22. september 2021
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Falske betjente er på spil: Politiet fortæller, hvad man bør gøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falske betjente er på spil: Politiet fortæller, hvad man bør gøre

I Lyngby-Taarbæk Kommune har der i denne uge været to episoder med personer, der har udgivet sig for at være politibetjente.

Det Grønne Område - 23. juli 2021 kl. 12:55
Af Mikkel Brøgger Petersen

En 71-årig kvinde fra Kgs. Lyngby anmeldte klokken 17.40, at hun kort forinden havde modtaget et opkald fra en mand, som udgav sig for at være fra politiet.

Manden fortalte, at der skulle være blevet optaget et lån i kvindens navn, men inden han nåede at sige mere, bad kvinden ham om at legitimere sig.

Dette fik manden til at lægge røret på, hvorfor han ikke havde held med sit foretagende.

Fremviste politiskilt

Mandag klokken 15.19 anmeldte en 83-årig mand fra Virum, at han på sin bopæl på Bredevej omkring klokken 14 havde haft besøg af en mand, som udgav sig for at være fra politiet.

Manden havde fremvist et politiskilt på sin telefon, og herefter havde han fortalt den 83-årige, at han ville komme tilbage senere på dagen.

Den 83-årige mand blev efterfølgende mistænksom og anmeldte derfor forholdet, hvorefter en patrulje kørte til adressen og optog rapport.

Opfordring fra politiet

Flere borgere i Nordsjællands Politiskreds er den seneste tid blevet kontaktet af personer, som udgiver sig for at være fra en offentlig myndighed for at lokke personlige oplysninger ud af borgerne, oplyser politiet.

”Nordsjællands Politi opfordrer til, at man ikke udleverer personlige informationer til ukendte personer. Er man i tvivl om, hvorvidt en person reelt er ansat i den oplyste offentlige myndighed, kan man bede om personens navn og derefter ringe til det specifikke ansættelsessted for at få dette be- eller afkræftet. Her er det vigtigt, at man som borger selv finder hovedtelefonnummeret til den pågældende offentlige myndighed og ikke ringer tilbage til det nummer, som personen ringer fra eller oplyser,” skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Synes du, at kommunen er der for dig?