17. maj 2021

'Vi håber på ketchupeffekten, og at folk gerne vil ud igen. Vi har også mange bryllupper, konfirmationer og større arrangementer, der er blevet skubbet, så vi tror enderligt på, at det nok skal blive godt igen,' siger direktør Kim Christensen, Scandic Eremitage. Foto: Pernille Borenhoff
gallery icon

Se billedserie

'Vi håber på ketchupeffekten, og at folk gerne vil ud igen. Vi har også mange bryllupper, konfirmationer og større arrangementer, der er blevet skubbet, så vi tror enderligt på, at det nok skal blive godt igen,' siger direktør Kim Christensen, Scandic Eremitage. Foto: Pernille Borenhoff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hotel Scandic Eremitages nye direktør har været eneste mand på arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hotel Scandic Eremitages nye direktør har været eneste mand på arbejde

Grænserne lukkede, og turister og erhvervsfolk udeblev. Hotellet i Lyngby Storcenter åbner 19. april, og direktøren håber, at også lokale borgere vil finde vej til restauranten, der bl.a. frister med torsdagstarteletter

Det Grønne Område - 11. april 2021 kl. 11:42
Af Pernille Borenhoff

Ordrebogen er tom, når Scandic Eremitage i Lyngby Storcenter efter godt fire måneders nedlukning slår glasdørene op den 19. april.

I alle månederne har direktør for hotellet Kim Christensen været ene mand på job. Det øvrige personale er hjemsendt. Eller opsagt. For det har været nødvendigt at skille sig af med cirka halvdelen af de 40 medarbejdere, der var ansat, før coronaen holdt sit indtog. De øvrig har været hjemsendt på lønkompensation.

Scandic Eremitages gæster er primært erhvervsfolk, der er skal til møder og konferencer hos nogle af områdets mange store virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Og dem har der ikke været mange af i det forgangne år.

"Da lufthavnen lukkede, forsvandt kunderne fuldstændig," siger Kim Christensen.

Og da grænserne stadig er lukkede, bliver det også en åbning på meget lavt blus og med ændrede arbejdsgange, mere rengøring, mad serveret som roomservice og restriktioner for, hvor mange der må sidde hvor. Og hvornår.

Mindre madspil - mere hygiejne

Efter den nuværende åbningsplan skulle restauranten kunne slå dørene op den 6. maj. Og også her vil der være ændringer at finde.

"Morgenmadsbuffeten bliver i højere grad end tidligere anrettet i små glas. Det er mere hygiejnisk. Til gengæld betyder det mindre madspil og mere arbejde. Men jeg vil hellere bruge penge på personale end på mad, der bliver smidt ud." siger Kim Christensen.

Selv har han en forventning om, at der vil være en belægningsprocent i den første tid på omkring 10.

"Vi kan overleve, fordi vi er et solidt aktieselskab. Men det er klart, at det gør ondt. Situationen er dog endnu mere kritisk for de privatejede hoteller og for dem, der drives som franchise," siger han.

Kim Christensen tiltrådte som direktør for Scandic Eremitage den 1. november 2019. Og nåede dermed kun at have omkring tre 'normale' måneder, inden den første nedlukning.

Eventyrlysten direktør

Men den 43-årige familiefar til tre og en hustru, der også er i hotelbranchen, er vant til forandringer.

Han er født og opvokset i Frederikshavn og uddannet kok fra Hotel D'Angleterre.

Derefter tog han til Sydfrankrig for at arbejde, og efter militærjeneste i Søværnet, der blandt andet bød på måneder som kok ombord på Dannebrog trak Frankrig atter i den eventyrlystne unge mand.

"Det blev til i alt 15 år i Sydfrankrig, hvor min hustru og jeg blandt andet i fire år ejede og drev en frokostrestaurant i Nice. Men vi vidste hele tiden, at vi ville vende hjem igen, når vi fik børn. De skulle være i nærheden af deres bedsteforældre," siger han.

Lej arbejdsborde i lobbyen

Kim Christensen er i bestyrelsen i Handelsstandsforeningen, og han er aktiv i Vidensbyen og andre lokale netværk.

Og han vil meget gerne åbne hotellet op for andre end turister og erhvervskunder.

"Vi startede med at lave torsdagstarteletter, og det var virkelig godt besøgt, så jeg håber, at vi kan gentage successen, når vi åbner restauranten igen. Jeg vil meget gerne have, at hotellet blive en levende del af byen," siger han.

En del mennesker har af forskellige grunde haft svært ved at koncentre sig om at arbejde hjemmefra.

Og for dem, har Scandic Eremitage lavet et tilbud.

"Man kan komme herned og være her en hel dag for 100 kroner. Og det er inklusive kaffe. Så kan man sidde her ved et arbejdsbord i lobbyen og arbejde, og man kan også gøre brug af vores mødelokaler," siger Kim Christensen.

Jeg vil hellere bruge penge på personale end på mad, der bliver smidt ud.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?