11. april 2021
-Det er bedst, at der kommer så mange med til bordet som muligt. Man skal huske, at det brede samarbejde er det bedste. Det har vi været dygtige til i Lyngby, siger Simon Pihl Sørensen (S).
-Det er bedst, at der kommer så mange med til bordet som muligt. Man skal huske, at det brede samarbejde er det bedste. Det har vi været dygtige til i Lyngby, siger Simon Pihl Sørensen (S).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dét siger Socialdemokratiet til forbrødringen mellem Venstre og Konservative

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dét siger Socialdemokratiet til forbrødringen mellem Venstre og Konservative

Socialdemokratiet har i årtier kørt parløb med Konservative - som nu er blevet gode venner med Venstre. Læs her, hvem S peger på som borgmester til efteråret.

Det Grønne Område - 25. marts 2021 kl. 11:45
Af Lars Schmidt

Bortset fra et kort - men ganske afgørende - sidespring til Venstre har Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk altid være en nær og god samarbejdspartner for kommunens største parti, Konservative.

arrow Læs også: Dobbeltinterview: Vil V og K samarbejde med de øvrige partier?

Og partiet føler sig ikke truet af, at Venstre og Konservative efter mere end ti års indædt kamp om magten nu har fundet fælles fodslaw. Tværtimod hilser den socialdemokratiske viceborgmester og gruppeformand, Simon Pihl Sørensen, forbrødringen velkommen.

"I de 32 år, jeg har siddet i kommunalbestyrelsen, har jeg samarbejdet med alle. Folk gider jo ikke opleve det som på Christiansborg. Kommunalpolitik handler om at samarbejde. Man tager fejl, hvis man tror, at det handler om primært rød eller blå blok," siger han til Det Grønne Område:

"Det handler om talent, flid og ordholdenhed. Folketinget har gjort vores bane mindre at spille på. De vil gerne detailstyre kommunerne. Derfor kommer vi bedst ud af det ved at samarbejde. Det er bedst, at der kommer så mange med til bordet som muligt. Man skal huske, at det brede samarbejde er det bedste. Det har vi været dygtige til i Lyngby. Så jeg glæder mig til, at vi får et godt samarbejde."

Naturligt samarbejde

Historisk set har den politiske magt i Lyngby-Taarbæk frem til årtusindeskiftet været fordelt mellem Konservative og Socialdemokratiet. Med K som det toneagivende parti. Venstre havde typisk et enkelt mandat i kommunalbestyrelsen.

Det ændrede sig, og under det højdramatiske efterspil ovenpå kommunalvalget i 2009 pegede Simon Pihl Sørensen og Socialdemokratiet overraskende på Venstres Søren P. Rasmussen som borgmester.

Med unge Sofia Osmani som ny ved roret kom Konservative dog hurtigt tilbage, og K og S fandt sammen igen.

"Samarbejdet mellem os og Konservative var udtryk for det brede samarbejde. Det er vigtigt med det brede samarbejde, og det er det vigtigste. Det er jo naturligt med V og K i valgforbund. Jeg har selv peget på Sofia som borgmester. Det er jo naturligt, når der er et borgerligt flertal. Vi må jo acceptere, at vi bor i en borgerlig kommune. Sådan er det," siger Simon Pihl Sørensen og slår fast, at S efter valget til efteråret vil pege på Osmani som borgmester:

"Ja, hvis der er et borgerligt flertal. Det vil vi selvfølgelig gøre. Er der flertal på vores side, vil vi da gå efter borgmesterposten."

At turde tage ansvar

De kommende år bliver hårde at komme igennem, forudser Simon Pihl Sørensen. Det kræver, at der kan samarbejdes lokalt. Og samarbejdes bredt.

"Man skal respektere borgernes valg. Vi kan sagtens være uenige undervejs, men vi når altid frem til et resultat. For det handler om at skaffe resultater. De resultater, jeg har skabt, har jeg skabt sammen med andre. Jeg har været med i samtlige 32 budgetforlig i de 32 år, jeg har siddet i kommunalbestyrelsen. Borgerne gider ikke fnidder og fnadder. Det ser de rigeligt af på Christiansborg," siger han:

"Man skal formidle det brede samarbejde, og man skal turde tage ansvar. Man skal som politisk parti ikke kun være med til det gode. Man skal også være med, når det gør ondt. De har vi været, og det har Konservative været. Historisk set har vi været de to partier, som har kunnet holde lidt igen, når det har handlet om at være meget populistiske. Vi har taget hårde og upopulære besparelser hjem," siger han og slutter:

"Vi går ind i en periode, som bliver svær. Det bliver svært for borgerne, hvoraf en del stadig er ramt af corona på den ene og anden måde. Og det bliver svært for os, for det politiske fokus bliver at genoprette Danmark. Det skal der bruges rigtig mange ressourcer på. Det bliver ikke kæmpestore armbevægelser de næste år."

arrow Debat: Valgforbundet med V og K sikrer os imod stemmespild
24. marts 2021 kl. 14:00 Opdateret: kl. 14:50
Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?