17. oktober 2021
Philip Hemmingsen jubler over sejrsmålet til 3-2. Foto: Lundtofte Boldklub
Philip Hemmingsen jubler over sejrsmålet til 3-2. Foto: Lundtofte Boldklub
Foto: Foto: Lundtofte Boldklub
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endelig skinnede solen på Lundtofte Boldklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endelig skinnede solen på Lundtofte Boldklub

Fik i syvende forsøg sæsonens første sejr i bundbrag.

Det Grønne Område - 26. september 2021 kl. 21:29
Af Mikael Østergaard

Scenen var sat inden lørdagens bundkamp i Sjællandsserien. Vandt Albertslund, var Lundtofte isoleret i rækken med ét point, mens en Lundtofte-sejr ville være en livline, der skabte kontakt med de foranliggende klubber.

Det startede bedrøveligt, da Albertslund kom foran 1-0 i det 23. minut, men kort inden pausen bragte Martin Hemmingsen, der havde været syg i ugen op til kampen, hjemmeholdet på 1-1.

Optimismen fik en ekstra tand, da Lukas Liljengren i det 70. minut tordnede et frispark fra 25 meters afstand op i krogen, men smilet stivnede to minutter senere, da Albertslund udlignede til 2-2.

Den stilling holdt sig til fem minutter før tid, hvor Philip Hemmingsen pludselig var helt fri i højre side og scorede sejrsmålet til 3-2. Philip Hemmingsen havde nogle dage tidligere fået en bold i hovedet og var tvivlsom inden starten, men blev sat på banen midt i første halvleg, da Mathias Stausbøl fik en forstrækning i baglåret.

Bedst hos Lundtofte var målmanden Andreas Rosenløv Jepsen og Maximilian Jerome Hueg, der holdt godt sammen på forsvaret.

”Ellers må man sige, at det var en rodet fodboldkamp uden den store kvalitet. Men det betyder ikke noget. Det vigtigste var de tre point, der gav ny tro på tingene”, sagde cheftræner Henrik Nielsen.

Rejser du til udlandet i år?