23. oktober 2021
Støjbekæmpelse er en del af regeringens udspil til en ny infrastrukturplan. I Lyngby-Taarbæk Kommune er det især Helsingørmotorvejen og Lyngby Omfartsvej, der er kilde til støj. (Arkivfoto)
Støjbekæmpelse er en del af regeringens udspil til en ny infrastrukturplan. I Lyngby-Taarbæk Kommune er det især Helsingørmotorvejen og Lyngby Omfartsvej, der er kilde til støj. (Arkivfoto)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håb for Lyngby: 3 mia. kroner til støjbekæmpelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håb for Lyngby: 3 mia. kroner til støjbekæmpelse

Det er en del af regeringens udspil til en ny infrastrukturplan. Men om det vil komme beboerne langs Helsingørmotorvejen og Lyngby Omfartsvej til gode er endnu uvist

Det Grønne Område - 20. april 2021 kl. 11:45
Af Signe Steffensen

I sidste uge præsenterede regeringen et udspil til en ny infrastrukturplan gældende frem til 2035 med et budget på over 160 mia. kroner.

arrow Læs også: Transportministeriet: Lyngby kan gøre omfartsvejen til motortrafikvej og sænke farten

I budgettet er der afsat 106 mia. kroner til nye projekter og initiativer. Derudover er der reserveret knapt 13 mia. kroner til håndtering af infrastruktur ved Lynetteholmen.

Investeringerne i hovedstadsområde handler især om en udvidelse af Hillerødmotorvejen, og bedre offentlig transport.

Men i kommuner som Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er en af de helt store bekymringer støjen fra Helsingørmotorvejen og omfartsvejen.

Socialdemokrat og formand for folketingets trafikudvalg Jeppe Bruus forsikrer dog, at støjproblematikken i den grad er tænkt ind i det nye udspil.

"Helt overordnet set er støjbekæmpelse et af de helt centrale pejlemærker, og der er samlet set afsat 3 milliarder til området. Det er 1 milliard mere end det hidtidige udspil. Det er også tænkt ind i nye projekter både når man bygger nyt eller når man udvider eksisterende vej," siger Jeppe Bruus med henvisning til det såkaldte støjtillægsprincip, hvor borgere skal kompenseres for afledte støjkonsekvenser af anlægsprojekter.

De tre milliarder kan ifølge Jeppe Bruus blandt andet bruges til en mere klimavenlig og støjsvag asfalt, støjværn på strækninger der mangler eller udskiftning af utidssvarende støjværn.

Kommunerne nord for København kan på lige fod med landets øvrige kommuner desuden søge om støtte fra landsdækkende puljer til blandt andet udvikling af cykelinfrastruktur og støjbekæmpelse.

Generelt er Jeppe Bruus glad for at støj fylder så meget i udspillet også i de selvstændige anlægsprojekter, hvor støjbekæmpelse er indbygget.

"Men det er et udkast regeringen lægger på bordet. Nu går forhandlingerne i gang," siger han.

Lokalpolitikere klar til kamp
Forhandlinger, som man fra lokalpolitisk side i Lyngby-Taarbæk Kommune vil forsøge at præge.

"Støj er en kæmpe udfordring i Lyngby-Taarbæk kommune og problemstillingen kan ikke få fokus nok. Derfor er det også afgørende af Helsingørmotorvejen prioriteres i folketingets planer, og jeg er helt sikker på, at vi på tværs af partier fra lokal side vil presse på, så støjproblemerne i Hjortekær og Lundtofte bliver håndteret," siger borgmester Sofia Osmani (K).

Formanden for Teknik og miljøudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sigurd Agersnap (SF), synes der er mange fine ting i regeringens udspil til en infrastrukturplan.

"Det er noget, som kan komme borgerne i Lyngby-Taarbæk til gode, men det kræver, at vi i kommunalbestyrelsen holder os til, og sørger for at nogle af midlerne bruges på gode projekter her i kommunen. Vi er voldsomt støjplagede i Lyngby-Taarbæk. Derfor er det gode nyheder, at regeringen vil sætte penge af til flere støjskærme langs motorvejene, men jeg mener også, at man burde kigge på mulighederne for at nedsætte hastigheden på nogle strækninger blandt andet Lyngby Omfartsvej," siger Sigurd Agersnap.

En udmelding, der må være sød musik i ørerne på Arne Kraglund, der er formand for Hjortekær Grundejerforening. I årtier har han forsøgt at råbe politikerne op om støjproblemerne fra Helsingørmotorvejen. Senest skrev han i slutningen af marts skrev i et læserbrev i Det Grønne Område:

"Lyngby er totalt usynlig i kampen om at skaffe midler til bekæmpelse af støjen fra motorvejene. Mens støjskærme skyder op nord, syd og vest for kommunen er det stort set blevet til ingenting i Lyngby... I Hjortekær har vi forfulgt emnet i årtier!! Vi er blevet mødt med velvilje fra forvaltning og politikere, men ingen handling i praksis. Oftest med henvisning til, at motorvejene er Vejdirektoratets ansvar.

Det er blevet til et enkelt pip til transportministeren med ønske om at få sat hastigheden ned til 90 km/t på Helsingørmotorvejen, men det blev afvist," skrev Arne Kragelund.

Om det nu vil lykkedes for de lokale politikere at få gjort noget ved støjproblematikken vil tiden vise, men de melder klar til kamp for, at også Lyngby-Taarbæk får andel i de 3 milliarder, der er afsat til støjbekæmpelse.

"I vores område har vi nogle af landets mest belastede veje, der dagligt fragter tusindvis af bilister gennem landets tættest befolkede kommuner. Konsekvensen er, at tusindvis af borgere dagligt plages af store gener fra trafikken. Støjen i Købehavns omegn er allerede i dag så udbredt, at der flere steder ikke kan bygges børnehaver, plejehjem, boliger eller anden form for byudvikling. Det gælder også i Lyngbv- Taarbæk. Nu gælder det om, at vi alle går sammen og sikrer, at vi får andel i midlerne. Så det går som det plejer: At det meste ender i Jylland. Det kræver sammenhold," siger viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S).

Kollektiv trafik og pedalkraft
Trængslen på motorvejene er det helt store problem, og den meste effektive måde at gøre noget ved den er at få flyttet flere pendlere over i den kollektive transport.

trafikudvalgets formand Jeppe Bruus fremhæver derfor også den del af forslaget, der handler om investeringer i hele S-togsnettet, der blandt andet omfatter, at S-togene kommer til at køre med metrodrift, hvilket betyder at togene skal køre oftere og hurtigere. En del af udspillet er også en BRT løsning, der skal styrke den tværgående kollektive trafik i hovedstadsområdet på den strækning, hvor 400S rute fra Lyngby i nord til Ishøj i syd kører i dag.

Og det er ikke bare busser og tog, der kan aflaste trængslen på vejene. Allerede nu er det tydeligt at flere og flere benytter sig af el-cykel og cykel, når de skal pendle til og fra arbejde. Derfor fremhæver Jeppe Bruus også, at der er afsat 2 milliarder kroner til en cykelpulje.

Et område, som Sigurd Agersnap mener, at regeringen bør sætte ekstra fokus på.

"Der er et kæmpe potentiale i at få flere til at tage cyklen til og fra arbejde, hvis vi forbedrer cykelstierne mod København og gør dem klar til el-cykler. Det håber jeg, at man vil prioritere endnu højere i en endelig infrastrukturaftale," siger Sigurd Agersnap.

infrastruktur-planen indeholder blandt andet:

En pulje til støjskærme i særligt støjbelastede boligområder

En pulje til implementering af et nyt princip for støjbekæmpelse med fokus på afledte effekter i nærområderne

Støj-stærekasser på bynære motorveje

Udvikling og afprøvning af nye virkemidler på støjområdet, herunder samarbejdsprojekter med kommunerne

Metrodrift på S-togs linjerne fra slut 2020.

Hastighedsopgradering på S-banen. Linje A vil have lidt hurtigere rejsetid (30 min. Fra Hillerød til KBH)

BRT på Ring 4. (BRT er en opgraderet bus i eget spor og med egentlige perroner)

Flere kørespor på Motorring 3 ved inddragelse af bla. nødspor.

Forsøg med støj-stærekasser på motorring 3.

arrow Debat: Kommunen kan ikke nedsætte farten
07. juni 2021 kl. 21:30 Opdateret: kl. 15:22
arrow Debat: Nyt gymnasium kun 18 meter fra motorvejen
05. juni 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 15:24
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?