17. oktober 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Overdæk omfartsvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Overdæk omfartsvejen
Det Grønne Område - 21. september 2021 kl. 18:16
Af Lars Bisgaard, spidskandidat KV21, Vores Kommune - LTK

Overdæk Omfartsvejen som støjbekæmpelse og få en turistattraktion med i købet.

Det er tid til, at lave støjbekæmpelse af Omfartsvejen. En investering, som kommer retur hen ad vejen, hvis man gør det rigtige fra starten, frem for at tage en billig lappeløsning op af skuffen.

Det er bevist, at en støjmur eller støjvold kun reducere støjen og ikke fjerner den. Som nabo til vejen kender jeg alt til dette.

Så hvad skal der til for at bekæmpe støjen fra Omfartsvejen??

Man skal overdække Omfartsvejen og dermed lukke støjen inde. Ja - det vil være en dyrere løsning end en støjmur, men det vil være den RIGTIGE løsning. En løsning som vil reducere støjen til et minimum.

Omfartsvejen skal overdækkes fra Virumvej/F24 tanken i nord til lidt før E47 i syd.

Men ikke nok med det. Man skal have ambitioner og visioner.

Der skal anlægges en 2 sporet cykelsti på taget af overdækningen, således at supercykelstien Allerødruten kan ledes væk fra Lyngby Hovedgade og uden om centrum. Der løser man problemet med at skulle forbedre cykelstien igennem Lyngby, som cykellisterne råber på og fjerner samtidigt mange af de farlige situationer, ved gennemkørsel af byen. Cykellisterne kører på den nye cykelsti i den nordlige ende, cirka ved F24 tanken (Virumvej) og af i syd ved Lyngby ret. Derefter følger de den nuværende supercykelsti mod KBH.

Men det stopper ikke her.
Ved siden af de 2 cykelspor, anlægges en gangsti, således at man kan gå en tur i 2. sals højde, mens man nyder udsigten til Lyngby sø. En sti fra Frilandsmuseet / Classic Car museet og til Lyngby Station.

Udgiften til denne overdækning vil blive betalt tilbage, ved dels en bedre sundhed hos naboerne til Omfartsvejen, som beviseligt får det dårligere af støjen. Turister, der valfarter til Lyngby, dels for at prøve gangstien og dels for at se overdækningen. De besøgende vil handle i Lyngby centrum og prøve at gå en "Kongerunde", der starter ved Frilandsmuseet videre ad den nye gangsti og tilbage ad Lyngby Hovedgade og Sorgenfri slot. Lyngby får en turistattraktion, måske "en verdensnyhed."

Og pengene til overdækningen?
De kunne f.eks. komme fra et salg af rådhuset. Et hus som ingen borger bruger, og sidst jeg tjekkede, ikke giver indtægter til kommunen, men som man gladeligt bruger 300 mil. på at renovere.

Det er tid til at have ambitioner, til glæde og sundhed for borgerne i LTK.

Rejser du til udlandet i år?