19. februar 2020
Lyngby Gymnasium blev oprettet med seks spor. Et behov, som Undervisningsministeriet underbyggede med en kapacitetsanalyse fra 2012. Gymnasiet har dog løbende over årene sænket sin kapacitet, som er gået fra seks spor til de fire spor, der har været siden 2017.
Lyngby Gymnasium blev oprettet med seks spor. Et behov, som Undervisningsministeriet underbyggede med en kapacitetsanalyse fra 2012. Gymnasiet har dog løbende over årene sænket sin kapacitet, som er gået fra seks spor til de fire spor, der har været siden 2017.
Foto: Kim Skipper Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klassekamp: Gymnasium kæmper for at fylde sine klasser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klassekamp: Gymnasium kæmper for at fylde sine klasser

Det unge gymnasium får ikke nok elever. Sænk klassetallet på de omkringliggende gymnasier, siger Lyngby Gymnasium. Luk Lyngby Gymnasium, lyder modsvaret fra de omkringliggende gymnasier.

Det Grønne Område - 07. februar 2020 kl. 11:06
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I denne tid krydser håbefulde unge mennesker fingre for, at de får deres ønske om en plads på deres drømmeungdomsuddannelse opfyldt.

arrow Læs også: Debat: Injurielovgivningen gælder også for gymnasieelever

Ansøgningsperioden er i skrivende stund, og de unge skal sende ansøgningerne senest 1. marts.

Men det er ikke kun eleverne, der i øjeblikket kæmper for at få deres ønske opfyldt. Gymnasierne kæmper ligeledes en kamp for at tiltrække elever til at udfylde kapaciteten.

Den kamp har fået Lyngby Gymnasium til at anmode Regionsrådet i Region Hovedstaden om at lægge et loft over kapaciteten på andre gymnasier her i lokalområdet.

Det drejer sig om nabogymnasierne Nærum Gymnasium, Ordrup Gymnasium og Virum Gymnasium. Håbet er, at hvis færre elever har mulighed for at søge til de omkringliggende gymnasier, vælger flere elever områdets nyeste gymnasium, som fik sine første elever i 2013.

Ønsket om et loft på kapaciteten har man ikke taget let på hos de andre gymnasier. For i stedet bør man lade falde, hvad ikke kan stå, og lukke Lyngby Gymnasium, når eleverne alligevel i stor grad vælger gymnasiet fra, lyder det fra nabogymnasierne.

"Det er tydeligt, at kun meget få elever frivilligt ønsker at gå på Lyngby Gymnasium. Dette til trods for massive hvervekampagner fra Lyngby Gymnasiums side gennem alle årene. Hvis Lyngby Gymnasium som konsekvens af det lave søgetal valgte at nedlægge et tydeligvis ikke bæredygtigt stx-tilbud, så ville det ikke have konsekvenser for "uddannelsesdækningen" i Region Hovedstaden," skriver Nærum Gymnasium til Region Hovedstaden.

Et brunt gymnasium

Et af argumenterne fra Lyngby Gymnasium lyder, at Folketingets beslutning om muligheden for lokale fordelingsregler blandt andet er vedtaget for at ændre i en skæv elevsammensætning. Lyngby Gymnasium skriver til Region Hovedstaden, at på årgang 2018/2019 er 44 procent af eleverne af "fremmed herkomst".

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at elever med dansk baggrund bevidst søger væk fra gymnasier med mange elever med udenlandsk baggrund.

Ordrup Gymnasium, som er et af gymnasierne, der ønskes loft over, skriver om Lyngby Gymnasiums argument om en stor andel af elever med udenlandsk herkomst til Region Hovedstaden, at en lukning af Lyngby Gymnasium sagtens ville kunne løse udfordringen.

"De 44 procent af 18/19-årgangen svarer vel til ca. 25 elever med fremmed herkomst - de ville uden problemer kunne være på et hvilket som helst af de tre nabogymnasier og derved bidrage til at mindske den etniske polarisering."

Spændende og nyskabende

Lyngby Gymnasium blev oprettet med seks spor. Et behov, som Undervisningsministeriet underbyggede med en kapacitetsanalyse fra 2012. Gymnasiet har dog løbende over årene sænket sin kapacitet, som er gået fra seks spor til de fire spor, der har været siden 2017.

Antallet af ansøgere har dog højst været til tre klasser, mens man sidste år kunnet have nøjes med to klasser. Ifølge Danske Regioner og Danske Gymnasier skal der være tre klasser på hver årgang for at sikre bæredygtige gymnasier.

Men når Undervisningsministeriet har besluttet, at Lyngby skal have et gymnasium, bør man ifølge rektor på Lyngby Gymnasium, Pernille Bogø Bach, også sikre, at gymnasiet har elever nok.

"Når man har besluttet at oprette et gymnasium i Lyngby, og vi har fået lavet et gymnasium, som har en spændende profil som et nyskabende gymnasium med fokus på innovation i en kommune, hvor man har Vidensby, skal man også sikre en fornuftig fordeling mellem de omkringliggende gymnasier, så ingen er for store, og ingen er for små," siger hun.

- Hvorfor skal det have konsekvenser for de andre gymnasier, at I ikke kan tiltrække så mange elever, som I gerne vil have?

"Man bør i stedet vende det om og se på, hvad man får ved at holde fast i Lyngby Gymnasium. Man får en velfungerende campus med Lyngby Handelsgymnasium, og H.C. Ørsteds Gymnasium flytter i nye bygninger herude, som vil bidrage yderligere. Når vi også får HTX herude, har vi alle tre gymnasieuddannelser i området. Vi har også Vidensby-netværket, og DTU ligger også lige ved siden af, så det giver mening for Lyngby som by," siger hun.

Lyngby Handelsgymnasium holder til under samme tag som Lyngby Gymnasium, og handelsgymnasiet har på hver årgang ni spor.

Loft nytter ikke

I skrivende stund ser det ud til, at hverken Ordrup Gymnasium eller Virum Gymnasium får et loft på deres kapacitet. Det vil i øvrigt heller ikke gøre en forskel for Lyngby Gymnasium, vurderer Virum Gymnasium.

"Blandt Virum Gymnasiums 418 ansøgere i sommeren 2019 havde kun ni elever - svarende til to procent - Lyngby Gymnasium som 2. prioritet, trods en geografisk afstand på cykel kun var fem kilometer og beliggenhed i samme kommune. Til sammenligning havde 60 procent af Virum Gymnasiums elever Nærum Gymnasium som 2. prioritet trods større afstand og beliggenhed i en anden kommune," skriver Virum Gymnasium i et svar til Region og tilføjer:

"Eleverne vælger ikke efter kapacitet og kommunegrænser, men efter grundig stillingtagen ved besøg på gymnasierne og efter hjertet. En nedsættelse i kapacitet vil betyde mange frustrerede elever."

En konsekvensanalyse fra Region Hovedstaden viser, at selv hvis Nærum Gymnasium får en klasse mindre, som man i skrivende stund ser ud til at få, vil det ikke betyde, at én eneste elev i stedet vil søge til Lyngby Gymnasium.

For tidlig first mover

Et nærliggende spørgsmål er derfor, om Lyngby Gymnasium har været gode nok til at sælge sig selv?

"Helt ærligt, så tror jeg, at vi har været for tidligt ude. For rigtig mange gymnasier har sidenhen taget fat i innovationsprofilen, som vi slog os op på. Vi har været first movers, og mange bruger nu den profil. Men omverdenen har nok ikke været klar over, hvad et innovationsgymnasium egentlig er," siger Pernille Bogø Bach.

- Har I så forklaret det godt nok?

"Det har vi muligvis ikke, men vi er også i et traditionstungt område. Men vi mener stadig, at man hos os får en studentereksamen-Plus forstået på den måde, at den er identisk med andre studentereksamener, men også med yderligere kompetencer. For eksempel oplever vi, at eleverne er bedre til at tænke ud af boksen og arbejde selvstændigt. Handelsgymnasiet arbejder med virkelighedsnære problemstillinger, og det gør man også på Lyngby Gymnasium. Så man skal løse problemstillinger på en nyskabende måde. Det kræver, at man har et fagligt overskud," siger hun.

- Hvordan vil I fremover tiltrække flere elever?

"Vi har intensiveret samarbejdet med folkeskolerne for at vise, hvad vi gør og kan. Hvad der gør os særlige. Vi har lavet innovationscamp, naturvidenskabsfestival og sciencedage. Vi har arbejdet med innovaiton sammen med Kræftens Bekæmpelse, og vi har lavet science sammen med Haldor Topsøe. Og så har vi i øjeblikket et samarbejde med Novozymes, som er vores naboer, hvor vores førsteårselever skal udarbejde undervisningsmateriale til folkeskoleelever via Minecraft," fortæller rektoren.

Regionsrådet tog i går, 4. februar, endelig beslutning om elevfordelingen. Det var dog efter avisens deadline.

Om elevfordelingen

I oktober 2019 besluttede Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance at indføre mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler til gymnasierne for opta-

arrow Debat: En unuanceret debat om ytringsfrihed
12. februar 2020 kl. 12:35 Opdateret: kl. 12:24
arrow Læs nuancerne i historien om gymnasiums knægtelse af ytringsfriheden
07. februar 2020 kl. 14:02 Opdateret: kl. 13:47