21. september 2021
Lyngby Rådhus står foran en renovering. Mange andre steder i kommunen har bygninger også behov for en kærlig hånd, lyder det. Arkivfoto
Lyngby Rådhus står foran en renovering. Mange andre steder i kommunen har bygninger også behov for en kærlig hånd, lyder det. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forfaldne bygninger blev ikke renoveret pga. anlægsloftet, lød det: Men kommunen har slet ikke brugt hele budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfaldne bygninger blev ikke renoveret pga. anlægsloftet, lød det: Men kommunen har slet ikke brugt hele budgettet

Mange kommunale bygninger skriger på renovering, lyder det fra Skolerådet, men anlægsloftet har sat stopper for byggeplanerne. Men 20 procent af anlægsbudgettet er de seneste 10 år ikke brugt. Man er for mådeholden over for den ”suverænt største økonomiske udfordring”, siger udvalgsformand.

Det Grønne Område - 04. august 2021 kl. 05:34
Af Mikkel Brøgger Petersen

Efter i flere år at have fået, hvad han kalder "den gamle sang om anlægsloftet", øjnede Lars Kampp Zilmer og resten af Skolerådet, en forældresammenslutning af kommunens skoler, sidste forår en chance for for, at der nu skulle gøres noget ved "de faldefærdige kommunale bygninger".

arrow Læs også: For første gang har politikerne en plan for de næste 10 års anlægsarbejde: Sådan lyder planerne

Anlægsloftet, som sætter en begrænsning for kommunens anlægsarbejde, blev nemlig midlertidig ophævet. Kommunerne kunne nu bruge penge på bygninger og anlæg uden at risikere en bøde fra staten. Det var kærkomment, måtte man blandt andet forstå på SF' Sigurd Agersnap. I et Facebook-opslag fra marts sidste år skrev han, at man skulle "have skudt gang i investeringer fra det offentlige, som sikrer arbejdspladser og sætter gang i økonomien".

Et par ideer fra ham lød: Ny legeplads i Lyngby, vedligeholdelse af børnehaver og vuggestuer, udbygge Engelsborgskolen, et nyt kryds på Klampenborgvej i Hjortekær, en ny Musikskole.

Men allerede i april sidste år fik Lars Kampp Zilmer meldingen om, at forvaltningen ikke rigtig kunne fremskynde nogle aktiviteter, da der var "for meget pres på porteføljen".

"Det er tyndt. Man havde otte måneder tilbage af året til at ansætte eller hyre konsulenter, så man kunne køre flere projekter," siger han i dag til Det Grønne Område.

Ingen rettidig omhu

Lars Kampp Zilmer mener, at der i dén grad er brug for at komme i gang med renoveringen.

"Generelt har Lyngby-Taarbæk Kommune ikke taget renovering af skolerne på sig i tide, så bygningerne forfalder. Flere skoler har for eksempel fået påbud om indeklima og mange legepladser i kommunen er nedslidte og utidssvarende," siger han og fortsætter:

"Lundtofte Skole er så ét af de steder, man er gået i gang med, efter der har været påbud i mange år. På Engelsborgskolen er kommunen også ved at gå i gang. Men der er mange andre skoler, for eksempel Kongevejens Skole og Virum Skole, med forældede bygninger, hvor man endnu ikke er gået i gang eller har planer om det. Mange af skolerne er bygget i 1950-70'erne, så man burde have forudset, at bygningerne vil forfalde. Derfor burde man være i gang med renovering løbende og ikke først begynde når der kommer påbud," siger han.

Den største udfordring

Sigurd Agersnap understreger, at de problemer, som Lars Kampp Zilmer og resten af Skolerådet ser, når de kigger på de kommunale bygninger, kræver handling.

"Den suverænt største økonomiske udfordring i kommunen er det manglende vedligehold af kommunale bygninger. Mens vi har mere end 500 millioner kroner i kassen, har vi alt for mange nedslidte og gamle bygninger. Vi har skoler og daginstitutioner, som er nedslidt, mens pengene står og hober sig op i kommunekassen. Det er helt forkert, for pengene skal ud at arbejde for borgerne," siger han.

En opgørelse over anlægsbudgettet for de seneste 10 år viser, at Lyngby-Taarbæk Kommnune kun har brugt 80 procent af budgettet. Samtidig har man fået 10 procent mere i anlægsindtægter, end man har budgetteret med.

"Når kommunen de sidste 10 år ikke har brugt hele sit anlægsbudget, så skyldes det jo ofte at store byggesager er komplekse, og kan blive udskudt af mange årsager. Når det sker, så bør man fremrykke små vedligehold som eksempelvis udskiftning af vinduer eller døre, så vi holder standen oppe på vores bygninger løbende, og ikke lige pludselig står med en stor ekstraregning," siger han og fortsætter:

"Jeg får at vide, at vi ikke har organisationen, der kan levere, at vi ikke har nok medarbejdere, og at vi ikke har de rigtige medarbejdere. Det kan man gøre to ting ved. Ansætte dem eller hyre udefra. Når det fortsætter over 10 år, er det et problem. Så er man for mådeholden," siger han.

17 mio. kr. ekstra

Formanden for økonomiudvalget og borgmester gennem de fleste af de seneste 10 år, Sofia Osmani (K), fortæller, hvorfor kommunen ikke har brugt flere penge, end den har.

"Kommunerne har i mange år været underlagt et anlægsloft, og vi har haft sager og personale med henblik på at udnytte dette anlægsloft. Da anlægsloftet sidste år blev midlertidigt ophævet, havde vi ikke en stor ledig kapacitet på medarbejdersiden og heller ikke en række færdigprojekterede projekter, der bare kunne igangsættes, ligesom kommunen i forvejen havde en meget høj anlægsportefølje," siger hun, men påpeger, at man trods alt har brugt penge på renovering.

"Det lykkedes imidlertid alligevel at igangsætte nye renoveringsarbejder for cirka 17 millioner kroner, som ikke var planlagt før suspenderingen af anlægsloftet. Desværre var der også sidste år - og historisk - nogle af de planlagte projekter, der endte med at tage længere tid at realisere end planlagt. Det er naturligvis beklageligt, for pengene skal ud at arbejde for borgerne. Det er vi alle enige om.

Politisk er der da også enighed om, at vi skal styrke vores anlægsstyring, så vi får eksekveret på de besluttede projekter. At fremrykke store mængder af anlæg og renoveringsarbejder vil imidlertid kræve at anlægsloftet suspenderes flere år frem. En ændring med kort varsel og for en meget kort periode har ikke den store effekt, da øget anlæg og vedligehold forudsætter planlægning og de nødvendige medarbejderressourcer," siger hun.

Anlægsloftet er igen indført. Dog er det hævet fra 19,1 milliarder kroner til 21,6 milliarder kroner.

Prioritér renovering

Spørger man Lars Kampp Zilmer, hvad han tænker om, at kommunen de seneste 10 år kun har brugt 80 procent af anlægsbudgettet, når deres skole har behov for renovering, siger han:

"Det er nyt for os. Vi har fået at vide, at der ikke måtte bruges flere penge. Hvis det har stået på i 10 år, burde man have løst det," siger han og tilføjer:

"Som borger er det et problem, hvis økonomien ikke forvaltes på effektiv vis. På skoleområdet er det et problem, at skolerne er i dårligere stand, end de kunne have været. Vi vil gerne have, at vores børn har de bedste rammer til at modtage undervisning. Vi håber, at politikerne har mod på at prioritere renovering af børn- og ungeområdets bygninger i en kommune, hvor der er stigende børnetal."

Synes du, at kommunen er der for dig?