20. januar 2021
Philip Knudsen (i sort trøje) lå efter sidste overbæring forrest i den jagtende tremands-gruppe, men kræfterne slog ikke til på de sidste 200 meter, og han sluttede som nummer fem.
gallery icon

Se billedserie

Philip Knudsen (i sort trøje) lå efter sidste overbæring forrest i den jagtende tremands-gruppe, men kræfterne slog ikke til på de sidste 200 meter, og han sluttede som nummer fem.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den ultimative udfordring for Lyngby-roere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den ultimative udfordring for Lyngby-roere

Astrid Reinholdt og Philip Knudsen var med helt fremme i maratonløb på 25 km

Det Grønne Område - 09. august 2020 kl. 06:40
Af Mikael Østergaard

Over 120 deltagere - heriblandt roere fra Sydafrika - stillede op, da starten gik til Nordic Open i maraton over 25 km på Maribo-søerne.

Som noget nyt var der samlet start, og det betød, at man de første 100 meter kun kunne se vandkaskader fra roernes pagajer, idet alle ville frem og tage føringen.

Lyngby Kanoklub var repræsenteret af de to U18-roere, Astrid Reinholdt og Philip Knudsen. Philip Knudsen, sølvvinder på samme distance ved VM for ungdom sidste år i Kina, var oppe imod bl.a. den danske verdensmester Mads Brandt Petersen, og Lyngby-roeren sluttede på femtepladsen, men som vinder af U18-klassen.

De sidste kilometer kæmpede han i en tremands-gruppe om den samlede tredjeplads, men kræfterne slog ikke til på de sidste 200 meter.

Astrid Reinholdt forsøgte sig for første gang på maratondistancen, men imponerede alt og alle, også sig selv. Hun var heldig at komme med i en udbrydergruppe fra starten og sluttede som nummer to i den samlede dameklasse. Så mon ikke Astrid Reinholdt vil afprøve sine evner senere på året, hvor der er EM i maraton.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?