28. juli 2021
Fra venstre direktør Andreas Byder, Freyr Alexandersson og akademichef Nicas Kjeldsen. Foto: Lyngby Boldklub
Fra venstre direktør Andreas Byder, Freyr Alexandersson og akademichef Nicas Kjeldsen. Foto: Lyngby Boldklub
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har landsholdserfaring: Islandsk cheftræner skal føre Lyngby Boldklub tilbage i Superligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har landsholdserfaring: Islandsk cheftræner skal føre Lyngby Boldklub tilbage i Superligaen

Freyr Alexandersson kommer til Lyngby med erfaring fra blandt andet det islandske A-landshold.

Det Grønne Område - 24. juni 2021 kl. 14:00
Af Mikael Østergaard

Ledelsen i Lyngby Boldklub kom på overarbejde, da Carit Falch totalt uventet sagde sit job op for at skifte til posten som cheftræner i Vejle Boldklub.

Efter en grundig rekrutteringsproces er afløseren fundet i skikkelse af den 38-årige islandske træner Freyr Alexandersson. Han har blandt andet erfaring fra to-et-halvt år som assistenttræner på det islandske A-landshold og havde også en rolle omkring landsholdet i forbindelse med VM i Rusland i 2018.

2010-12 var han assistenttræner i Valur, 2013-15 var han cheftræner i Leiknir Reykjavík og 2013-18 var han cheftræner for Islands kvindelandshold. 2020-21 var han assistenttræner i Al-Arabi i Qatar. Han har UEFAs Pro-trænerlicens, der er den højest mulige træneruddannelse.

"Freyr Alexandersson er den trænertype, vi synes passer bedst til huset, og som vi i al beskedenhed har haft pæn succes med de seneste år. Vores samtaler har kun bekræftet den vej, vi har valgt. Freyr er en træner, der kommer til Lyngby med ild i øjnene. Han er top-ambitiøs og fagligt dygtig, og vi er sikre på, at han på den måde kommer ind i vores stærke trænerteam og sammen med dem løfter opgaven på både kort og lang bane", siger adm. direktør Andreas Byder.

Freyr Alexandersson har underskrevet en kontrakt med Lyngby Boldklub frem til sommeren 2023. Han har første arbejdsdag på onsdag.

Samtidig har Lyngby ansat 41-årige Thomas Kjærbye som fysisk træner for førsteholdet. Han stoppede i december 2019 som fysisk træner i klubben, men vender nu tilbage som afløser for Casper Skovgaard.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?