28. februar 2020
Nu kommer gravearbejdet på Kanalvej over på den anden side af Klampenborgvej. Foto: Lars Schmidt
Nu kommer gravearbejdet på Kanalvej over på den anden side af Klampenborgvej. Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kanalvej spærres et nyt sted: Se hvilke omveje du nu skal tage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kanalvej spærres et nyt sted: Se hvilke omveje du nu skal tage

Vejen er åbnet mellem Toftebæksvej og Klampenborgvej, men spærret i den næste måned i retning mod Nørgaardsvej.

Det Grønne Område - 13. februar 2020 kl. 16:55
Af Lars Schmidt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I denne uge er gravearbejdet på den nordlige side af Kanalvej færdigt, og det betyder både, at vejspærringen mod Klampenborgvej er ophævet - og flyttet over på den anden side af krydset.

arrow Læs også: Sådan bliver en tur i letbanen

Det betyder så, at Kanalvej er spærret mod syd - mod Nørgaardsvej. Fra Forsyningens side håber man, at arbejdet er slut om en måneds tid - ved udgangen af uge 11. Der skal således være fuld passage igen omkring den 16. marts.

Under hele gravearbejdet vil der være adgang både til og fra parkeringskælderne under Lyngby Storcenter.

Det er det kommende letbanebyggeri, der gør, at der på Kanalvej og i det store, trafikerede kryds skal etableres nye spildevandsledninger og regnvandsledninger.

Når arbejdet ved Kanalvej er færdigt, følger de øvrige omlægninger ud ad Klampenborgvej. Lyngby-Taarbæk Forsyning forventer, at dette arbejde afsluttes i efteråret 2020

Viadukten spærres

Fra midt i februar bliver der skruet op for arbejdet med letbanen i det centrale Lyngby.

I første omgang spærres den sydlige del af Lyngby Torv, og der vil ikke være mulighed for indkørsel.

På et tidspunkt kommer arbejdet til krydset fra Lyngby Hovedgade, og her spærres torvet af fra hovedgaden og til nummer 14 på Lyngby Torv.

Det sker samtidig med, at forsyningen lukker viadukten for biler. Busser, cyklister og fodgængere kan dog passere.

Viadukten bliver spærret i sidste halvdel af marts, og det vil den være i op til 6 måneder. I den periode er der omkørsel via Christian X's Allé. Fra midt i februar vil vi fjerne vejbump på Christian X's Allé og forberede vejkryds, så vejen bliver bedre gearet til den øgede trafik.

I sidste halvdel af marts begynder arbejdet med at anlægge nye regn- og spildevandsledninger i Buddingevej. Det arbejde begynder også ved viadukten og fortsætter til Gladsaxe.

Denne del af arbejdet kræver, at Buddingevej bliver gravet op - det sker i etaper. Under arbejdet vil der være passage for biltrafik i begge retninger, men arbejdet vil få gener for trafikken.

Arbejdet giver også gener for beboerne, der i nogle få dage får spærret deres indkørsel.

arrow Det støjer videre ved stationen: Letbanen klar til sin næste fase
09. februar 2020 kl. 18:30 Opdateret: kl. 12:02