11. maj 2021
Dyrene er meget menneskelige i Bent Hallers højtlæsningsbog. Pressefoto
Dyrene er meget menneskelige i Bent Hallers højtlæsningsbog. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Humor for voksne og børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Humor for voksne og børn
Det Grønne Område - 02. maj 2021 kl. 06:00
Af Louise Buus Larsen, Stadsbiblioteket

anbefaling Chimpansen Ooz er lige ankommet til Aalborgs Zoo og savner allerede skoven i Afrika. Han prøver forgæves at lokke de andre dyr med på et flugtforsøg.

Drengen Remus går i SFO og har set chimpanserne på en tur i zoo. Han vil så gerne lege med dem og stikker af fra SFO'en. Remus bliver kendt som Albino, havens hvide abe, og bliver varmt budt velkommen.

Albino får sig en overraskelse, da han møder beboerne; operasyngende orangutanger, pyntesyge giraffer, en læsende løve og isbjørnen, der går med kameluldstøfler, hvilket kamelen er ret fortørnet over.

Alt dette er kun muligt, fordi dyrene opfører sig som rigtig vilde dyr, når haven har gæster. Det giver dyrene nogle fordele - f.eks. hvis løven brøler på det rigtige tidspunkt, tager dyrepasseren på biblioteket og låner bøger til ham.

Tiden går, og Remus er ved at vænne sig til livet i fangenskab. Da vinteren kommer spørger Albino om en flyverdragt, men chimpanser bruger ikke flyverdragter, så desværre.

Bag hegnet er der altid masser af mennesker, men specielt to bemærker Albino. De minder ham om nogle, Remus næsten har glemt ...

Løven er 5.g.'er
Der er humor for voksne og børn. Særligt relationen mellem menneske og dyr er helt unik, hvor Bent Haller bruger antropomorfisering, hvor ikke-mennesker udviser menneskelige træk, følelser og intentioner. Dyrepasserne har nogle forventninger til, hvordan vilde dyr opfører sig. Det er bare ikke så nemt, når man f.eks. som løven er femtegenerationsinvandrer.

Af andre bøger i samme genre kan jeg anbefale 'Min lille hund Mester'.

FAKTA
Titel: Hegnet - Historien om Albino & Ooz

Forfatter: Bent Haller
Udgivelsesår: 2017

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?