24. november 2020

					
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Graver i borgernes lommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Graver i borgernes lommer
Det Grønne Område - 24. oktober 2020 kl. 20:00
Af Claus Bøgh Svenningsen, spidskandidat Nye Borgerlige

Nye Borgerlige stemmer nej til skattestigninger. På trods af at vi lever i en kommune med et borgerligt flertal, så er det en enstemmig kommunalbestyrelse, som har vedtaget en skattestigning ved dette års budgetforlig.

Lyngby-Taarbæk mangler et parti med en utvetydig modstand mod skattestigninger. Det vil Nye Borgerlige og jeg gerne være garant for.

Jeg er med på at kommunalbestyrelsen har stået overfor en udfordrende opgave i forbindelse med budgetforliget. Kommunen står med en enorm regningen for letbaneprojektet og Socialdemokratiet og Venstre har fra Christiansborg sendt et svirp med udligningspisken vores vej.

Men det skal ikke være en undskyldning for at grave yderligere i borgernes lommer. Vi lever i et land med en af verdenens højeste skatter og borgerne i Lyngby-Taarbæk betaler i forvejen rigeligt til fællesskabet.

Vores kommune bruger langt mere på administration per indbygger end de kommuner vi normalt sammenligner os med. Det er er en udvikling der skal vendes. Der skal afbureaukratiseres og afdjøfiseres.

Det skal også være slut med projektmageri. Det sender eksempelvis et utroligt dårligt signal til borgerne om at pengene sidder løst, når kommunalbestyrelsen kan finde på at bruge 134.000 kr. på røde og blå prikker på cykelstierne.

Der skal fokuseres på kerneopgaverne - det er vores børn, ældre, handicappede/sårbare borgere, hullede veje og cykelstier der skal prioriteres. Derefter må kommunalbestyrelsen kigge på hvad der er tilbage i kommunekassen og eventuelt sende overskydende tilbage til i borgernes lommer. Nye Borgerlige vil gøre op med tanken om, at problemer løses bedst ved at bruge flere penge. Sådan ville vi aldrig forvalte vores egen økonomi, og sådan vil vi ikke være med til at forvalte skatteborgernes penge.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?