13. april 2021
LAs idé om, at borgerne skal kunne rate kommunens medarbejdere, har ingen gang på jorden, skriver Christine Dal i et debatindlæg. Pressefoto
LAs idé om, at borgerne skal kunne rate kommunens medarbejdere, har ingen gang på jorden, skriver Christine Dal i et debatindlæg. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Liberal Alliance vil sætte kommunens ansatte i en gabestok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Liberal Alliance vil sætte kommunens ansatte i en gabestok
Det Grønne Område - 06. marts 2021 kl. 06:00
Af Christine Dal, spidskandidat Venstre

Den politik, LA har fremlagt om at sætte kommunens hjemmehjælpere og hjemmepleje i en offentlig gabestok, har ingen gang på jorden.

At lave en app i bedste Uber-stil, hvor man fremgår med fulde navn og billede, minder om noget fra et dårligt science fiction-afsnit af Netflix-seersuccesen 'Black Mirror'.

Det vil ikke bidrage til, at kommunens dygtigste medarbejdere føler et incitament til bedre pleje, men tværtimod medvirke til en medarbejderflugt, hvor vi mister de bedste, vi har.

Jeg er selv sygeplejerske og har arbejdet i mange private hjem hos hjemmeplejen og på hospital, og jeg kan forsikre dig om, at langt de fleste ansatte i sundheds- og plejesektoren er ildsjæle, der holder af at gøre en forskel for borgere og patienter.

Men vi vil ikke smides i en offentlig gabestok. For det job, vi udfører, kan ikke kun måles på et øjebliksbillede med tilfredshed.

Nogle gange er det nødvendigt at tale meget kontant og direkte til en borger af hensyn til deres sikkerhed og andre gange forklare barske konsekvenser af et valg, de skal træffe.

Jeg er ligeledes kommet i en del hjem, hvor borgeren har en psykisk diagnose, hvor man som professionel arbejder konfliktnedtrappende og ved, at det trods gevaldig god pleje altid vil resultere i en negativ tilbagemelding.

Vi kan risikere at lave et A- og B-hold med vores borgere, hvor vores ansatte ikke er interesseret i tage sig B-holdet.

Ligeledes kan vi risikere, at den gode sygepleje erstattes af en kunstig dårligere pleje, der i højere grad tager højde for app-ratings.

Så sagen er klar. Vi skal sikre bedre ledelse, supervision og sparring, mere tid hos borgeren og mindre tid foran computeren og understøtte gode vurderingsskemaer, der beskytter borgere, pårørende og personale.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?