23. september 2021
?Vi gjorde det, og vi kom igennem det. Borgerne er blevet passet og plejet, og vi står her alle sammen. Og vi står her stærkere,? fortæller afdelingsleder i hjemmeplejen Anne Marie Grann om et år med corona. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
gallery icon

Se billedserie

?Vi gjorde det, og vi kom igennem det. Borgerne er blevet passet og plejet, og vi står her alle sammen. Og vi står her stærkere,? fortæller afdelingsleder i hjemmeplejen Anne Marie Grann om et år med corona. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frontkæmperne: Hjemmeplejen har i corona-året været helt tæt på de svageste borgere og på afstand af egen familie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frontkæmperne: Hjemmeplejen har i corona-året været helt tæt på de svageste borgere og på afstand af egen familie

Når ens arbejde - trods en pandemi - kræver at være helt tæt på de svageste borgere, betyder det for hjemmeplejen ekstra meget afstand i privaten. I krævende tider er det svært, når ens nærmeste holder afstand til én.

Det Grønne Område - 19. marts 2021 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen

Efter nedlukningen for et år siden blev samfundet senere på foråret lukket delvist op i en tid med smukt vejr. De mange hjemsendte var i stor stil i haven, nød naturen, og det var den tid, hvor der lød et folkekrav om at åbne genbrugspladserne. Haveaffald og andet fra oprydningen hobede sig jo op!

arrow Læs også: Pårørendeformand: Min kræftramte ven Arne udsættes for omsorgssvigt af hjemmeplejen

Folk, der nød vejret og naturen, så afdelingsleder Anne Marie Grann, når hun cyklede hjem fra sit arbejde i hjemmeplejen i Virum.

"Når andre gik tur og hyggede sig i det gode vejr, skulle jeg bare hjem," fortæller hun.

Social- og sundhedshjælper Lene Graessler så de fyldte butikker, når hun fik fri.

"Dem skulle jeg ikke i nærheden af," siger hun.

I stedet købte hun stort ind i sine pauser på arbejde. Og når hun så endelig kom hjem, kunne hun ikke komme til i opgangen for bare malerspande.

"Alle andre var jo hjemsendte fra deres arbejde, så de skulle bruge tiden på noget," siger hun.

Frustrationer og angst

For hjemmeplejen fandt der sidste forår aldrig rigtig en genåbning sted. For når ens arbejde kræver tæt kontakt med andre mennesker, der er afhængig af ens hjælp, var smitterisikoen selvsagt større.

Efter chokket fra statsminister Mette Frederiksens meddelelse om nedlukning af landet havde lagt sig, begyndte frustrationerne.

"Dagen efter nedlukningen kom frustrationerne, for jeg passer demente mennesker, så jeg kan ikke holde afstand. Jeg var nødt til at fortsætte med at gøre det samme for at skabe tryghed for borgeren," siger Lene Graessler.

Med frustrationerne kom også angsten.

"Det har været angsten for at bringe det med hjem, for selv at få det og for at give det til borgerne. Jeg kunne se det på forsiden af BT," siger hun.

Og når man var så udsat for smitterisiko i sit arbejde, i en tid før tests og vaccine, mærkes det også i privaten.

"På en arbejdsdag så jeg omkring 40 mennesker, så det bekymrede familien. Folk holdt afstand til mig, og så blev man ked af det," siger Anne Marie Grann.

Mere ro på

Men chok, angst og restriktioner til trods startede en fuldstændig forandret hverdag for plejepersonalet med visheden om, at de svageste skuldre, som statsministeren havde bedt om at bære det tungeste ansvar, var de borgere, som de passede.

"Det var en krisesituation, men vi skulle ud i hjemmene til de borgere, som er kritisk syge og lettest bliver smittet," siger Anne Marie Grann.

Lene Graessler er også tillidsrepræsentant. Og selv om hun sidste forår talte med frustrerede kolleger, som gik med samme angst for at få og afgive smitte, begyndte situationen at lysne.

"Hjælpemidlerne begyndte at komme, og allerede da vi fik skærme, kom der mere ro på," fortæller hun.

I det tidlige efterår fik medarbejderne mere som kunne hjælpe på bekymringerne.

"Vi fik vores egen podeenhed, og det gav meget ro," fortæller Anne Marie Grann.

"Det fjernede mange bekymringer om at få det. Nogle medarbejdere passede borgere med corona, og angsten gik væk med podningen. Også privat, for så kunne man sige, at man var blevet podet," siger Lene Graessler.

Meget hårdt ramt

Mellem jul og nytår, da anden bølge var på sit højeste, havde Anne Marie Grann tændt fjernsynet. Tankerne skulle nu bruges på andet end corona. Telefonen ringede, og Styrelsen for Patientsikkerhed fortalte, at hun havde fået den første smittede medarbejder i hendes afdeling.

"Jeg var ganske fattet. Medarbejderne vidste, hvad de skulle gøre, og de ville ikke gå i chok," siger hun og fortæller, at hun var i løbende kontakt med vedkommende.

Tre uger efter blev endnu en kollega smittet. De to medarbejderes forskellige sygdomsforløb viste, hvor forskelligt folk reagerer på corona.

"Den første medarbejder var meget hårdt ramt. Vedkommende har været virkelig syg og haft et langt forløb med senkomplikationer. Men kommer tilbage i næste uge. Den anden var syg et par dage, og så var det fint igen," siger Anne Marie Grann, som under anden bølge oplevede én af sine store ledelsesmæssige udfordringer.

"Jeg skulle sende medarbejdere ud til borgere med corona. Så hvordan kunne jeg sikre, at medarbejderne føler sig tryg. Her var det som leder min fornemste opgave at skabe mest mulig tryghed med tydelig information. Men man kunne se i øjnene på medarbejderen, at 'hvorfor lige mig?'. Det var en magtesløshed blandet med angst. Som alle har," siger hun.

Større anerkendelse

Det Grønne Område taler med de to social- og sundhedsmedarbejdere i Virumhjemmepleje på Plejecenter Virumgård, som fortsat virker lidt mennesketomt og forladt. Når man spørger, hvordan de vil beskrive situationen nu, får man fornemmelsen af at være kommet over på den anden side.

"Vi gjorde det, og vi kom igennem det. Borgerne er blevet passet og plejet, og vi står her alle sammen. Og vi står her stærkere," siger Anne Marie Grann.

"Jeg er også lettet over at have fået første vaccinationsstik. Det gjorde alt. Men vi blev syge," siger Lene Graessler, og de griner begge to.

"Symptomerne var som den ondeste influenza. Nogle har det stadig almen utilpashed. Og vi har ikke fået appetitten tilbage," siger Anne Marie Grann.

Et år efter nedlukningen oplever de begge en større anerkendelse fra omverdenen.

"Vores område og vores medarbejdere bliver nu talt op i medierne. Folk er kommet til en erkendelse af, at vi gør en forskel. Også under meget vanskelige vilkår," siger hun.

"Vi er dygtige og stolte medarbejdere, og vi er rigtig glade for vores fag. Den faglige stolthed er der, og det har den altid været. Det skal den være, for man arbejder med syge mennesker. Så du skal være glad for dit arbejde," siger Lene Graessler, som fortæller, hvordan hun ser på fremtiden.

"Vi er i en fase, hvor vi tænker, at bare vi kan få værnemidler og vacciner, så skal det nok gå," siger hun og fortæller, hvad hun har lært.

"Måden, jeg lever på, og hverdagen er lavet om. Men jeg har lært at tage den med ro og tage én dag ad gangen, for vi får altid løst tingene," siger hun.

arrow Socialdemokratiet i offensiven: Vil gentænke hele ældreområdet
09. april 2021 kl. 17:14 Opdateret: kl. 15:12
arrow Nu tages der action efter den omfattende kritik af hjemmeplejen
26. marts 2021 kl. 11:45 Opdateret: kl. 15:25
Synes du, at kommunen er der for dig?