25. februar 2021
Ole Lund Andersen
Foto: Ole Lund Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Jeg får lyst til at fortælle noget positivt om kommunens ældrepleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Jeg får lyst til at fortælle noget positivt om kommunens ældrepleje
Det Grønne Område - 29. december 2020 kl. 07:11
Af Jonna Sulsbrück, Toftegærdet 6, Kgs. Lyngby
arrow Læs også: Ikke godt nok: Politikerne er bekymrede efter tilsyn af hjemmeplejen

Vi læser rigtig mange bedrøvelige og kedelige betragtninger om ældreplejen i avisen. Det er jo desværre nok sandt i rigtig mange henseender, men jeg får da lyst til at fortælle noget positivt.

Medio februar blev jeg meget alvorligt syg og var lam i stort set hele kroppen. Efter at have ligget nogle dage i isolation og på intensiv viste alle blodprøver, at det ikke var Corona, og jeg kom ud af isolationen og i bevægelsesterapi behandling. Herlev hospital var utroligt søde og hjælpsomme. Efter at jeg en nat mærkede en anelse liv i mit ene ben, fik jeg blod på tanden og rigtig lyst til at træne. Jeg var nu begyndt at kunne bevæge mine arme og hænder lidt. Efter en tid blev jeg sendt til genoptræningscenteret Møllebo i Lyngby, for nu skulle jeg lære at få benene til at bære og bevæge sig.

Da jeg havde været der i 6 uger med flere daglige besøg af meget ihærdige, hårde syntes jeg ind i mellem, og meget søde ergoterapeuter fik jeg fra kommunen et tilbud om en handikap venlig ældrebolig. Jeg kunne ikke komme rundt med kørestol og bo i min tidligere bolig. Alle plejere på Møllebo var meget hjælpsomme og venlige. Sjældent mærkede man, hvor stressede de i virkeligheden var. Mest om natten, når jeg måtte ringe for at få ekstra smertelindring og hjælp til at blive vent lidt i sengen. Så undskyldte de altid meget, at jeg måtte vente, men de var kun 2 mennesker og havde hele 2 etager at skulle passe, og vi var altid mange, der ringede på dem. 2 hjælpere er for lidt.

Da jeg blev kørt hjem til min nye lejlighed var det med kørestol og hospitalsseng og løftet om flere daglige besøg af hjemmeplejen. Kørestolen lærte jeg aldrig at betjene rigtigt, mine hænder kan ikke klare den, men jeg kan hænge hen over en rollator og gå ved den. Det går fint, og nu har jeg også fået en elscooter stillet til rådighed, så når Corona problemerne er ovre, kan jeg rigtig komme ud at handle.

Jeg får hjælp til at få kompressions bind på begge ben og bukser på hver morgen, hjælp til maden og de ringer og spørger, om jeg har behov for ekstra hjælp. Skulle jeg få det, har jeg også mit nødkald. Hver aften kommer der også en hjælper og tager bindene af. De fleste er altid meget venlige og hjælpsomme og lader sig ikke mærke med, at de har meget travlt. At de har det, kan jeg høre, for de bliver ringet op tit og tæt med, at der er nødkald fra en anden borger. Jeg får altid den hjælp, jeg har behov for, og det næsten altid med et smil.

Min konklusion er, at der skal ansættes flere kompetente medarbejdere og vikarer, men dem der er, er kun at rose. Dette gælder både for Iden kommunale hjemmepleje og Møllebo, så politikerne må ryste op med flere penge til dette område.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?