
Den nordsjællandske trælast- og byggecentervirksomhed modtager skulderklappet fra Dansk Industri
DI Hovedstadens Praktikpladspris går i til den nordsjællandske trælast- og byggecentervirksomhed Johannes Fog A/S.
Prisen, der blev uddelt 20. november hos Johannes Fog i Lyngby, hylder virksomheder, der gør en særlig indsats for at uddanne de faglærte medarbejdere, som virksomhederne kommer til at mangle i de kommende år.
"Vi er rigtig glade for prisen, der er et skulderklap til den interne indsats, vi i de seneste år har lagt for at gøre os mere attraktive for fremtidens faglærte. Elever og lærlinge er en vigtig del af vores DNA. Vores administrerende direktør Carsten Ludvig - og stort set alle direktørerne i forretningerne - kommer selv med en baggrund som elev i en trælast- og byggecenterforretning, og vores målsætning er, at ti procent af vores arbejdsstyrke skal være elever og lærlinge," siger Fogs HR-chef Lise Lotte Erichsen i en pressemeddelelse.
Det er netop det store arbejde, Johannes Fog gør for at gøre det attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse, som DI Hovedstaden har lagt vægt på i bedømmelsen af de mange bud på kandidater på tværs af 28 kommuner. jesl
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her