24. juli 2021
Foto: Lars Schmidt
Foto: Lars Schmidt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Slogan er ude, men hvor blev livet i Lundtofte af?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Slogan er ude, men hvor blev livet i Lundtofte af?
Det Grønne Område - 19. juli 2021 kl. 05:30
Af Robert Cole, Lundtofteparken 7, Kgs. Lyngby

Det startede med, at borgerne i Lundtofte blev spurgt, om vi var interesserede i mere liv i Lundtofte.

Det skulle bestå i mere plads til idrætten indendørs og at Lundtofte skole skulle danne ramme om udvidede aktiviteter som forsamlinger, bibliotek og en ny idrætshal i stedet for de nedslidte gymnastiksale, som så også kunne bruges af både Floorball, håndbold, badminton og indendørs fodbold. Der ud over, så skulle den også kunne bruges til mødeaktiviteter. Alt sammen lød vældigt godt. Samtidig så skulle Lundtofte Skole have et spor mere fra 2 til 3 spor. Det vil sige 3 første, anden, tredje klasser osv.

Tre år forinden at ombygningen af Lundtofte Skole startede, blev idrætsklubberne samlede i Lundtoftehallen og blev som forløber på Liv i Lundtofte, spurt til "råds" om et nyt multirum i Lundtoftehallen, som skulle bidrage klubberne med flere muligheder for aktiviteter da nogle af klubberne manglede plads. Samtidig så kunne lokalet også bruges til mødeaktivitet for klubberne. Klubberne fik blandt andet lovning på en overhead i multirummet, når der skulle holdes møder eller kurser.

Da ombygningen stod færdig, sprang kommunen fra alt hvad de havde lovet og omdannede stedet et bevægelsesrum, som de kaldte det, hvor mødeaktivitet ikke var medregnet. Årsagen var officielt at man ikke ville have at grundejerforeninger og andre foreninger ude fra, skulle booke lokalet, men det forhindrede også alle klubberne i Lundtoftehallen i at bruge lokalet. Den færdige ombygning af lokalet i Lundtoftehallen manglede i øvrigt mulig adgang for handikappede som Bygningsreglementet skærpede krav ellers forlanger.

Lundtofte har derfor ikke fået mere liv som lovet, men hvad så med Lundtofte Skole. Den nye idrætshal er ikke blevet til noget og som jeg kan se, så er det eneste som er blevet udvidet, badefaciliteterne som intet moderne barn eller teenager i deres vildeste fantasi kunne finde på at benytte. Der er til gengæld kommet et stort samlingsrum, så skolens rektor kan holde taler til eleverne. En dyr løsning for sådan en tilbygning, som i øvrigt blev meget dyrere end forventet, da dele af den eksisterende bygning var ved at falde sammen under ombygningen og måtte akut stabiliseres med adskillige jern dragere.

Fra mit vindue, kan jeg se at klasseværelserne bliver forsynet med udendørs rullegardiner så solen ikke gør klimaer i klasselokalerne unødigt uudholdeligt. Som jeg kan se det fungere, så vil vinduerne åbnes sig lige ud i rullegardinerne, så de holder nok ikke ret længe. Lige som den høj, som blev placeret ud for de nyopførte pavilloner, som bliver brugt som ekstra klasseværelser, er denne høj kun en uge efter blevet splittet ad af legende børn og det er den endnu.

Vi må dog glæde os over, at der er kommen nye boldbaner ved Lundtoftehallen, med kunstgræs, så der kan spilles fodbold hele året hvis sneen ikke lægger sig i et alt for tykt lag.

Naboerne i Lundtofteparken skal måske være glade for at der ikke kommer for meget mere liv i Lundtofte, for øgede liv betyder kun at vi mister endnu flere p-pladse, for den detalje kan politikerne heller ikke finde ud af at løse tilfredsstillende, og snart så får vi letbane endestation i den anden ende af Lundtofteparken uden at der er planlagt yderligere p-pladser. Hele projektet Liv i Lundtofte bærer præg af nogle fremtrædende politikere i Teknik og miljøudvalget og Byplansudvalget ikke gider at høre på borgerne i nærområdet, som ellers ved en hver given lejlighed har beklaget sig over problemerne i Lundtofteparken, eller også ønsker man Københavner miljø i Lundtofte, men det er vel også en form for mere Liv.

Tænk derfor på hvem som helhjertet vil høre på jer, når i stemmer til det kommende kommunalvalg i år. Det har betydning langt ud i fremtiden.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022