29. november 2020
Waleed Hamady og Racha Kaild kom med deres to sønner til Lundtofte under flygtninge- og migrantkrisen i 2015. De føler sig nu som en del af det danske samfund. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
gallery icon

Se billedserie

Waleed Hamady og Racha Kaild kom med deres to sønner til Lundtofte under flygtninge- og migrantkrisen i 2015. De føler sig nu som en del af det danske samfund. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem år efter flygtningekrisen er syrisk ægtepar velintegreret: 'Nu er vi en del af Danmark'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem år efter flygtningekrisen er syrisk ægtepar velintegreret: 'Nu er vi en del af Danmark'

Det syriske ægtepar Waleed Hamady og Racha Kalid kom til Lundtofte under flygtninge- og migrantkrisen. Han er nu under uddannelse og hjælper frivilligt til i Lundtofte Boldklub. Hun er fastansat på Lystoftebakken og ønsker at give tilbage til Danmark

Det Grønne Område - 22. november 2020 kl. 13:00
Af Mikkel Brøgger Petersen

For flygtninge og migranter er det syriske ægtepar Waleed Hamady og hans kone Racha Kalid et eksempel at følge, hvis man ønsker at integrere sig i samfundet.

arrow Læs også: Debat: Kenneth Kristensen Berths holdning er ikke repræsentativ for danskerne

Forskning viser, at særligt fire betingelser gør sig gældende, hvis indvandrere og efterkommere skal blive en del af arbejdsmarkedet, da det fremmer integrationen:

At man taler nationalsproget lige så godt som de indfødte.

At man har et netværk af indfødte.

At man følger nyhedsstrømmen i sit nye land.

At man har et moderne syn på kønsroller og ligestilling.

Og efter ægteparret kom til Danmark under flygtninge- og migrantkrisen i 2015 er de her fem år efter begge to langt i at opfylde de fire betingelser.

Arbejde

Det Grønne Områdes læsere husker måske Waleed Hamady. Vi skrev om ham i foråret 2017, hvor han fortalte, hvordan han mest af alt ønskede sig et fast arbejde, så han kunne forsørge sin familie og blive integreret i Danmark.

Få uger efter blev den laborantuddannede Waleed Hamady ansat som maler.

Men virksomheden gik konkurs. Han besluttede efter en snak med sin kone sig for at tage en uddannelse.

Først tog han sin 9. klasseeksamen på VUC. Derefter startede han på sin uddannelse som SOSU-hjælper. Til marts skal han op til den sidste eksamen.

"Jeg har været i praktikforløb på Plejecenter Virumgård og Plejecenter Den Gamle Lyngby Statsskole, og jeg er rigtig glad for arbejdet. Jeg har en god følelse, når jeg er en del af en gruppe på arbejdet, og vi hjælper ældre mennesker, som er taknemmelige for den hjælp, de får. Man føler, at man gør en forskel," siger han.

Da vi sidst talte sammen, fortalte han, at det var svært at blive integreret, fordi han ikke havde et arbejde. Nu mærker han en stor forskel.

"Der er en større følelse af tryghed, som kommer, fordi jeg bedre forstår det danske sprog, og hvordan danskerne tænker. Og et bedre sprog skaber en bedre kommunikation. Når jeg arbejder eller er under uddannelse, får jeg opfyldt fysiske, psykiske og sociale behov. Jeg får opfyldt alle behov i behovspyramiden," fortæller han.

Ligestilling

Racha Kalid er lige lidt længere fremme end sin mand. Hun blev 5. oktober færdiguddannet som SOSU-hjælper med et afsluttende 12-tal. Og 12. oktober startede hun i fast arbejde på Plejecenter Lystoftebakken - og er dermed en positiv modvægt til langt størstedelen af kommunens kvindelige flygtninge, der ikke er i arbejde.

Fremtiden gør hun sig endnu ikke så mange tanker om - andet end hun vil være bedre beherskelse af sproget.

"Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Men det kan være, at jeg skal bruge muligheden for at videreuddanne mig til SOSU-assistent og sygeplejerske. Men til at starte med, vil jeg bare gerne blive bedre til dansk. På arbejde taler vi kun dansk, så jeg bliver bedre hele tiden," siger hun.

Sproget

Allerede da Det Grønne Område første gang besøgte familien, der også tæller to sønner, foregik interviewet udelukkende på dansk.

Det samme gør det denne dag. Og ægteparret har hele tiden haft stort fokus på at lære at tale dansk.

"I flygtningecenteret bestemte vi os for, at vi skal lære sproget. Så det har vi arbejdet med. Det er også vigtigt for vores børn, at vi finder vores plads så hurtigt som muligt i samfundet. Vores børn skal vokse op som de andre børn, og det er ikke godt, at børnene oplever, at mor og far ikke kan sproget," siger Waleed Hamady.

"Vores børn hjælper os med sproget, for nogle gange har børnene flere danske ord end arabiske. Og herhjemme taler vi også mere dansk end arabisk," siger Racha Kalid.

Netværk

På bordet i stuen står en buket blomster i en vase. Blomsterne er en gave.

"Vi har rigtig gode relationer til vores naboer, og vi har fået blomsterne fra vores nabo Gitte," siger Waleed Hamady og fortsætter:

"Vi har forskellige kulturer og religioner, og vi accepterer forskelle og viser altid respekt. Og vi har fået respekt igen. Når naboen har brug for hjælp, hjælper jeg altid. Det kan for eksempel være de ældre mennesker, der skal have hjælp med at løfte tunge ting," siger han.

"Vi har det godt med naboerne. Da jeg startede på VUC, fik jeg hjælp af dem til at forklare mig ting. Vi hjælper hinanden," siger Racha Kalid.

Netværket bliver også udbygget ved at tage del i foreningslivet.

"Jeg har hjulpet i Lundtofte Boldklub i lidt over et år som frivillig træner. Det har givet mig et netværk blandt de andre forældre," siger han og fortæller, at det frivillige arbejde også er motiveret af at hjælpe sin ene søn.

"Mit mål med fodboldklubben er, at min søn har det godt i fodboldklubben. Og at han skaber gode relationer med de andre. Og det er han lykkedes med," siger Waleed Hamady.

Nyhedsstrømmen

Ved vores første møde tilbage i 2017 kørte TV2 News i baggrunden, og Waleed Hamady havde flere betragtninger om dansk politik.

Fjernsynet er slukket i dag, men interessen er ikke mindre.

"Du taler meget om politik," siger Racha Kalid med et smil til sin mand, sagt på en overbærende måde, der antyder, at et 'for meget' kan tilføjes.

"Jeg følger med i politik og kan godt lide at tale om det. Og jeg ved godt, at integration er et varmt emne," siger han og giver sit syn på sagen.

"Mit ansvar er ikke, hvad andre gør. Jeg har ansvar for min familie, og vi skal integreres. Og hvis andre flygtninge spørger mig til råds, råder jeg til, at man integrerer sig," siger han.

En del af Danmark

Efter fem år i Danmark føler familien sig også i langt højere en grad som en del af samfundet, fortæller Waleed Hamady.

"Sidste gang, vi talte sammen, var vi ikke en del af samfundet. Men nu er vi en del af Danmark, for Danmark har taget os til sig. Danmark har hjulpet os med at få uddannelse, Danmark har hjulpet vores børn. Vi bor i Danmark, og vi skal bidrage," siger han.

"Danmark har givet os meget, og vi vil gerne bidrage ved at give tilbage," siger Racha Kalid.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?