20. oktober 2021
water from jug pouring into glass on wooden table outdoors
water from jug pouring into glass on wooden table outdoors
Foto: alter_photo - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Stop for al brug af gift i kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Stop for al brug af gift i kommunen
Det Grønne Område - 13. oktober 2021 kl. 15:00
Af Claudia Heim, kandidat KV21 (SF)

Dansk Grundvandsovervågning har fundet rester af sprøjtegifte, dvs. pesticider og deres nedbrydningsprodukter, i over 58% af alle grundvandsprøver.

Vandværkernes kontrol af drikkevandsboringer viser, at der er giftrester i omtrent 45% af boringerne.

I Lyngby-Taarbæk Kommune er 44% af boringerne forurenet. Landsdækkende forskning på området viser derudover at 70% af grundvandets øvre lag, der er på vej ned og om 20-50 år bliver kilden til drikkevandet, er forurenet med pesticidrester.

Sprøjtegifte anvendes på marker, i haver og på offentlige arealer til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svamp.

Vores viden om pesticidernes virkninger og især pesticidernes virkning i samspil med andre stoffer, er endnu begrænset. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der dog begrundet mistanke om at pesticider i kroppen bl.a. kan resultere i øget risiko for diabetes og lymfekræft og lavere fertilitet hos kvinder.

I naturen er pesticider en af hovedårsagerne til insektdød og generelt dalende biodiversitet.

På trods af disse alarmerende kendsgerninger kan alle have- og jordbrugere mere eller mindre uhindret købe og anvende sprøjtegifte. På trods af disse alarmerende kendsgerninger har et borgerligt flertal i Lyngby Taarbæk sidste år ophævet et 30-årigt princip om ikke at bruge pesticider på kommunens arealer.

Det er en syg opfattelse at det er i orden at gå løs på naturen med gift - enten fordi man vil spare på arbejdskraft eller fordi man har et forskruet ideal om hvordan naturen skal se ud. Hvis vi vil sikre rent drikkevand for os selv og fremtidige generationer, skal der en massiv holdningsændring til og et totalt forbud mod al privat og offentlig brug af sprøjtegifte fra lovgiverens side.

I mellemtiden kan vi i kommunen starte med at følge Danmarks Naturfredningsforenings simple tommelfingerregel: "Drop sprøjtegiften i din have. Så passer du godt på naturen, grundvandet og dig selv".

I SF vil vi arbejde vi for et stop for al brug af gift i kommunen, dels på kommunens egne arealer, dels gennem kampagner og samtaler med private have- og grundejere.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?