23. september 2021
Help to dress. Elder woman posing on sofa while experienced caregiver putting on slippers
Help to dress. Elder woman posing on sofa while experienced caregiver putting on slippers
Foto: Viacheslav Lakobchuk - stock.ado
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Før man kaster med sten efter en organisation, så kik lige på, hvordan man selv har ageret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Før man kaster med sten efter en organisation, så kik lige på, hvordan man selv har ageret
Det Grønne Område - 12. september 2021 kl. 06:25
Af Ingelise Hansen, Carl Lundsvænget 12, 1, Kgs. Lyngby

Der har i Det Grønne område være en del skriverier om hjemmeplejen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Især omtalen af en navngivet mand har sat en del mennesker i skriveaktivitet.

Jeg bor tæt på denne mand og har fulgt ham i den tid, han var hjemme. Hjemmeplejen kom mange gange i løbet af dagen, så jeg kan ikke forstå de udtalelser, der er kommet fra personer, der ikke er i samme hjemmepleje.

Der var en del gæster hos Arne, som herren hedder, der var sågar især to personer ,der stillede hver morgen mellem kl. 8 og 9, og samme personer gik hjem mellem 8 og 9 om aftenen, så hvis Arne var tørstig eller sulten, er der da nogle, der skal kikke på sig selv, før de klandre hjemmeplejen.

Arne havde mange besøg igennem dagen og ugen, så hvis rengøringen haltede, var det måske, fordi de mennesker, der skulle hjælpe Arne, ikke kunne komme til.

Så før man kaster med sten efter en organisation, så kik lige på, hvordan man selv har ageret.

Og så til overskriften.
Vi har en borgerlig kommune, det vil sige: 'Pengene har det bedst i Borgernes lommer'. Det betyder, at man ikke ønsker, at der skal betales for meget i skat, og det betyder, at hvis man ikke vil betale skat, er der ingen penge at arbejde med.

Det har jo indvirkning på mange af kommunens aktiviteter. Det gælder jo også børne- og ungeområdet. Der halter det også gevaldigt.

Men selvfølgelig, vi har snart kommunevalg, og der skal jo rystes op i sagerne, men jeg synes, det er usmageligt at spænde hjemmeplejen for valgvognen, når Konservative har haft magten i mange år her i kommunen.

Så har de jo haft muligheder for at rette op på det for mange år siden.

Synes du, at kommunen er der for dig?