27. oktober 2020
-Vores tab på udligningen bliver endnu dyrere, for det betyder, at for at få én krone i kassen skal vi hæve skatten med det dobbelte, siger borgmester Sofia Osmani (K). Foto: Lars Schmidt
gallery icon

Se billedserie

-Vores tab på udligningen bliver endnu dyrere, for det betyder, at for at få én krone i kassen skal vi hæve skatten med det dobbelte, siger borgmester Sofia Osmani (K). Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dobbelt op på skatten: Skattestigningen bliver dobbelt så dyr for borgerne i Lyngby-Taarbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dobbelt op på skatten: Skattestigningen bliver dobbelt så dyr for borgerne i Lyngby-Taarbæk

Lyngby-Taarbæk står til store sanktioner fra regeringen, hvis kommunen hæver skatten næste år. Helsingør rammes en smule, mens de syv andre kommuner, som overvejer en skattestigning, slipper uden sanktioner.

Det Grønne Område - 17. september 2020 kl. 11:45
Af Lars Schmidt

Lyngby-Taarbæk Kommune trak i sidste uge en nitte af de større og dyre. Det skete, da Indenrigsministeriet offentliggjorde navnene på de kommuner, der ikke sanktioneres, hvis de sætter skatten op til næste år.

arrow Læs også: Sigurd Agersnap var i praktik som P-vagt: 'Få dig et liv, tag dig sammen!'

Kun Lyngby og Helsingør vil blive sanktioneret. Og Helsingør ikke voldsomt meget. Til gengæld bliver det dobbelt op på en skattestigning i Lyngby-Taarbæk.

Borgmester Sofia Osmani er stærkt utilfreds, og denne utilfredshed luftede hun allerede i fredags i et brev til social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S), hvor hun udbeder sig en forklaring.

"Vores tab på udligningen bliver endnu dyrere, for det betyder, at for at få én krone i kassen skal vi hæve skatten med det dobbelte. Det havde kostet så lidt at lade os være med på lige fod med de øvrige kommuner. Det er uforståeligt. Vores skattestigning bliver højere, end den havde behøvet, og det er ikke særlig tilfredsstillende.," siger borgmester Sofia Osmani (K) til Det Grønne Område.

I sit brev til Astrid Kragh skriver borgmesteren, at det virker helt uforståeligt, at Lyngby-Taarbæk skal sanktioneres. Hun skriver endvidere:

"Konsekvensen er nu, at en større del af skattestigningen til at dække tabet ved udligningen vil blive ramt af sanktion - og dermed at det vil være nødvendigt at hæve skatten yderligere for at dække sanktionen, men uden at man får kommunal service for pengene. Dertil kommer, at kommunen tidligere har sat grundskylden ned mod en forventning om at have mulighed for at kunne sætte denne op igen, når dette ville være nødvendigt."

Viceborgmester og partifælle med Astrid Kragh, Simon Pihl Sørensen (S), tager det ikke helt så tungt som sin borgmester. Han siger til Det Grønne Område:

"Det er selvfølgelig ærgerligt. Men nu slap vi jo måske også mere nådigt end så mange andre i forhold til udligningen. Og vi er blevet styrket med et trecifret millionbeløb efter regeringsskiftet. Vi må se, om vi kan få det til at hænge sammen uden en for stor skattestigning."

Teknisk udregning

Ministeriets udregningsmetode er forholdsvis teknisk, og det er netop en teknikalitet, der gør, at loddet med nitten havnede i Lyngby-Taarbæk.

"Skatterammen er beregnet ud fra to puljer: Den ene med det direkte tab på udligningen og den anden overgangsordningerne. Kun hvis man havde et stort tab på den første pulje, kunne man få del i skatterammen. Men vi har et stort tab på den anden pulje. Det er uheldigt for os, da tabet på pulje ét er afgørende," forklarer Sofia Osmani:

"Det er mig ubegribeligt, at vi ikke får del i puljen til sanktionsfrihed, når kommuner med et mindre tab på overgangsordningerne er blevet tilgodeset. Det synes, som om ministeriet nærmest har opfundet kriterier, der netop rammer Lyngby-Taarbæks borgere," sier hun:

"Konsekvensen er at vi skal hæve skatten med yderligere 0.2 procent, der alene går til at betale den straf, regeringen pålægger os. Først hæver Folketinget vores udgifter til udligningen, og så straffer de os, når regningen skal betales. Det er helt urimeligt, og jeg har svært ved at se det logiske i, at netop vores borgere skal betale den samme regning to gange," understreger hun - og fortsætter:

"Både Hørsholm, Ruderstal og Gentofte har fået andel i puljen. Dermed kan de begrænse skattestigningen som følge af udligningsreformen, men fordi vores tab primært udspringer af tab på overgabgsordningen, får vi ingen hjælp. For borgerne må det dog være rimelig ligegyldigt, hvad tabet skyldes - og derfor burde alle typer af tab være behandlet lige."

Forhandlingerne i gang

Nu ved kommunen, hvad den har at gå efter rent økonomisk. Og det betyder, at de politiske forhandlinger om næste års budget for alvor er skudt i gang.

"Vi forhandler ud fra den viden, vi har nu. Vores udgangspunkt er, at tabet på udligningsreformen tager vi på skatten. Det udgangspunkt er uforandret. Men vi kommer også til at se på, hvor vi kan effektivisere driften. Det har aldrig været en ambition at hæve skatten. Tværtimod. For det vil være en stigning, der kan mærkes," siger Sofia Osmani - uden at ville ud med, hvor stor en skattestigning, vi kan forvente:

"Vi forhandler nu, så jeg vil helst ikke lægge mig fast på tal endnu. Vi forhandler i denne og næste uge. Ambitionen er, at vi skal være fælles om budgettet, for vi skal finde en langtidsholdbar løsning, så vi kan finde en balance, der gør, at vi ikke skal hæve skatten igen til næste år. Derfor er det godt, hvis vi er så mange som muligt, der står bag budgettet," slutter hun.

arrow To-årigt budgetforlig aflyser budgetforhandlingerne i valgåret 2021
15. oktober 2020 kl. 17:00 Opdateret: kl. 12:58
arrow Kommunen vil gerne have de private fællesveje tilbage - men må ikke
14. oktober 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 12:55
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?