7. august 2020
Familien samlet omkring bordet - klar til at gå i gang med festmåltidet. For bordenden: Kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz
gallery icon

Se billedserie

Familien samlet omkring bordet - klar til at gå i gang med festmåltidet. For bordenden: Kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guldet ligger i madresterne: Familien Haugaard fra Lyngby bliver rig på madrester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guldet ligger i madresterne: Familien Haugaard fra Lyngby bliver rig på madrester

Squashen, der har ligget lidt for længe i køleskabsskuffen, får endnu en chance, når kogebogsforfatteren Tina Scheftelowitz besøger familien Haugaard Pedersen. Resteguld er hendes ord for de mange råvarer

Det Grønne Område - 14. juli 2020 kl. 11:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Madspild er en af de helt store syndere, når det kommer til danskernes CO2-udslip. Rigtig mange familier vil gerne leve mere klimavenligt, men ved ikke, hvor de skal starte.

arrow Læs også: Madrester er Gud: Sådan får du mest muligt ud af resterne i køleskabet

Det forklarer Dorte Gade Godsk Hansen, stifter af den lokale forening Grøn Fremtid.

Foreningen taget initiativ til projekt Rig på Rester, der skal hjælpe familier til bedre at udnytte råvarerne og dermed mindske CO2-aftrykket.

Projektets forløb finder sted i familien Haugaard Pedersens køkken i Virum.

FAKTA
Familiens besparelse ved at spise rester
  • Familien består af fem personer; to voksne og tre drenge på 9, 12 og 14.
  • Til aftensmad spiser familien som regel traditionel dansk mad eller italienske retter som lasagne og pasta med kødsovs.
  • Ud af de råvarer, som var på vej til at blive smidt ud, bliver der lavet mad til 12 personer.
  • Ved at spise rester har familien sparet 6,4 kg mad og 8,8 kg CO2 og 93 kroner i forhold til hvis de skulle købe alle ingredienser selv til samme ret og smide de gamle ud.
  • Familien har sparet 35,8 kg CO2 ved at spise rester sammenlignet med, hvis familien i stedet havde valgt at smide dem ud og købe ind til pasta med kødsovs, som er en af familiens
  • favoritter.
  • Hvis familien laver samme besparelse hver anden uge, sparer de 166 kg mad, 730 kg CO2 og 2.418 kr. om året.
  • Hvis alle familier i Danmark kunne lave samme forbedring, vil det svare til 76.266 tons mad og 335.000 tons CO2 om året. Det svarer til 3% af den samlede udledning fra det danske landbrug.


Kilde: Grøn Fremtid

"Hver gang jeg smider noget mad ud, bliver jeg irriteret. Det kan være mange forskellige madvarer såsom grøntsager og mælkeprodukter, som vi ikke har fået brugt. Derfor vil vi gerne være med i projektet," fortæller Lone Haugaard Pedersen, der bor i Virum sammen med sin mand og tre børn på ni, tolv og fjorten.

Alle har fået forklæde på og er klar til at gå i gang. Det er kogebogsforfatteren Tina Scheftelowitz, som skal hjælpe familien med at lave mad på rester.

Det første, Tina Scheftelowitz gør, er at lægge de resterende råvarer fra familiens køleskab og køkkenskabe på bordet.

Sådan danner hun sig et overblik over de forskellige råvarer, der bliver delt op i bunker, som hver skal blive til en bestemt ret.

Dagens menu tager form: Cesar salat, cremet humus, gryderet med frisk rosmarin, grøntsager og linser, sprøde vegetardeller, fintsnittet salat med tahindressing, pålægscroutoner, pastasalat med krydderurter og rabarbertærte.

Vigtigt at bruge sanserne

Hvert familiemedlem får en opgave, og snart bliver der skyllet, snittet og stegt. Undervejs er der også tid til at dufte og smage på maden.

"Det er vigtigt at bruge sanserne, når vi laver mad. Vi dufter, smager, rører og ser på råvarernes farver. Sanserne vækker vores lyst til at være eksperimenterende og lege, og kreativitet er vigtig, når man skal sætte rester sammen," fortæller Tina Scheftelowitz, som har skrevet en række kogebøger, heriblandt serien De Suveræne og Rig på Rester.

Kogebogsforfatteren fortæller også om de fem grundsmage; sur, sød, bitter, salt og umami:

Et måltid, hvor alle grundsmagene er tilstede, er sansemæssigt mere tilfredsstillende.

"Hvis vi kender og bruger de fem grundsmage i et måltid, giver det os større frihed i forhold til de råvarer og smagsgivere, vi anvender," siger hun.

Denne erfaring er til stor inspiration for Lone Haugaard Pedersen.

"I stedet for at fokusere på, at der i opskriften står, at jeg skal bruge to gulerødder og to peberfrugter, så vil jeg fremover tage udgangspunkt i grundsmagene. På den måde vil jeg kunne bruge de grøntsager, jeg har i køleskabet, selv om det ikke er de samme som i opskriften," fortæller hun.

Børnene vil gerne prøve noget nyt

Endelig er det blevet tid til at spise. Familien og deres læremester sidder i haven under magnolietræet og nyder resultatet af dagens indsats. Bordet er dækket med dug og blomster fra haven. Maden er anrettet smukt på fade. Alle smager på retterne og bliver mætte, også børnene.

"Min erfaring er, at børnene gerne vil prøve nye retter, der skal bare ikke være for mange ændringer på én gang. I hverdagen skal forandringerne komme stille og roligt," fortæller Lone Haugaard Pedersen oven på den inspirerende dag.

Har du og din familie lyst til at være med i projekt Rig på Rester, så skriv til: info@gronfremtid.dk

Foreningen Grøn Fremtid er stiftet af Lyngbyborgerne Dorte og Jan Godsk Hansen og har som mål at inspirere borgerne til en mere bæredygtig livsstil. Foreningen arrangerer bæredygtighedsfestivalen i Lyngby og laver bæredygtighedsforløb, der hjælper familier til at leve mere klimavenligt. Projekt Rig på Rester er støttet af Lyngby-Taarbæk Kommunes bæredygtighedspulje.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?