19. oktober 2021
Nu 87 og 88 år gamle er bentøjet ikke helt, hvad det var engang, men krondiamantparret har da blandt andet stadig et par af Ældresagens postruter. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Nu 87 og 88 år gamle er bentøjet ikke helt, hvad det var engang, men krondiamantparret har da blandt andet stadig et par af Ældresagens postruter. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grethe og Tom fejrer krondiamantbryllup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grethe og Tom fejrer krondiamantbryllup

Grethe og Tom Wiegandt har boet i Virum i lige så lang tid, som de har været gift, og her er man også velkommen på dagen 13. oktober.

Det Grønne Område - 17. oktober 2021 kl. 15:45

65 år. En menneskealder. En helt anden verden. Men så lang tid er der nu gået, siden Virum-parret, det pensionerede overlærerægtepar, Grethe og Tom Wiegandt, sagde ja til hinanden.

De blev viet i Ålholm kirke 13. oktober 1956 og kan altså nu fejre deres krondiamantbryllup. En milepæl som ikke mange når at opleve.

Grethe og Tom Wiegandt har boet i Virum i lige så lang tid og er kendt og påskønnet af rigtig mange i kommunen. Deres 40-årige virke ved henholdsvis Hummeltofte og Lundtofte skoler gør, at adskillige generationer af unge mennesker i kommunen har brugt hovedparten af deres skoleår under parrets kyndige vejledning. Særligt i matematik men også i alt fra historie, gymnastik over hjemkundskab og specialundervisning.

De var også begge særdeles aktive idrætsledere i kommunens nordiske venskabsudveksling, og der er næppe tal på de mange børn og unge, der var med på atletikkens ture til både Stockholm, Vantaa i Finland og Askim i Norge.

Ildsjælene brænder stadig

Som mange andre ildsjæle har de selvfølgelig også engageret sig i alt muligt lokalt. Lige fra menighedsrådet i Virum, hvor Grethe sad i en årrække, over lokal velgørenhed i Lis Møller-regi til Toms korsang og mangeårige tillidsposter i både grundejer- og beboerforeninger. Et par af Ældresagens postruter står såmænd stadig på programmet for parret.

Nu 87 og 88 år gamle er bentøjet ikke helt, hvad det var engang, men udover de daglige gåture svømmes der stadig 10 ugentlige baner i Fuglsanggårdbadet. Ligesom det kun er to år siden, de sidst spillede med i badmintonklubbens klubmesterskab i mixed double - hvor de dog i parentes bemærket måtte se sig slået i old boys-rækkens finale.

Ja, konkurrenceånden lever stadig i bedste velgående. Ellers intet over og intet ved siden af familien - den sættes, i form af børn og børnebørn, over alt andet til glæde, til gavn og til hyggeligt samvær.

Gæster velkomne på dagen

Den store dag "forbipasseres i fornøjelighed" i hjemmet i Virum, hvor eventuelle gæster er velkomne både formiddag kl. 10-12 og eftermiddag kl. 15-17. Mærkedagen festligholdes ellers med familie og venner til weekenden.

Rejser du til udlandet i år?