25. september 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Valget og evangeliernes rette forkyndelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Valget og evangeliernes rette forkyndelse
Det Grønne Område - 25. august 2020 kl. 15:00
Af Chr. Lindtner, Tovesvej 6, Nærum

Menighedsrådene skal drage omsorg for evangeliernes rette forkyndelse.

Tirsdag den 15. september er der opstilling og valg til landets 1700 menighedsråd, hvor godt 13.000 medlemmer skal vælges. Deres fornemmeste opgave er efter loven at skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Det stemmer med, at præsten har forpligtet sig til at forkynde evangeliet rent og uforfalsket, samtidig med at han/hun bør føre et ærbart levned. Det er biskoppernes vigtigste embedspligt at se til, at dette sker. Ellers skal de gribe ind.

For at skabe de gode vilkår for evangeliets forkyndelse, de således har pligt til, må de 13.000 rådsmedlemmer følgelig gøre sig klart, hvad der menes med evangeliet, og om deres præster rent faktisk forkynder evangeliet, som de har lovet højt og helligt, og som de her på jorden får fast løn og pension for.

Denne opgave er ikke så let som man måske skulle tro, og i de seneste år har den internationale religionshistoriske forskning gjort den meget vanskeligere, men også langt mere interessant og fascinerende, end nogen sinde tidligere.

Sagen er i korthed den, at medens man tidligere, især efter Reformationen 1536, ikke havde nogen klar forestilling om, hvor evangeliet stammede fra, så har ikke mindst danske forskere (begyndende med Rasmus Rask) kunnet påvise, at de nytestamentlige skrifter, som alle kirkens medlemmer burde kende, faktisk i meget stort omfang er skrevet af efter buddhistiske evangelier, der i nyere tid er blevet tilgængelige for de såkaldte indologer, der kan læse disse buddhistiske evangelier (sûtram) på pâli og sanskrit.

Jeg har mødt menighedsrådsmedlemmer, der slet ikke vidste, hvad alle bør vide: at Det Nye Testamentes 27 skrifter er skrevet på græsk. Jeg har også mødt præster, der slet ikke vidste, hvad alle folkekirkens præster har pligt til at vide: at disse skrifter - især de fire første, evangelierne, er frit oversat fra de buddhistiske skrifter, som enhver, der er villig til at tilegne sig de gamle indiske sprog, nu kan læse og med egne øjne se, at det forholder sig som sagt, at de græske skrifter er oversat fra pâli og sanskrit.

Det er naturligvis ganske urealistisk, at de 13.000 rundt om i de 1700 menigheder nu sætter sig til at lære ikke blot græsk, men også pâli og sanskrit. Men de bør vide, at evangelierne er afskrifter, og de må forstå, hvorfor flertallet af folkekirkens præster ikke ønsker, at den nye viden bliver kendt af alle.

I lyset af de seneste videnskabelige opdagelser om de ægte evangelier, må landets biskopper pålægge folkekirkens præster, at lære pâli og sanskrit, ikke til fuldkommenhed, men i det omfang, at de kan overholde deres løfte: at forkynde evangeliet rent og uforfalsket.

I årenes løb har jeg med min søn gået til gudstjeneste i landets ofte næsten tomme kirker. Jeg har kun oplevet ganske få præster, der godt vidste, at de græske evangelier var skrevet af efter de buddhistiske evangelier på pâli og sanskrit - de kan alle læses på internettet!

Men langt de fleste præster i folkekirken er ganske uvidende: Jeg har eksempelvis forklaret de kvindelige præster i Søllerød kirke, at deres prædiken er fyldt med vrøvl og uklarheder, der kunne være undgået, hvis de havde lært sig pâli og sanskrit. Deres forsvar: det orker jeg ikke!

På samme vis har jeg ord for ord vist flere af landets biskopper og teologiske professorer de buddhistiske evangelier på tryk, som indeholder originalerne til evangelierne, der prædikes over hver søndag.

Nadveren er et helt ufatteligt sakramente for alle. Ordene, Jesus taler, er oversat fra sanskrit. Jeg har afholdt den oprindelige nadver på sanskrit i en af landets dejlige middelalderkirker.. Og det bliver ikke sidste gang! Også det gådefulde dåbsritual stammer fra buddhisterne!

Læser man nu de græske evangelier side om side med de buddhistiske evangelier, så ser man snart, at næsten alt, hvad Jesus og hans disciple, siger og gør, er afskrifter og oversættelser. Dertil kommer, at de fire evangelier omtaler mange steder som slet ikke findes på det bibelske landkort. De findes derimod i Indien!

Heraf følger med absolut sikkerhed, at Jesus og hans disciple slet ikke er historiske personer, således som Luther og hans efterfølgere bildte sig ind. Dengang kunne de ikke vide bedre.

Enhver kan forstå, at ingen ønsker at save sin egen gren over. Ganske naturligt prøver danske universitetsteologer og biskopper derfor, at undertrykke den nye forskning. Hvad de burde, var naturligvis, at lære de buddhistiske sprog, men det ønsker de ikke.

De kan ikke leve med den videnskabelige kendsgerning, der kommer til udtryk i titlen på en populærvidenskabelig bog, der udkommer om få uger: "Jesus har aldrig levet".

Bogen er oversat fra engelsk, og bygger på videnskabelige arbejder udført af uafhængige forskere, der i modsætning til professionelle danske teologer, ikke ser det som deres opgave, at drive luthersk propaganda.

Det er måske såre menneskeligt, at ignorere eller undertrykke en viden, der kan true ens stilling og daglige brød. En helt fri forskning i kristendommens kilder er stadig ikke tilladt på vore universiteter!

Ikke desto mindre står det fast, at alle folkekirkens præster har pligt til at forkynde evangeliet, der faktisk er buddhisme i kristen forklædning. Det står også fast, at de 13.000 har pligt til at holde øje med i, at den evangeliske forkyndelse sker som den bør ske.

I en vis forstand er de 13.000 folkets talsmænd over for den lærde præstestand - nu flest kvinder. Universitetsteologer er uddannet til at drive luthersk propaganda, ikke til at skrive objektiv historie! Det må aldrig glemmes!

Når jeg lytter til en universitetsuddannet præst prædike for ulærde kirkegængere, kommer jeg tit til at tænke på en edderkop, der sidder i centrum af sit spindelvæv og afventer fluerne, der fanges - edderkoppens daglige brød. Mildere udtrykt: Hyrden vogter sine får!

Undersøgelser viser, at den almindelige tillid til vore præster er meget ringe. Mange præster efterlader indtryk af, at de ikke selv tror på det de prædiker. Overraskende mange præster må søge psykologhjælp for at klare det pres, deres egen mangel på oprigtighed har skabt.

De burde derfor være lykkelige over, hvad den moderne religionsvidenskabelige forskning har opdaget.

Hvis en dansk præst begynder at lære de indiske sprog, vil kirkegængerne begynde at omfatte ham/hun med en respekt og opmærksomhed, som jeg til date ikke har oplevet.

Det er nu de 13.000 allervigtigste opgave at hjælpe til med at skabe disse gode og frugtbare vilkår for evangeliets troværdige forkyndelse.

Den nye bog om den Jesus, der aldrig har levet, er i god tid blevet forelagt alle landets biskopper med anmodning om stillingtagen. Alle biskopperne har forholdt sig tavse eller afvisende. Ingen af biskopperne og ingen af de mange andre teologer, den sprængfarlige bogs oversætter har henvendt sig til, ønsker at træde frem og deltage i en åben debat. Det samme gælde flere kirkeministre. De ønsker ikke at deltage i debatten om den historiske Jesus! Emnet er stadig tabu!

De 13.000 vil derfor gøre befolkningen en meget stor tjeneste, hvis de beder deres præster, om at træde frem til en offentlig debat om den historiske Jesus. Præsterne er jo fødte medlemmer af menighedsrådene, så det skulle være en smal sag for de menige medlemmer at få dem i tale over de fælles spiseborde rundt om i landets sogne!

Den nye bog indeholder side op og side ned med utallige videnskabeligt begrundede argumenter for, at Jesus og hans disciple aldrig har levet, men er litterære fiktioner, som Wilhelm Tell eller Holger Danske. De 13.000 bør bede de lærde præster om at forholde sig til de videnskabelige argumenter - ikke undertrykke dem!

Bogen er populærvidenskabelig, altså videnskabelig, men også så populært skrevet, at alle med interesse for historie kan forstå den.

Fra Reformationen til 1849 var kirken kongens kirke. Det betød, mente kongerne, frihed fra pavens tyranni. Siden 1849 har vi haft en folkekirke, der nu kan siges, at leve under de uvidende lutherske præsters tyranni.

Bogen om Jesus, der aldrig har levet, giver menighedsrådene en stor hjælp til omsider at få ryddet op i den åndelige forvirring og fattigdom, vi lider under.

  • Chr. Lindtner, Tovesvej 6, 2850 Nærum, er dr. phil. i sanskrit og pâli. Har bl.a. udgivet lærebogen Gads religionshistoriske tekster. Tidl. redaktør af A Critical Pâli Dictionary, udgivet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Har debatten om sexisme taget overhånd?