mohamad. Han er dog ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Har debatten om sexisme taget overhånd?