15. august 2020
I Fredensborg Kommune har forældre, personale, fagorganisationer og forvaltningen sammen fundet en måde at udregne normeringer i dagtilbuddene på, som alle er enige om. Ideen kan kopieres, lyder det. Arkivfoto
I Fredensborg Kommune har forældre, personale, fagorganisationer og forvaltningen sammen fundet en måde at udregne normeringer i dagtilbuddene på, som alle er enige om. Ideen kan kopieres, lyder det. Arkivfoto
Foto: akira_photo - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredensborgs debat lignede Lyngby-Taarbæks: Men så satte parterne sig sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredensborgs debat lignede Lyngby-Taarbæks: Men så satte parterne sig sammen

Debatten om normeringer i Fredensborg Kommune stod i stampe, og så satte en arbejdsgruppe sig for at blive enige om udregningerne bag. Nu har man det sort på hvidt, og ideen kan kan kopieres, lyder det fra en forælder, som var med i arbejdsgruppen.

Det Grønne Område - 20. juli 2020 kl. 18:30
Af Mikkel Brøgger Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Fredensborg lignede debatten om minimumsnormeringer debatten fra Lyngby-Taarbæk Kommune. På den ene side fortalte forældre om en oplevet virkelighed, som de ikke kunne genkende i det billede, som politikere og forvaltning på den anden side malede med de tal, de havde.

arrow Læs også: Stor interesse for at finde fælles fodslaw i normeringsdebatten

Og hvad gør man så? I Fredensborg nedsatte man en arbejdsgruppe bestående af forældre, faglige organisationer, personalet og forvaltningen. Og efter syv måneder er man kommet i mål. Og dermed nået til enighed om, hvordan de reelle normeringer ser ud.

Og fra at normeringerne var én voksen til 3,1 børn i vuggestuerne og én voksen til 6,4 børn i børnehaverne, blev normeringerne med udregningerne til henholdsvis fem og 10,3. De anbefalede minimumsnormeringer er én voksen til tre børn i vuggestuen og én voksen til seks børn i børnehaven.

Heftig debat

Udvalgsformand Per Frost Henriksen (S) fortæller til Det Grønne Område, hvilke erfaringer man har gjort sig fra arbejdet.

"Vi startede med en heftig debat om, hvad det faktiske normeringstal var på gulvet hos børnene. Vi ville så finde et fælles grundlag, så vi ikke taler forbi hinanden. Og der er plads til at kvalificere normeringerne. Anstrengelserne viser, hvor mange voksne der reelt er per barn. Og det er et vigtigt element i en debat, der altid er kørende. Nu har vi grundlaget for normeringerne, og nu kan vi diskutere, hvordan vi bedst bruger pengene til at matche ønsket hos forældrene," siger han og fortæller, at politikerne ikke var med i arbejdsgruppen.

"Arbejdsgruppen arbejder med detaljerne, mens politikerne sidder med det overordnede. Og helt for egen regning vil jeg sige, at hvis der havde siddet politikere med, var det måske blevet en politisk diskussion, fremfor en meget bred og arbejdsgruppe, som nøgternt kigger på normeringstallet," siger han.

Hjalp hinanden

Én af de forældre, der var med i arbejdsgruppen, er Christian Albèr. Han var også én af initiativtagerne til at lave en beregner af de reelle normeringer.

"I debatten blev det hele tiden vores påstande om oplevelserne fra hverdagen over for det politiske perspektiv, som kommer fra forvaltningen. Det var to vidt forskellige verdener," siger Christian Albèr til Det Grønne Område.

I forældregruppen havde flere af dem arbejdet som embedsmænd, og i et oplæg til kommunen gav de deres bud på, hvordan de reelle normeringer skulle udregnes. I udregningerne blev brugt gennemsnitlige tal fra en stor rapport om daginstitutionsområdet fra Rambøll/Qvartz.

"Vi havde ikke adgang til de lokale tal, og forvaltningen havde nogle indvendinger til metoden, vi havde udregnet normeringen på. Og de havde lokale tal om sygdom, seniordage mv., som vi så i stedet brugte i normeringsberegningen," fortæller han.

"Jeg mener helt klart, at vi er blevet enige om, hvordan normeringerne skal regnes ud. Og jeg er utrolig glad som forælder for at blive bekræftet i, at normeringerne er helt anderledes i virkeligheden end de tal som kommer fra Danmarks Statistik. Normeringsberegningen er blevet blåstemplet, fordi forvaltningen og BUPL har regnet det igennem. Nu står det sort på hvidt, at der er 10,3 børn per voksen i børnehaver og fem børn per voksen i vuggestuer " siger han og mener, at Lyngby-Taarbæk Kommune nemt kan kopiere ideen.

"Regnemotoren baserer sig på tal fra Fredensborg Kommune. Men ved at sætte tal fra Lyngby-Taarbæk ind i modellen kan man få samme overblik for Lyngby-Taarbæk Kommune," siger han.

Man bliver beriget

Pædagogernes fagforening BUPL var også en del af arbejdsgruppen. Om erfaringerne, man har gjort sig, lyder det fra faglig sekretær i BUPL Nordsjælland, Sidsel S. Pedersen, til Det Grønne Område:

"Når så mange forskellige interessenter sætter sig sammen, kan der komme noget unikt ud af det. For man bliver beriget med mange flere perspektiver. Vi har fået fælles forståelse for begreber, for eksempel hvad vi mener, når vi siger pædagogisk personale," siger hun og fortæller, hvad der skal til, hvis en anden kommune - for eksempel Lyngby-Taarbæk Kommune - vil kopiere ideen.

"Man skal have modet til at invitere utraditionelt og på tværs. Traditionelt er vi ikke i arbejdsgrupper med ledere, forældre og forvaltningsfolk, og det kan godt være, at man skal øve sig på det. Få sammensat en så bred arbejdsgruppe som muligt. Og det skal ikke være en pseudoarbejdsgruppe, hvor resultatet er givet på forhånd," siger hun og kan ikke forestille sig andet, end at BUPL gerne deltager igen.

Kræver vilje

Per Frost Henriksen giver ligeledes gode råd med på vejen.

"Det kræver en politisk vilje til at ville sætte en bred gruppe sammen med forskellige kompetencer og give dem ro til det. Og til at gå helhjertet ind for, at det er det, man vil. At der ikke er skjulte dagsordenener i det, og man vil finde ud af, hvordan området ser ud. Det er jo et vigtigt kerneområde," siger han.

Christian Alber understreger, at udregningen kun er startskuddet til en videre debat.

"Dette input vil være en del af forhandlingerne om det fremtidige budget, og om hvad man synes er et rimeligt niveau for normeringerne. Lakmusprøven er så, om det bliver til en større bevilling. Det er fedt, at vi har rapporten og en regnemaskine, men som forælder giver det kun mening, hvis politikerne vælger at bruge flere midler," siger han.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?