

Se billedserie
Fra april 2021 skal borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune til at sortere endnu mere. Her udvides affaldsindsamlingen til også at omfatte sortering af madaffald.
Siden 2016 har borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune haft de grønne firkammerskraldespande, hvor man kan sortere plast, glas, metal og papir.
Mængden af sorteret affald er steget for hvert år. Alene fra 2018 til 2019 var stigningen på hele 500 tons fra 2.342 til 2.841 tons. Og nu skal borgerne til at sortere endnu mere.
1. april 2021 udvider Lyngby-Taarbæk Forsyning nemlig affaldssorteringen til også at omfatte sortering af mad- og restaffald i villaer og rækkehuse. Beboere i boligselskaber må vente til 2022, får de kommer med på vognen.
Grundtakst: 1.562 kroner.
1 stk. 240 L. mad/rest: 1.162 kr.
I alt kr. 2.724 kr.
I forbindelse med den nye ordning modtager alle 10.500 villaer og rækkehuse i kommunen en ny, todelt beholder på 240 liter. To-kammerbeholderen er allerede nu ved at blive kørt ud, og alle får leveret deres nye skraldespand inden den 26. marts.
To-kammerbeholderen har et kammer til madaffald og et til restaffald, og den har samme størrelse og farve som den nuværende Firkammerbeholder. Den nye beholder erstatter den almindelige dagrenovationsbeholder (dit gamle skraldestativ), så ordninggen giver ikke ikke ekstra beholdere.
De nye mad/rest-beholdere bliver kørt ud til alle 10.500 villaer og rækkehuse.
1. april
De første tømninger af den nye mad/rest-beholder starter.
5. april
Kunderne skal sætte deres gamle affaldsstativ ud til afhentning, hvis forsyningen skal afhente det. Stativerne afhentes inden for cirka en uge.
Hvis man konstant har mere end der kan være i to-kammerbeholderen på 240 liter, så er det muligt at bestille en to-kammerbeholder på 370 liter i stedet for - dog mod merbetaling.
Derudover får man stadig årligt uddelt to ekstrasække, som man kan benytte, hvis man har haft fest eller andet. De kan sættes ved siden af beholderen på tømmedagen.
Mad- og restaffaldsbeholderen bliver tømt hver 14. dag. Beholderen rummer cirka det dobbelte af to dagrenovationssække, og derfor svarer affaldsmængderne til hinanden.
Det er muligt at bestille en beholder på 370 liter i stedet, ligesom tømning hver uge kan vælges for merpris. Sammen med to-kammerbeholderen får man en lille køkkenspand og grønne poser til madaffald.
Beholderen bliver tømt hver 14. dag - det er muligt at tilvælge ugetømning mod betaling
Der skal bruges specielle affaldsposer til madaffaldet - dem leverer Lyngby-Taarbæk Forsyning
Der gælder de samme regler for placering af skraldespanden som for firkammerbeholderen.
Madaffaldet bliver sendt til et anlæg, der omsætter det til biogas, og restproduktet kan blive brugt som gødning på landbrugsjord. Poserne bliver sorteret fra, så plasten ikke ender på landbrugets marker.
Fordelen ved såkaldt bioforgasning af madaffald er blandt andet, at vigtige næringsstoffer som eksempelvis fosfor ikke går tabt i forbrænding, men i stedet kommer ind i det naturlige kredsløb igen.
Reststaffaldet er den rest, der er tilbage, når madaffald og plast, metal, papir og glas er sorteret fra. Dette restaffald bliver sendt til energiudnyttelse hos Vestforbrænding, hvor det blandt andet ender som fjernvarme.
Brød, ris, pasta
Frugt, grøntsager
Kød, fisk, skaldyr
Køkkenrulle, kaffefiltre, tebreve
Afskårne blomster og mindre potteplanter uden potte
Bleer, vatpinde, hygiejnebind
Pizzabakker
Mælke- og juicekartoner
Sod og aske
Støvsugerposer
Gavepapir og gavebånd
Kattegrus
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her