31. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historien om et torv og en bebyggelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historien om et torv og en bebyggelse

Professor Palle Suensons visionære planer blev til et berømmet boligbyggeri og et smukt butikstorv

Opdateret 04. juni 2020 kl. 02:46
Det Grønne Område - 21. oktober 2008 kl. 03:00
Af Af Michael Bast

Nærumvænge-byggeriet har næppe sit lige i Danmark. Det ligger unikt placeret op til et fredet område og så alligevel trafikalt let tilgængeligt fra motorvejen og Skodsborgvej. Arkitekten bag var lokal, forkætret og beundret i sin tid boede professor Palle Suenson på Rygaard op til Søllerød Naturpark.
Det er både butikstorvet og boligområdet, der har fødselsdag. I dag ejer de fleste forretningsdrivende deres egne butikker, men oprindelig tilhørte hele ejerskabet Søllerød Almennyttige Boligselskab, fra hvis jubilæumsskrift ved 50 års fødselsdagen, vi har lånt denne beretning om tilblivelsen.
"Nærumvænges historie begynder ovre i Øverød. Professor Palle Suenson forespurgte i december 1947, om selskabet var interesseret i et projekt på dele af Rygaard og Havarthigaardens jorder. Gårdene var ejet af henholdsvis professor Suenson selv og gårdejer Clausen. Forudsætningen var, at andre dele af deres ejendomme blev fredet. En anden forudsætning var, at Suenson blev arkitekt på byggeriet.
Professor Suenson var en betydningsfuld mand med gode forbindelser. Det blev pålagt ham at fremskaffe et tilsagn fra kommunen om støtte til byggeriet efter lovgivningens regler. Det fik han. En ministeriel tilladelse til at være arkitekt på et projekt, hvor han selv var grundsælger, kom også i hus, det er almindeligvis ikke tilladt. At også fredningen kom i orden, bør ligeledes nævnes.
Men projektet blev flyttet til Nærumgårds jorder. Det blev besluttet i 1949. Byggeriet startede i 1951, og sidste del blev afsluttet i 1961.

Man kan stadig glæde sig over, at det blev professor Suenson, som stod for byggeriet. Boligerne er hensigtsmæssige, husene er smukke, og hele planlægningen er så logisk og smuk, at byggeriet med rette er blevet bedømt som et af de bedste almennyttige byggerier overhovedet.
Det syntes Kristian Amby tilsyneladende også. Han, der havde gjort et stort og fortjenstfuldt arbejde helt fra Selskabets stiftelse, sikrede sig et rækkehus med pejs! Han fortrød og valgte et andet, som også fik pejs - men han kom aldrig til at bo nogen af stederne. Kristian Amby døde i 1961.
Projektet var så stort, at det blev udliciteret og bygget i etaper. Man har formentlig startet i fortsættelse af kædehusene med tilkørselsveje syd og nord for disse.
I hvert fald er byggeriet nærmest på Skodsborgvej og hele Torvet det sidste, der blev færdiggjort. Ud over den kommunalt ejede jord måtte man afkøbe et areal af Nærumpark for at kunne føre Nærumvænge (vejen) igennem til Skodsborgvej.








I forbindelse med projekteringen af torvet blev der i 1954 godkendt en plan om opførelse af et højhus på 10 etager, 80 meter langt og 12 meter dybt. Ved en næsten samtidig beslutning ændredes højden til 14 etager.
Højhuset, som havde vakt mange protester, blev endeligt opgivet i 1958. Selv om både selskabsbestyrelsen og kommunalbestyrelsen i princippet havde godkendt projektet, var det medlemmer af kommunalbestyrelsen, som fandt beslutningen forkert - og gudskelov for det.
Det kan ikke undre, at et så stort projekt undergår mange forandringer på projekteringsstadiet.
Der har været tale om anlæg af en benzinstation, om børneinstitutioner, om specielle ungdomsboliger og et kollektivhus. De to sidste har muligvis været et projekt.
Desuden var der planlagt en restaurantbygning på torvets sydside, som delvis lukkede for torvet. Da den også ville lukke for udsigten, var det godt, den blev opgivet.
Stormarkedets bygning er den sidst opførte i 1967.
Da Skodsborgvej skulle føres op over motorvejen, valgte man at lade torvets niveau gå op til næsten brohøjde. Det gav et enormt opfyldningsarbejde.
Mange ældre borgere kan sikkert huske det pudsige syn af kloakbrøndene, som man fornuftigvis satte på plads inden opfyldningen, stikkende mange meter op som vartegn om det kommende byggeri. I torvets østlige ende, hvor restauranten nu ligger, blev der oprindelig opført en biograf (Center Bio. red.)
Nogle få tørre tal om byggeriet er, at det består af 159 lejligheder, 181 rækkehuse og ca. 3.900 kvm. erhvervslejemål.
Hele byggeriet kostede 28,5 millioner kroner.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?