19. april 2021
B. Nielsen
Mobil: 40191777
gallery icon

Se billedserie

Foto: B. Nielsen Mobil: 40191777
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter uro og knivoverfald: Borgmesteren og politiet om mere overvågning og øget fokus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter uro og knivoverfald: Borgmesteren og politiet om mere overvågning og øget fokus

I dette dobbeltinterview fortæller borgmester Sofia Osmani og chefpolitiinspektør Søren Thomassen, hvad der skal til for at komme utryghed og uro i det centrale Lyngby til livs.

Det Grønne Område - 03. marts 2021 kl. 05:30
Af Mikkel Brøgger Petersen

I sidste måned blev en 16-årig dreng stukket ned ved Lyngby Station, og episoden blev den foreløbige kulmination på flere måneder med utryghed og uro i det centrale Lyngby forårsaget af grupper af unge.

arrow Læs også: Kvinde holdt for rødt, da mand pludselige kom farende bagfra

Talrige gange har der på Nordsjællands Politis døgnrapporter været meldinger om episoder fra området de seneste måneder.

Det Grønne Område har også tidligere skrevet om butikstyverier, hærværk, hashrygning, skubben, råben og trusler. Og om en 15-årig dreng, der blev overfaldet hele to gange - først mellem jul og nytår af en stor gruppe unge mænd og så igen i starten af det nye år.

Og da den 16-årige dreng blev stukket ned, havde borgmester Sofia Osmani (K) da også brug for at høre, hvordan Nordsjællands Politi oplevede situationen omkring Lyngby Station, fortæller hun til Det Grønne Område.

På Facebook efterspurgte flere borgere samtidig borgmesterens syn på sagen, så Det Grønne Område anmodede om interview med borgmesteren om situationen.

Borgmesteren inviterede selv Nordsjællands Politis chefpolitiinspektør, Søren Thomassen, med i interviewet, og begge to tronede derfor frem side om side i et Teams-opkald - chefpolitiinspektøren i fuld uniform - i fælles front.

Borgmesteren fortæller i samtalen, at lignende problemer tidligere er blevet løst i Lyngby Hovedgade, at selv om et kommunalt vagtværn er nødvendigt, vil man først se andre kommuners brug af det an, og at hun er tryg, når hun selv færdes på Lyngby Station.

Chefpolitiinspektøren fortæller, at Lyngby allerede i efteråret blev udpeget som hotspot for utryghed i et politisamarbejde på tværs af politikredse, at mere overvågning i området kan være på vej, at folk ikke er klar over, hvor meget politiet arbejder med problemet, og at man har en opgave med at gøre Lyngby trygt. Igen.

Nedenfor følger hele interviewet i sin fulde længde.

Forklaring:

MP: Journalist Mikkel Brøgger Petersen

SO: Borgmester Sofia Osmani
ST: Chefpolitiinspektør Søren Thomassen

Dobbeltinterviewet i fuld længde

MP: Sofia, hvordan vil du beskrive, hvad der er sket i det centrale Lyngby den seneste tid?

SO: Vi oplever, at nogle mennesker har en uhensigtsmæssig adfærd. Det har vi prøvet før. Nedlukning af mange fornuftige aktiviteter for unge er lukket ned, og det gør det, vi ser, værre. Der er ikke længere så mange fornuftige voksne omkring dem, som der plejer at være. Vi har været opmærksom på problemet i et stykke tid, og SSP har været mere på gaden dernede, ligesom politiet har optrappet deres tilstedeværelse. Det er ikke nødvendigvis unge fra kommunen, og det gør det lidt sværere for SSP, for det er ikke unge, de kender i forvejen.

MP: Ser du det her som udelukkende et corona-problem, eller er corona med til at forstørre problemet?

SO: Det kan jeg ikke vurdere. Men vi har haft problemet før, hvis man ser historisk på det. Der er perioder, hvor utrygheden blomstrer op, og nu er det her, de holder til. Og så rykker de andre steder hen. Men corona har helt klart en indvirkning på de unges adfærd.

MP: Du siger, at det er noget, der er oplevet før. Kan du hurtigt nævne, hvad du tænker på?

SO: I Lyngby Hovedgade havde vi også utryghedsskabende adfærd fra nogle unge, og det var også svært at komme til livs. Det lykkedes dog at få taget hånd om det. Vi har også nogle gange unge, som samles på en legeplads eller i en skolegård. Det er ikke altid sager, der kommer i mediernes søgelys, fordi vi håndterer det. Men Lyngby Station er et sted, som er nemt for mange at komme til. Måske er det også derfor, at der er flere unge, som ikke er vores egne. På skolerne er det vores egne unge, og så er det nemmere for vores SSP-folk at hjælpe til. Når det er på tværs af kommunegrænser, bliver det en meget større opgave, hvor det er vanskeligt for kommunen at gribe ind.

MP: Søren, hvordan vil du beskrive, hvad der sker omkring Lyngby Station den seneste tid?

ST: Jeg er enig med Sofia i, at det er noget, der popper op fra tid til anden, og det forstærkes af omstændighederne. Vi kan se, at mennesker på grund af corona ændrer adfærd. Og så kan det også lidt handle om, at unges adfærd mere generelt udfordrer ældre borgeres opfattelse af, hvad der er god opførsel. Mange bliver indignerede over, at der larmes, og at unge er højrøstede, uden det nødvendigvis er forbundet med ulovligheder.

Vi ser det ikke som én stor gruppe, men mere som unge, der kommer i små klumper. Og selvfølgelig kender de nogle gange hinanden på kryds og tværs. Er det udelukkende Lyngby-borgere? Eller - for jeg ser det i et større perspektiv - er det borgere fra Nordsjælland? Nej, det er det ikke kun. Jeg forstår godt, at det giver kommunen en udfordring at arbejde med de unge, når det ikke er unge, der bor i kommunen. Der har vi en opgave at løfte, og som vi har taget på os, for vi kan konstatere, at det er nogle, der kommer andre steder fra.

Vi lavede i september sidste år sammen med Københavns Vestegns Politi, Københavns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi en regional plan for, hvordan vi håndterer utryghedsskabende adfærd. Vi udpegede uroområder i de respektive politikredse, og i Nordsjællands Politikreds fandt vi 10 steder. Blandt andet Lyngby og Birkerød. Det er to af de steder, vi bruger flest ressourcer med lige nøjagtig det her. Lyngby er udfordret af at være trafikalt knudepunkt, hvor der kommer mange mennesker. Vi bruger forskellige kategorier, hvor det nogle gange er lettere ting, og andre gange mere alvorlige ting, der sker. Og det er også sket nede i Lyngby. Og det giver naturligvis utrygge borgere.

Og vores næste opgave er at sikre, at borgerne er trygge. Det skal vi gøre, og det gør vi. Vi har et fremragende samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, og vi har en opgave med hele tiden at være til stede. Vi har en plan, som vi har kørt efter siden november med tilstedeværelse, og den går på mange ben. Det absolut vigtigste redskab er forebyggende arbejde, for det giver så god mening. Det er baseret på dialog, som er det, vi helst vil, og det er det mest ressourcelette. Skulle vi efterforske os frem til alle resultater, ville vi mildt sagt være på den, for det er ressourcetungt. Forebyggelse gør vi sammen med kommunen og de gadeplansmedarbejdere vi har i SSP-regi. Vi deler på møder med kommunen informationer såsom hvad er det for nogle unge, hvad kan vi sammen gøre ved dem. Det er én indsats. Vi har så også en politimæssig indsats, der går på synlighed. Man kan altid diskutere, om det er nok, når der sker mere voldsomme ting, for så vil man jo gerne have mere politi. Men vi samler hele tiden visen, og vi efterforsker hele tiden.

MP: Du nævnte den regionale strategi, og så nævnte du, at I arbejder med forskellige kategorier. Måske vil det være fint at sætte det, der foregår i Lyngby lidt i perspektiv?

ST: Det, vi ser, har intet at gøre med konflikterne i bandemiljøet. Dem har vi nogle af i Nordsjællands Politikreds, men det har intet med det at gøre.

Om det er mere i Lyngby end i for eksempel Bagsværd skal jeg ikke kunne sige på stående fod. Men jeg tror, at man på tværs af politikredsen kan se samme mønstre: At unge, der ikke er banderelateret, skaber utryghed, og at der er en snert af kriminelle i de her unge i form af hashmisbrug, vold og nogle gange lidt mere. Vi har valgt Lyngby, fordi vi har kunnet se, at der var uro omkring stationen.

SO: Det handler måske også om, at fordi Lyngby er et meget fredeligt sted, og man ikke er vant til, at folk opfører sig på denne måde. Derfor lægger vi mere mærke til det, og det er sådan set positivt. Vi tolererer ikke denne type adfærd, og det skal vi heller ikke. Men andre steder i landet er den type adfærd, vi ser på Lyngby Station, hverdag. Og her bider man nok ikke længere mærke i det på samme måde. Sådan skal det bare ikke ende i Lyngby, og derfor glæder det mig rigtig meget, at politiet sætter fokus på det. For vi skal have stoppet det, inden det bliver hverdag.

ST: Det har du jo selvfølgelig en pointe i, Sofia. Og sammenligner man med andre steder, bor vi altså i en fredelig politikreds.

MP: Kan I fortælle, hvordan kommune og politi arbejder sammen, når der har været de her episoder i Lyngby og senest et knivstikkeri?

ST: Starter man oppefra på et strategisk plan, ser Sofia og jeg heldigvis hinanden i kredsrådssamarbejdet (et møde mellem Nordsjællands Politi og politikredsens borgmestre, red.), hvor vi adresserer nogle af de ting, der foregår på tværs i kredsen, og udveksler ideer.

Går man et plan ned, har vi lokalrådet i Lyngby, hvor det bliver en mere målrettet situationen i Lyngby. Der har man en række møder om året, hvor det her blandt andet er på dagsordenen.

Går man endnu et plan ned, har man §115-møder med ugentlige møder med Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor man taler om de unge mennesker i kommunen. Lyngby har en fast områdebetjent, de har en dedikeret medarbejder, som arbejder med Lyngby. Vi har særlige forebyggere, som arbejder med Lyngby, og de indgår i det ugentlige samarbejde med Lyngby.

MP: Har situationen omkring Lyngby Station været et emne på kredsrådsmøderne?

SO: På seneste kredsrådsmøde (14. december 2020, red.) var det her problem ikke helt så aktuelt, og vi har ikke kredsrådsmøde på ugentlig basis. Det er et par gange om året. Så det er klart, at vi tager det op på næste kredsrådsmøde. Men når der er en situation som denne, så ringer jeg jo, og så taler vi om det. Jeg forstår, at man som borger tænker, at nu må vi gøre noget, og hvorfor træder politikerne ikke i karakter. Men man overser, at problemerne ikke løses ved at råbt højt i lokale medier. Det får politiet ikke flere ressourcer og mere tid af. Meget af det her foregår jo med god og konstruktiv dialog, som ikke nødvendigvis involverer resten af omverdenen. Det betyder ikke, at vi tager problemerne mindre alvorligt. Politiet er lydhør, når vi taler med dem, og vi gør, hvad vi kan for at løse problemerne. Følelsen, man måtte have af, at der ikke gøres noget, handler mere om, at vi er mere optaget af at handle, end at fortælle hvad vi handler på.

MP: Men hvornår fandt du det så nødvendigt at ringe til politiet om situationen omkring Lyngby Station?

SO: Der har været en løbende dialog om den utryghedsskabende adfærd, men det er klart, at da vi nåede til knivstikkeriet, havde jeg brug for at høre, hvordan politiet oplevede situationen, uden det gik gennem forvaltningen. Så der havde jeg fat i politidirektøren.

MP: I forhold til hvad det er muligt for jer som kommune at gøre, hvad gør I så for at løse problemerne?

SO: SSP er mere i området, end de plejer, og går i dialog med de unge. Men SSP har ikke beføjelse til at opretholde lov og orden, vi kan alene lave en forebyggende dialogbaseret indsats. Og det er det, vi gør. Og så taler vi med politi om, hvad de kan gøre, så der er mest mulig dækning dernede.

MP: Så det, I gør, er, at SSP er mere til stede dernede?

SO: Ja, de går mere i området, end de gjorde tidligere.

MP: Hvad med jer, Søren, hvad gør I helt konkret?

ST: Jeg har virkelig forsøgt at være konkret ved at nævne rigtig mange ting, og jeg gentager dem gerne. På den forebyggende del arbejder vi sammen. Vi arbejder meget analytisk med, hvad vi ved om området, hvilke henvendelser får vi fra borgerne, hvad siger borgerne. Vi møder gadeplansmedarbejderne, når vi begge er til stede dernede. Vores patruljer er til stede dernede. Vi agerer nogle gange på, hvad vi ved. Bliver der solgt narko, laver vi en indsats i området. Efterforskningsmæssigt har vi to indsatser: Udover narko går det også på voldsomme hændelser. Sofia nævnte knivstikkeriet, hvor hun tænkte 'Puha'. Før jul havde vi også et røveri dernede. Der har vi varetægtsfængslet folk på grund af den indsats.

Vi kan også have dialog med de unges forældre. Dem kommer vi hjem til fra tid til anden, når de unge bliver taget i noget, der minder om kriminelle handlinger. Så vi foretager opsøgende arbejde over for forældre, hvor vi forsøger at få en dialog om, hvor de unge er om aftenen. Vi deler informationer på tværs af politikredse, fordi andre politikredse også har fokus på det her. Vi kigger på, om de har gode ideer, som vi ikke har fået.

MP: Sofia, gør knivstikkeriet drøftelsen om kommunalt vagtværn mere presserende?

SO: Vi ved endnu ikke, hvilke beføjelser vi kan få, og om alle kommuner kan gøre det fra dag 1, så det er stadig på et meget hypotetisk plan. Det er ærgerligt, at det er kommet til, at det er nødvendigt. Arbejdsdelingen mellem politi og kommune er fin. Men hvis kommunerne får muligheden, og andre kommuner den i brug, kigger vi på det. For hvis andre kommuner holder utrygheden nede, flytter de unge et sted hen, hvor der ikke er samme fokus på det. Men hvis det bare er samme beføjelser som SSP, så gør det ingen forskel.

MP: Søren, hvad tænker du om, at det her kommunale vagtværn kan være noget, man finder nødvendigt i Lyngby-Taarbæk Kommune?

ST: Det er politisk, og det vil jeg som politimand overhovedet ikke forholde mig til. Jeg forholder mig til det, vi gør. Og så vil jeg gerne gøre det tydeligt for alle, hvor stor en indsats, der faktisk bliver gjort. For jeg er efterladt med det indtryk, at man faktisk ikke er opmærksom på, hvor intensivt og målrettet vi faktisk arbejder med udfordringerne. Nogle gange skal vi selvfølgelig have hjælp, men i Lyngby har vi længe lavet en indsats, og den er massiv. Vi vil også fortsat være i Lyngby, både med patrulje og civil. Og så vil jeg opfordre folk til, at hvis de ser noget, skal de ringe til politiet.

SO: Kommunale vagtværn er et meget politisk spørgsmål, så det er nok mig, der skal svare på det. Og det er vigtigt at sige, at hvis det ender med vagtværn, er det ikke en kritik af politiets indsats. Jeg havde helst set, at Christiansborg havde tildelt politiet flere ressourcer, så vi ikke behøvede at diskutere kommunale vagtværn. Det har der ikke været politisk vilje til, og det er ikke politiets skyld. Politiet arbejder jo inden for rammerne, politikerne har udstukket, og det gør de glimrende. Hvis man vælger muligheden for kommunalt vagtværn, er det en politisk beslutning om, at man ønsker en anden ansvarsfordeling. Det er ikke noget, politiet kan forholde sig til, så der kan jeg godt forstå Sørens svar.

MP: Sofia, du skriver på Facebook, at overvågning kun kan ske med politiets accept.

SO: Vi kan ikke bare sætte overvågningskameraer op, for så skal der være god grund til det. Og det skal gøres i dialog med politiet. Der er overvågning på Lyngby Station, som jeg husker det. Man kan diskutere, om det er nok, og det indgår man i dialog med politiet om. Og det er måske meget godt, at vi ikke bare selv kan sætte det op.

ST: Vi er i dialog om kameraer på stationen, og vi er også i dialog med kommunen om yderligere kameraer, og hvor man kan placere dem. Og i den dialog kan det godt være, at vi med den viden, vi har, skal overveje, hvor det giver mening at placere dem. Politiet kører også et projekt, hvor erhvervsdrivende og private kan registrere sig i en database, så politiet ved, hvor overvågningskameraerne er. Det kan være utrolig nyttigt, når der er episoder, hvor vi er nødt til at samle videoovervågning. Så en klar opfordring om at tilmelde sig, for så kan flere bidrage. Det hjælper ikke kun politiet, det hjælper os alle sammen. Vi har to medarbejdere, som tager sig af det, fordi vi får så stor nytte af det.

MP: Det blev nævnt, at I var i dialog om yderligere overvågning. Kan I fortælle, hvad det går ud på?

ST: Jeg ved ikke, om jeg skal starte?

SO: Det tænker jeg, du skal, for det er på medarbejderniveau, og jeg sidder ikke ved bordet.

ST: Vi er i løbende dialog om at sætte kameraer op i det offentlige rum, hvor det giver mening. Jeg bliver ikke mere konkret om det, hvis du fisker efter, om det er i Likørstrædet, eller hvor det er. Det er ikke der, vi er nu.

MP: Kommer det af utrygheden omkring stationen?

SO: Nej, det er en indsats, der har været i gang længe. Det har været talt om over en længere periode. Men det kan være, hvor det bliver sat op, bliver påvirket af det, der sker.

MP: Sofia, hvad ser du som kommunens ansvar i den her problematik?

SO: Jeg synes, jeg har svaret. Det er det forebyggende, det er i forhold til at opsøge de unge, tale med dem, være i dialog med dem. Som jeg sagde før, er det nemmere, hvis vi kender dem i forvejen. Det er sværere med unge, der kommer andre steder fra.

MP: Og, Søren, i forhold til knivstikkeriet og hvad der ellers har været nede i det centrale Lyngby, hvad er så jeres ansvar?

ST: Jamen, vi har et stort ansvar. Både for at lave en forebyggende indsats, og det har vi taget på os. Vi har ansvar for at være synlige og skabe tryghed, og det har vi taget på os. Og det tager vi også på os i fremtiden. Og vi har et ansvar, hvis noget skal efterforskes og tages fat i personer. Og det tager vi på os. Så jeg påtager min en kæmpestor del af ansvaret, men understreger samtidig også bare, at vi faktisk har lavet en massiv indsats i Lyngby. Og min pointe er bare, at alle ikke altid er klar over, hvor stor en indsats, der bliver lavet.

MP: Grunden til, at jeg spørger, er for at få skitseret, hvad jeres respektive opgaver og ansvar er i det her. Det er vel ikke urimeligt at spørge om?

SO: Har han ikke også svaret på det?

ST: Jeg vil gerne forsøge én gang til at svare på det. Vores opgave er at forebygge. Jeg har forklaret tidligere, at det er et centralt værktøj, fordi det er dialogbaseret. Vi har en opgave med at være synlige nede i området for at sikre os, at der er en tryghed. Det har vi i hele Nordsjælland, og det har vi så sandelig også i Lyngby. Og der er vi til stede på mange måder, og så har vi et ansvar for at efterforske at få fat i folk, der laver noget kriminelt. Det tager vi også på os. Det gør vi nu, og det gør vi også fremad.

MP: Sofia, som du har set, er der mange borgere, der giver udtryk for en bekymring, frustrationer osv. Hvis du skal sige noget for at berolige dem, hvad skulle det være?

Man kan ikke tage folks følelser fra dem, og jeg bliver også selv bekymret, når jeg hører om knivstikkeri. Men jeg må sige, at når jeg bevæger mig på Lyngby Station, føler jeg mig ikke utryg. Så jeg mener stadig, at man kan færdes i byen. Jeg har i hvert fald bemærket, at politiet er mere til stede, end de plejer at være. Det bliver taget seriøst, og der bliver taget hånd om det af kommunen og politiet. Vi skal holde fast i, at vi har en kommune, der er tryg at være i. Og så har vi unge mennesker, som har uhensigtsmæssig adfærd, som der konsekvent bliver grebet ind over for.

MP: Søren, samme spørgsmål til dig?

ST: Jeg tror bare, at jeg vil sige, at fra politiets side, at vi godt, at folk fra tid til anden bliver utrygge, og vi har en opgave med at gøre dem trygge igen. Vi er der, vi vil fortsat være der, på mange måder, vi vil være der på forskellige tidspunkter. Vi vil fortsat have dialog med de unge og deres forældre, men så sandelig også de borgere, vi møder dernede. Og det kan jeg garantere for, at vi gør i dag, og vi gør det fremover.

Folk bliver utrygge fra tid til anden, og vi har en opgave med at gøre dem trygge igen. Vi er der, vi vil fortsat være der på mange måder, og vi vil være der på forskellige tidspunkter. Vi vil fortsat have dialog med de unge og deres forældre. Men så sandelig også med de borgere, vi møder dernede. Det garanterer jeg for, at vi gør i dag, og vi gør det fremover.

MP: Kommer I til at gøre andet efter det her knivstikkeri? Kommer I til at gøre mere?

ST: Jeg skal lige tænke over, hvordan jeg formulerer det, så det ikke lyder forkert. Når jeg kigger på paletten af ting, vi har bragt i spil i Lyngby, herunder også det regionale samarbejde, så er vi ret bredt ude. Vi er ude i en bredspektret indsats, men også en ret stor indsats. Man kan altid diskutere, om man kan gøre mere. Men vi bruger de værktøjer, vi har i værktøjskassen. Og kommer vi så til et punkt, hvor vi skal skrue op eller ned, så vurderer vi det. Selvfølgelig gør vi det.

MP: Men det mener I ikke nu? I mener, at I gør meget af det, der er muligt for jer at gøre?

ST: Vi gør rigtig meget. Og det tror jeg også vil fremgå af det, du kommer til at skrive her. At vi faktisk gør rigtig mange ting. Jeg fik en tilbagemelding fra nogle af mine medarbejdere, der var ude at gå nede i Lyngby, og dem, de mødte flest gange, var Sofias medarbejdere, der tilsvarende var ude at gå.

For uden at karikere det er vi ret meget til stede. Viser det sig, at vores analyse siger, at det her bliver forøget eller der kommer mere kriminalitet, der kræver en yderligere indsats, så skal vi nok kigge på det.

SO: Bare så der ingen misforståelser er, så er der ikke nogen, der siger, at det ikke er et problem, der skal tages hånd om. Og der er ikke nogen, der siger, at vi ikke kan forstå utrygheden. Bare lige i forhold til Facebook-debatten, hvor man siger, vi er ligeglade. Det bliver taget rigtig alvorligt, og jeg forstår godt bekymringen. Og jeg synes, at der bliver handlet på den. Der er ingen af os, der stikker hovedet i busken og siger, at alt er fint, og vi ingenting skal gøre.

ST: Et sidste bidrag fra mig er kommunikationen. Vi forsøger at bidrage ved at være synlige i medierne og på Facebook. Vi har givet interview til Det Grønne Område om nøjagtigt det samme i forhold til, hvordan vi så situationen og være til stede, og det var samme forsikringer, vi gav der i et forsøg på at nuancere debatten og egentlig bare drysse en virkelighed over, at der bliver gjort noget. Det vil der også i fremtiden.

MP: Nu nævnte du selv kommunikation, har det været overvejet at holde borgermøde for at folk kan komme med deres frustrationer og få svar på spørgsmål?

ST: Ja, altså, noget af det, vi hele tiden overvejer er, vi har også nogle særlige politibusser som kan sættes op og mødes borgerne der, det er noget, vi hele tiden overvejer. Og det gør vi også nu. Er der noget, der kalder på det i denne situation. Borgermøder er et andet redskab, vi bruger fra tid til anden.

Vi overvejer hele tiden, hvordan vi kan møde borgerne. Vi har også særlige politibusser, som kan sættes op. Og det overvejer vi også nu. Borgermøde er et andet redskab, vi bruger fra tiden til anden.

SO: Som bliver vanskeliggjort af corona.

MP: Men det kan man jo gøre ligesom det her.

SO: Når du kun må samles fem mennesker, så er det svært at holde borgermøder.

MP: Jo. Men altså...
SO: Vi følger den debat, der er, politiet er også på Facebook, og får henvendelser fra borgere. Så det er ikke, fordi der ikke er borgermøde.

MP: Nej, men der er masser af teknologi, der gør, at man stadig kan gøre det. Vi taler her, man kunne gøre noget lignende med borgermøde.

SO: Det kan man sagtens, men man gør det i forvejen ved at gå i dialog på Facebook og svare på Facebook.

MP: Ja. Var det det?
SO: Jeg synes faktisk, at jeg går meget i dialog med folk.

MP: Ja, du er da til stede på Facebook.

SO: Ja, det er mit mest tidskrævende job i øjeblikket.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?