8. juli 2020
Jørn Vestesen nordisk film biografer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den nye chef klar: Står i spidsen for Nordisk Film Biografer i Lyngby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye chef klar: Står i spidsen for Nordisk Film Biografer i Lyngby

Jørn Vestesen er tiltrådt som biografchef i Nordisk Film Biografer Lyngby, hvor alle sale nu har nye luksussæder.

Det Grønne Område - 28. juni 2020 kl. 16:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

50-årige Jørn Vestesen er ny biografchef i Nordisk Film Biografer Lyngby, der er genåbnet, efter at corona-krisen tvang alle landets biografer til at lukke ned i midten af marts.

Jørn Vestesen skal stå i spidsen for én af Nordisk Films største biografer, som har gennemgået en omfattende ombygning. Nordisk Film Biografer Lyngby har 11 sale, der nu alle er udstyret med nye lukussæder, hvor fod- og nakkestøtte kan indstilles elektronisk med et tryk på armlænet.

Derudover er selve biografsalene indrettet med ekstra meget gangplads mellem sæderne. Biografen i Lyngby har desuden en 4dx-sal, hvor gæsterne får en ekstra dimension til filmoplevelsen med vind i håret og stole, der ryster, hopper og svajer.

"De nye sale med luksussæder er helt fantastiske og fuldender indtrykket af en topmoderne biograf. Jeg er meget glad for at have fået muligheden for at lede og udvikle Nordisk Film Biografer Lyngby, der skal være områdets foretrukne med en gæsteoplevelse helt i top," udtaler Jørn Vestesen i en pressemeddelelse.

Bor selv i Gentofte

Den nye biografchef har årelang ledelseserfaring fra fly, mode-, retail- og restaurationsbranchen. I mere end ti år arbejdede han som purser i SAS, ligesom han tidligere har bestridt en række forskellige stillinger som butiks- og restaurantchef.

Han er gift med designeren Anne Vest og har de seneste knap fem år været adm. direktør i modefirmaet Anne Vest. Parret har to børn og bor i Gentofte.

Jørn Vestesen overtager posten som biografchef i Lyngby efter Sarah Winther, der er blevet biografchef for Nordisk Films to biografer i Aarhus.

Biografen i Lyngby genåbnede 29. maj og holder p.t. åbent torsdag til søndag samt på helligdage. 4dx-salen genåbner på et senere tidspunkt, når corona-restriktionerne er yderligere lempet. jesl

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?