1. november 2020
Claus Bøgh Svenningsen, Nye Borgerlige.
Claus Bøgh Svenningsen, Nye Borgerlige.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Unge indvandrerdrenge terroriserer i Lyngby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Unge indvandrerdrenge terroriserer i Lyngby
Det Grønne Område - 30. september 2020 kl. 12:30
Af Claus Bøgh Svenningsen, spidskandidat Nye Borgerlige

Unge indvandrerdrenge terroriserer kommunens borgere. Flere lokale borgere i Facebook gruppen "Lyngby - gruppen for Lyngby og omegn" giver udtryk for, at de bliver udsat for chikane og grænseoverskridende adfærd af grupper af unge indvandrerdrenge.

En ung kvinde beskriver blandt andet, at hun gentagne gange er blevet udsat for chikane af en gruppe unge drenge på ca. 14-15 år. "De opholder sig ofte rundt om Lyngby station, og jeg har også oplevet at de chikanerer ældre og andre kvinder.". Signalement: Anden etnisk herkomst end dansk.

En mand beskriver i samme opslag en oplevelse for tre måneder siden, hvor han følte sig nødsaget til, at kontakte politiet. "De var rimelig provokerende. I fakta og udenfor butikken synes de, at det var corona-sjovt at hoste meget tæt på folk." Signalement: Anden etnisk herkomst end dansk.

I Danmark er det desværre blevet en hverdagsbegivenhed, at grupper af unge indvandrere og efterkommere truer, chikanerer eller udøver vold mod danskere.

Denne jungleadfærd SKAL danskerne ikke finde sig i. Regeringen og venstrefløjen evner ikke at gøre noget ved problemet. Jo mere problemet kommer til syne, des mere presserende bliver det at tage stilling til den kriminelle lavalder og en egentlig ungdomsdomstol. Det nuværende system fungerer ikke.

Nye Borgerliges forslag lyder:

Udvis de voksne kriminelle, som ikke har dansk statsborgerskab.

Det mest effektive redskab til at forebygge kriminalitet blandt unge indvandrere er at udvise de voksne kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom.

Det vil afskrække de fleste unge indvandrere uden dansk statsborgerskab fra at begå kriminalitet og vil tydeliggøre at det danske samfund ikke accepterer dominansvold fra indvandrere.

Sænk den kriminelle lavalder til 12 år.

Den kriminelle lavalder på 15 år er ikke hensigtsmæssig. Den 15årige er ikke voksen, men dømmes og straffes efter voksen-love. Den 14årige er straffri for sine handlinger, selv for grov vold og overlades til kommunens sagsbehandlere.

Børn skal ikke straffes som voksne, men uanset om man er 12, 15 eller 17 år gammel skal man kunne idømmes en strafsanktion af en dommer i en retssal.

Straffen skal opleves retfærdig af ofret og virke afskrækkende. Trusler, vold, røveri, afpresning, våben, voldtægt og narko (De 7 grove) skal altid medføre en ubetinget frihedsstraf. Indfør en ungdomsdomstol som kan idømme både straf og andre sanktioner

I et retssamfund bør det være domstolene og ikke kommunen, der straffer. Derfor skal der oprettes en ungdomsdomstol, som får kompetence til at idømme straf til børn og unge mellem 12 og 18 år.

Kommunens sagsbehandlere og pædagoger er ikke de rette til at håndtere unge kriminelle.

En ungdomsdomstol vil kunne idømme den unge en sanktion, der er alderssvarende. Ungdomsdomstolen skal endvidere have en række redskaber med sanktioner, der sigter mod at bringe børn og unge på ret kurs og forebygge at de fortsætter deres kriminelle løbebane.

Betinget udvisning til unge kriminelle udlændinge

Hvis en ung udlænding idømmes en straf for en af ovennævnte syv grove forseelser ledsages dommen af en betinget udvisning.

Udvisningen vil blive eksekveret, når den unge fylder 18 år, i fald han eller hun begår noget kriminelt igen inden da.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?