11. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Læg de reelle normeringer på bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Læg de reelle normeringer på bordet
Det Grønne Område - 22. juli 2020 kl. 06:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Christine Dal regionsmedlem og spidskandidat for Venstre

I regionen har jeg de sidste to år kæmpet med forvaltningen for at få de reelle normeringer på vores afdelinger frem i lyset.

Det har vist sig at være en utrolig svær opgave og hver gang bliver jeg spist af med et døgngennemsnit og en beregning, der er inklusiv en række ansatte uden patientnære opgaver, som slet ikke giver et retvisende billede.

Det betyder, at en afdeling, som dér, hvor jeg er ansat, reelt har kun én enkelt sygeplejerske om natten til 12 nyopererede kræftpatienter, men hvor regionens beregninger og tal siger mange flere.

Der er åbenbart en interesse i ikke at levere de rigtige og reelle tal til vælgerne.

Samme indtryk får man, når debatten om normeringer på vores daginstitutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune skal diskuteres.

Og præcis som omsorgen til mine patienter så betyder den reelle mængde af voksne noget for vores børn.

Det betyder noget om der kun er én voksen til mange børn i ydertimerne også selvom det skyldes afspadsering, undervisningsdage, kontordage, personalemøder og ansatte, der tælles med uden reelt at tage sig af børnene.

Min klare opfordring til formand Gitte Kjær-Westermann skal derfor lyde: læg nu de reelle tal frem - tal, der er fri for alt det, der ikke betyder noget for vores små, når de har brug for et kram af en voksen, der er reelt til stede og ikke bare på papiret. Så vil jeg gerne på vegne af Venstre diskutere på et sagligt og ordentligt grundlag, hvordan vi skal prioritere flere reelle hænder til kommunens dagsinstitutioner, hvor vi skal omprioritere, og hvor der kan sættes ind.

Men diskussionen bliver hurtigt mudret, hvis forældrene ser én virkelighed og os politikere en anden.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?