11. april 2021
14-årig Frederik kæmper med angst, og et år med corona har ikke gjort det nemmere. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
14-årig Frederik kæmper med angst, og et år med corona har ikke gjort det nemmere. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frontkæmperne: Frederiks angst blev værre, da skolen lukkede ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frontkæmperne: Frederiks angst blev værre, da skolen lukkede ned

14-årige Frederiks angst blev værre, da skolen lukkede, og han var overladt til sig selv derhjemme. Med små skridt mod en mere normal skoledag lysner det dog, og særligt når han igen kan være sammen med sine venner.

Det Grønne Område - 05. april 2021 kl. 11:45
Af Mikkel Brøgger Petersen

Nu gik det ellers lige så godt for 14-årige Frederik, da corona lukkede landet. Hans arbejde med sin angst var ved at bære frugt. Den var mere under kontrol, når han skulle sove eller gå alene ned i familiens kælder, som var dér, den viste sig.

arrow Læs også: Frontkæmperne: Hjemmeplejen har i corona-året været helt tæt på de svageste borgere og på afstand af egen familie

Sammen med sin familie er han tilknyttet Lyngby-Taarbæk Kommunes Familiehuset, som blandt andet hjælper børn med diagnoser som angst. Og han var nu kommet så langt, at han selv kunne gå ned i kælderen.

"Men så kom corona. Og jeg tænkte, at det hele ville blive meget sværere, fordi jeg ikke ville kunne komme udenfor, hvor tankerne var andre steder end på angsten," fortæller han.

Da landet blev lukket ned, tænkte Frederik, at der ville gå en uge, og så var det tilbage i skole. Men efter tre uger begyndte det at gå op for ham, at udsigterne til at se sine venner var lange.

Han spillede "rigtig meget" computer før corona. Men mere alenetid under nedlukningen forværrede hans angst, mens betydningen af venskaber er blevet tydeliggjort. Så computeren må nu vige pladsen for de venner, han lige er begyndt at se igen i mindre grupper.

"I går efter skole var vi sammen fem drenge hjemme hos en kammerat, og det var bare det fedeste. Vi var sammen, vi grinte, og vi spiste aftensmad sammen. Det var bare hyggeligt," fortæller han.

Så sad man der

Frederik har angst for, at fremmede kommer ind i huset, og op ad trapperne til hans værelse. Og i løbet af året med corona skulle angst for andre ting også vise sig, fordi han pludselig havde dagene alene derhjemme. Han begyndte at kigge sig om hjørner derhjemme for at se, om der var nogen. Om der var nogen bag døren, når han skulle sove om aftenen.

Angsten var der nu både om dagen og om aftenen.

Arbejdet med angst gik også fra fysisk fremmøde til at være virtuelt.

"Det var en helt anderledes måde at lære på, og det var sværere at starte på at lære nye ting. Jeg kunne ikke fokusere på samme måde, som når jeg er dernede," siger han og fortæller, at også i skolen rykkede undervisningen online.

"I skolen var der også meget lidt kontakt. På Teams blev man introduceret til en opgave, og så sad man selv med det," siger han.

"Før corona manglede jeg bare at kunne sove uden lys. Men jeg begyndte at få svært ved at sove, fordi jeg hele tiden tænkte, om der var nogen bag døren," siger han.

En sur sommer

Da sommeren nærmede sig, blev angsten dæmpet.

"Det hjalp, at jeg kunne komme ud og lave ting. Vi cyklede meget og spillede meget bold på skolen," fortæller han.

Skolen åbnede også igen. Men det var til en helt anden hverdag.

"Det var ikke sjovt, for det var som en normal skoledag, men med afstand, så man ikke kunne komme tæt på hinanden, og man kunne ikke lige tale med én ved siden af. Det var ikke, fordi man blev ked af det. Det var bare deprimerende," siger han.

Sommerferien var heller ikke, som den plejede at være. Ingen tur til Lalandia, ingen tur til udlandet, og husk mundbind.

"Vi besøgte min morfar, og vi var også på spahotel. Men der var stadig afstandsregler, og man skulle bestille tid til spa. Og ellers gik tiden mest med at spille computer. Min bror spiller ikke så meget, så vi lavede noget andet sammen. Men hvis han ikke havde tid til det, så blev det meget kedeligt," siger han.

Noget virkeligt møg

Med den anden bølge af smitte i efteråret lukkede skolerne igen. Endnu engang troede Frederik ikke, at det ville vare længe, men igen blev han skuffet.

"Jeg troede ikke, at det ville vare så længe, så jeg tænkte, at det ikke ville betyde så meget for angsten, og der kunne arbejdes normalt med det. Men nedlukningen blev ved. Og jeg tænkte, at det ville blive noget virkeligt møg for angsten," siger han.

Og sådan gik det også.

"Det var blevet koldt, så jeg kunne ikke rigtig komme udenfor og se andre. Min angst blussede op. Jeg kunne ikke koncentrere mig ordentligt, fordi jeg kunne ikke lave skoleopgaverne, fordi jeg hele tiden skulle se, om der var nogen bag mig. Så jeg måtte lave det i min fritid, når jeg ikke var alene. Det var ikke fedt på nogen måde," siger han.

Frederiks mor fortæller, at hun i denne periode var nødt til at bede om lov til at arbejde hjemme to dage om ugen.

"At jeg var hjemme et par dage om ugen, gav ham lidt luft til at kunne holde det ud, og arbejde lidt med angsten, så angsten ikke længere tog over," fortæller hun.

FAKTA
Frontkæmperne
I artikelserien Frontkæmperne hylder vi de, der har ydet en ekstraordinær indsats under den ét år lange coronakrise - og mange af de, som har bragt ofre og på dén måde også kæmpet deres egen kamp ved coronafronten.
Hyggeligt, men anderledes

Frederik kunne heller ikke længere lufte hunden eller gå alene udenfor. For ved Lyngby Station mødte han sammen med sin bror en gruppe unge, som "spillede seje" over for de to brødre.

"Det gik op for mig, at jeg efterfølgende ikke kunne gå ud, fordi jeg var bange for at møde dem," siger han.

"Fordi han ikke var afsted om dagen og får andre indtryk, kommer sådan en episode til at fylde. Havde han været i skole, havde han glemt alt om det," fortæller hans mor.

Juleferien blev ligesom sommerferien ikke det samme.

"Juleaften plejer vi at være en stor familie samlet, men vi var meget få. Det var hyggeligt, men det var bare anderledes. Vi kunne heller ikke holde julefrokost, for vi kunne ikke være sammen med min mormor, fordi hun har dårligt hjerte," siger han.

Går fremad

Frederik og landets andre skoleelever er med forsigtige skridt på vej tilbage til en mere normal skoledag. Af bitter erfaring har han dog lært ikke at tage glæderne på forskud.

"Jeg droppede lidt alle forventningerne og tager det i stedet som det kommer. Men det er et plus at komme i skole. Man får givet vacciner, og det går fremad," siger han.

Angsten skal der dog arbejdes med, fortæller han.

"Jeg kan godt mærke, at der skal øves på det. Så jeg er også selv begyndt at øve mig. Jeg bruger meget detektivtænkning. Så når jeg er bange, tænker jeg på fakta. Så hvis jeg tror, at der kommer fremmede ind i huset, tænker jeg, om jeg nogensinde har oplevet det, og hvad sandsynligheden er for det," siger han og fortsætter:

"Vi mødes også igen i Familiehuset, og det er meget nemmere at lære på den måde. Det er lidt ligesom før corona - men med afstand," siger han.

Det sociale er vigtigt

De venner, som han mødtes med hjemme hos en ven, har aftalt, at de også skal mødes ugen efter.

"Jeg føler lidt, at det gør mig meget mere glad, når jeg nu er sammen med mine venner. Jeg havde svært ved at sove, fordi jeg ikke brugte energi. Men når vi laver noget sammen, får jeg brugt energi, og så falder jeg nemmere i søvn. Og så er angsten ikke så slem," siger han og fortsætter:

"Før corona havde jeg svært ved at komme i skole, fordi jeg sov dårligere. Men jeg har opdaget, hvor vigtig det sociale er. At jeg fik det dårligere af at sidde alene herhjemme," siger han og fortæller, at et år med corona har ændret prioriteterne i hans liv.

"Før corona spillede jeg rigtig meget computer, og så var venner nogle, man så oppe i skolen. Men nu er vennerne for mig over alt andet - også computerspil," siger han.

Frederik er ikke kildens rigtige navn, da han ikke ønsker at blive genkendt af sine skolekammerater. Det Grønne Område er bekendt med Frederiks rigtige navn.

arrow Ny artikelserie: Vi hylder coronakrisens lokale frontkæmpere
11. marts 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 14:36
Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?