21. januar 2020
Sorgenfri Slot
Foto: Signe Steffensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad skal Sorgenfri Slot bruges til? Der er mange forskellige bud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad skal Sorgenfri Slot bruges til? Der er mange forskellige bud

Mulighed for bryllupper, forestillinger og et sted at indkvartere flygtninge er nogle af de forslag, som lokale kommer med for at få mere liv i Sorgenfri Slot

Det Grønne Område - 09. januar 2020 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter at have stået tomt i snart 25 år må det være tid til, at Sorgenfri Slot igen lives op. Det mener en række lokale kræfter, som Ekstra Bladet har talt med.

Ekstra Bladet har ikke kunnet få svar på, hvorvidt bygningerner bliver brugt, men avisen besøgte slottet i december, hvor det tydede på, at flere tilbygninger stod tomme.

Slottet hovedbygning har stået tomt siden 1995, hvor arveprinsesse Caroline Mathilde døde, skriver avisen.

Gæster i butikken

Formand for handelsforeningen, Michael Dupont, ser muligheder i slottet.

"Fremfor at slottet står tomt, er det bedre, at man får aktiveret det. Det er til gavn for, at man trækker trafik og gæster, og som handelsforening er man interesseret i, at der er gæster. Man skal have gæster, før man kan få kunder," siger han til Ekstra Bladet.

Til avisen siger han, at det lyder som gode forslag at åbne slottet til foredrag, bryllup og en café.

Kulturhistorie

Teaterleder for Det Flydende Teater og Teatergrad, Christine Worre Kann, mener, at der bør være forestillinger på Sorgenfri Slot.

"Jeg kunne da rigtig godt tænke mig at have spillet 'Danner' på Sorgenfri Slot. Det havde været helt oplagt, fordi man kan kombinere en kulturoplevelse med forståelse for kulturhistorie via slottet som ramme," siger hun til Ekstra Bladet og tilføjer:

"Det er ikke uvant for os at spille på slotte. Vi har blandt andet spillet på Sønderborg Slot og Rosenholm Slot."

Huse flygtninge

Hos Lyngby Frivilliggruppe, som hører under Dansk Flygtningenævn, kunne Sorgenfri Slot blive brugt til at huse flygtninge.

"Lykkens Gave, som blev brugt til midlertidig indkvartering, blev lukket i denne måned, og hvor de 40-50 flygtninge nu skal hen, ved jeg ikke. Men det var oplagt at bruge Sorgenfri Slot til midlertidig indkvatering eller som noget permanent," siger formand for Lyngby Frivilliggruppe, Tom Høholdt, til Ekstra Bladet.