19. april 2021
Naboerne har i mange år været vant til, at området bag landbrugsmuseet lå uforstyrret hen.
Naboerne har i mange år været vant til, at området bag landbrugsmuseet lå uforstyrret hen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekspert: Lyngby-Taarbæk Kommune har ret til ændre på kommuneplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert: Lyngby-Taarbæk Kommune har ret til ændre på kommuneplanen

Ekspert i udstykningsloven og planloven mener ikke, at der er noget usædvanligt i Lyngby-Taarbæk Kommunes håndtering af og rolle i sagen om salget af Landbrugsmuseet.

Det Grønne Område - 25. februar 2021 kl. 17:00
Af Signe Steffensen og Mikkel Brøgger Petersen

Naboerne til Landbrugsmuseet undrer sig over kommunens dobbeltrolle som henholdsvis grundejer og godkendende myndighed, og samtidig forstår naboernes talsperson, Richard Pade, ikke, at man bare kan ændre på den eksisterende kommuneplan.

arrow Læs også: Glæden var stor, da det gamle landbrugsmuseum skulle istandsættes: Men naboerne er stærkt bekymrede for udviklingen

Spørger man Finn Kjær Christensen, landinspektør og lektor på Institut for planlægning på Aalborg Universitet, er det dog ikke så usædvanligt.

For kommuneplanen og lokalplaner er kommunens værktøj til at styre udviklingen i arealers anvendelse.

Kommuneplanen skal tages op til overvejelse hvert fjerde år, og kommunen kan efter planlovens § 13 stk. 1 udarbejde nye lokalplaner. Planlægning er derfor ikke statisk og har som udgangspunkt det formål at styre udviklingen i en hensigtsmæssig retning, der på bedste vis forener de samfundsmæssige interesser.

"Når arealet står tomt, er det naturligt at tage op til overvejelse, hvad arealet kan bruges til i dag. At planlægningen har været uændret i mange år, ændrer ikke på, at det er naturligt at overveje den fremtidige anvendelse," siger Finn Kjær Christensen.

Dobbeltrolle er ikke ualmindelig

I forbindelse med salget af det gamle landbrugsmuseum på Kongevejen og den tilhørende grund, så har Lyngby-Taarbæk Kommune en dobbeltrolle, som henholdsvis grundejer og myndighed.

Og ifølge Finn Kjær Christensen er det ofte forekommende på det kommunale område, hvilket kræver, at kommunen holder rollerne adskilt - samtidig med, at man varetager begge roller.

"Det er ikke i sig selv forkert at være både grundejer og planmyndighed. Kommunen kan ikke sælge en tilladelse, da det hører til myndighedsområdet, omvendt skal de som grundejer - i fællesskabets interesse - få den rigtige pris for grunden, dvs. ejendommens muligheder skal indregnes," forklarer Finn Kjær Christensen.

Han fortæller også, at det er muligt, at staten kan overtage kommunens plankompetence, jf. planlovens § 3 stk. 5, men at det ikke er i situationer med dobbeltroller, som tilfældet er i Lyngby-Taarbæk, at den mulighed kan anvendes.

"Det er normalt, at ideer til den fremtidige udnyttelse af arealer - og derved også at der udarbejdes nye planer - initieres af projektudviklere eller fremtidige ejere. Planloven forhindrer ikke dette og har desuden den fordel, at det øger chancer for, at planerne bliver realiseret. Er kommunen grundejer og ønsker at sælge, vil forventelige muligheder være reflekteret i udbudsmaterialet. Er de ikke det, vil man kunne klandre kommunen for at sælge ejendommen for billigt, hvilket kan være problematisk i forhold til kommunalfuldmagten," forklarer Finn Kjær Christensen.

Om der i sidste ende er lavet en "god" eller "dårlig" lokalplan, har han ikke mulighed for at vurdere, siger han.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?