29. oktober 2020
?Skolen agerer inden for den ramme, der er sat af kommunen. Så vi siger ikke det her for at bashe skolen, men for at sige, at skolen er presset. Og vi har en fornemmelse af, at de har været mere pressede i det her skoleår end før,? siger Rune Overgaard og Ida van der Blom. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
?Skolen agerer inden for den ramme, der er sat af kommunen. Så vi siger ikke det her for at bashe skolen, men for at sige, at skolen er presset. Og vi har en fornemmelse af, at de har været mere pressede i det her skoleår end før,? siger Rune Overgaard og Ida van der Blom. Foto: Mikkel Brøgger Petersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Deres datter har autisme og ADHD: Ida og Rune er bekymrede for kommunens pres på skolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Deres datter har autisme og ADHD: Ida og Rune er bekymrede for kommunens pres på skolen

Ida van der Blom og Rune Overgaard er stærkt bekymrede over udsigten til, at kommunen skal spare penge på specialområdet. De frygter, at det kommer til at gå ud over datterens skole, som i forvejen er hårdt presset.

Det Grønne Område - 18. september 2020 kl. 06:00
Af Mikkel Brøgger Petersen og Lars Schmidt
arrow Læs også: Rambøll kan finde 6-10 mio. på de handicappede børn

"I perioder, hvor Sophie ikke er i trivsel, går hun i panik over småting. I foråret var det over, at træerne ikke sprang ud den rigtige dag. Det kan være over regnvejr, over at hun får mad fem minutter for sent. Det kan være, at hun vil have den samme taske, som en anden har fået. Hun er gået i panik, fordi hun blev hentet et par minutter for sent. Hun græder, råber, er virkelig ked af det: 'Jeg bliver aldrig hentet!'."

Forældrene til otte-årige Sophie, Ida van der Blom og Rune Overgaard, er bekymrede og frustrerede. Ikke, fordi deres datter har diagnoserne autisme og ADHD, men fordi de oplever, at datterens skole, specialskolen Sorgenfriskolen, er hårdt presset.

Skolen får ifølge forældreparret ikke ressourcer nok af kommunen. Og det forplanter sig til børnene, som bliver ekstra sensitive og skrøbelige og i tilfældet Sophie rammes af panik og angst.

"Hun har haft lange perioder, hvor hun har været vågen til kl. 4.30 om morgenen. Hun ville ikke falde i søvn igen. Hun var urolig og utryg, kunne ikke finde ro i sig selv," fortæller Ida van der Blom.

Stærkt bekymret

Og nu står det specialiserede børneområde, som handicapområdet for børn hedder på kommunesprog, over for en såkaldt 'omstilling'.

Området vælter år efter år den kommunale økonomi, fordi udgifterne eksploderer. Det skal der sættes en stopper for. Med en omstilling. Og det er så her, bekymringen vokser hos forældrene.

"Jeg kan godt blive stærkt bekymret. Hvorfor ikke finde ud af, hvorfor det stiger så meget? Er det, fordi folkeskolen ikke kan rumme dem, som er lidt ved siden af? Hvad nu, hvis man i folkeskolen forsøger at rumme dem, før de sendes i specialskole," spørger Ida van der Blom.

"Ja, måske man skulle flytte rundt på ressourcerne inden for folkeskolen. Måske man skulle sætte flere ressourcer ind på folkeskolen. Vi frygter, at de skærer i økonomien på specialområdet," siger Rune Overgaard.

Skolen er hårdt presset

Forældreparret fortæller, at Sorgenfriskolen er hårdt presset, allerede inden ændringerne på området - og de forventede besparelser - træder i kraft.

"Sorgenfriskolen balancerer på en knivsæg. Tre måneder i efteråret sidste år var der ikke styr på klassen. Og da vi gik ind i hjemmeskole-perioden under forårets coronakrise, var der ikke struktureret undervisning. Jeg kan sagtens forestille mig, at Sophie ikke var den eneste, der havde det hårdt i den periode," siger Ida van der Blom:

"At være hjemme var svært for hende, og hun var glad for at komme tilbage. Også selv om det ikke var til normal skolegang med kun fire timer om dagen, men hun savnede de daglige rutiner."

"Vi føler, at Sorgenfriskolen kan gøre mere, end de gør nu. Det har de gjort tidligere. Da vi kom i 2018, var der yoga to gange om ugen, kor og en pigeklub, der skulle op at køre. Den kommer så heldigvis i gang igen, har skolen lovet," fortæller Rune Overgaard:

"Vi er glade for, at skolen eksisterer. Den har historisk været i en kategori, som passer godt til Sophie. I hendes klasse er der normalbegavede elever. Der er fast struktur med piktogrammer, og Sophie har brug for fast struktur. Hun er svær at komme i kontakt med, så når hun hentes, vil hun stadig have problemer. Sådan er autisme for hende."

Tager 'game face' på

Der skal ikke meget til for at slå børnene på Sorgenfriskolen ud af kurs, fortæller Ida van der Blom:

"Målet er, at de skal klare sig selv, når de bliver voksne. Derfor kan vi godt lide, at man starter på Sorgenfriskolen og så skal over på Hummeltofteskolen for at tage eksamen. Det er en fordel, for så føler børnene, at de kommer videre."

"Men hvis der kommer for meget uro og dårligere trivsel, så får børnene ikke taget deres eksamen. Der skal ikke meget til for at slå dem ud. De er følsomme, de her børn," fastslår Sophies mor:

"I skolen tager de 'game face' på, men når de kommer hjem, åbner de for sluserne. Det kan vores fire-årige også, men der er en helt anden angst i Sophies øjne. Hun bliver fjern i kontakten, når du bryder ind. Andre børn kan også være lømler, men det her er bare anderledes. Man kan ikke tale fornuft til dem. Hvis de står i kø i Tivoli, kan de ikke forstå, at det ikke er deres tur lige nu. Så man kan sagtens forstå, at Sorgenfriskolen har brug for ressourcer til at håndtere børnene."

"Det var kaos"

Med de forestående omstillinger frygter forældreparret, at der netop pilles ved de ressoucer, som får dagligdagen til at hænge sammen for børnene.

"Skolen agerer inden for den ramme, der er sat af kommunen. Så vi siger ikke det her for for at være efter skolen og de fantastiske lærere og pædagoger, der hver dag yder en kæmpe indsats for vores børn, men for at sige, at skolen er presset. Og vi har en fornemmelse af, at de har været mere pressede i det seneste skoleår end før. De første tre måneder var der ikke ro i klassen," siger Ida van der Blom.

"De får nye børn, som de ikke helt kan håndtere. Børn med et andet udtryk end dem, der går der i forvejen - meget udadreagerende. Blandt andet fik vi én ind, som var aggressiv. Kommunen havde ikke plads andre steder, og så kom han ind i klassen," fortæller Rune Overgaard:

"Ved overgangen fra 0. til 1. klasse var der ingen information om, at vi skulle lægges sammen til 1.-2. klasse, så vi vidste ikke, at der kom nye elever ind i klassen. De har naturligvis ret til at lægge klasserne sammen, men vi vil gerne informeres, og det vil børnene også. For det er afgørende, at de ved, hvad der sker. Det var kaos."

"Skolen kunne godt have brug for at have en stærk profil, så den ikke kun bliver et opsamlingssted for dem, der ikke passer ind i folkeskolen. Man skal holde fast i den faglige profil og ikke tage børn ind, som ikke passer," siger Ida van der Blom.

Psykisk drænende

Som forældre til en pige med Sophies diagnoser og reaktionsmønstre har Ida van der Blom og Rune Overgaard brug for aflastning. Og får det også.

"Det er psykisk drænende, for dybest set har vi det jo rigtig svært ved, at hun har det så svært. Når du har været på i en time, kan du ikke bare slappe af bagefter. Det tager tid, før adrenalinniveauet falder igen," siger Ida van der Blom:

"En af os voksne er sjældent alene med alle tre børn på én gang. Hvis Sophie er glad, så er det lettere. Men har hun det skidt, og alle tre børn hyler, så kan man ikke være alene med dem. Hun kan ikke registrere, hvornår de mindre søskende har et problem. Hvis der skubbes under leg, registrerer hun ikke, hvor grænsen går."

FAKTA
  • Sorgenfriskolen er en specialskole for børn med indlæringsvanskeligheder, børn med det, man kalder 'generel kognitiv funktionsnedsættelse'.
  • Skolen rummer også børn med diagnoser inden for autismespektret, men med normal begavelse.
  • Og så går der også børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder og indgående kognitiv funktionsnedsættelse.

"Vi trækker mere på bedsteforældrene, end andre gør. De kommer næsten hver dag. Sophie skal hentes kl. 14.30, og vi kan ikke gå fra jobbet kl. 14.15. Vi har også en aflaster fra kommunen, som henter Sophie to gange om ugen," forklarer Rune Overgaard.

Han og hustruen er begge højtuddannede med job i medicinalindustrien.

"Det er svært at prioritere udlandsophold og lange arbejdsdage, men vi har heldigvis forståelse fra vores arbejdsgivere. Jeg har fået at vide, at så længe jeg leverer til mit team, så er der ikke nogen, der siger noget til det. Det kan være helt rart at møde på kontoret. Man skal bare lige have lidt fred," siger han.

Skoleleder Axel Duckert, Sorgenfriskolen, ønsker ikke at udtale sig om omstillingerne på det specialiserede børneområde og specialundervisningen.

"Da arbejdet omkring omstillingerne stadigvæk er i proces, tænker jeg, at det er udvalgsformandens stemme, der er relevant her, og derfor stiller jeg ikke op til interview," siger han til Det Grønne Område.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?