30. oktober 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Et realistisk budget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Et realistisk budget
Det Grønne Område - 17. september 2020 kl. 17:00
Af Henrik Bang (M-KB), Enhedslisten

DEBAT For Enhedslisten i Lyngby repræsenterer årets budgetforslag en klar forbedring på flere områder.

For det første vedkender man sig udfordringerne på det man kalder de specialiserede områder - børn unge og voksne med handicap. I årevis har man underbudgetteret og derfor haft overskridelser som skulle dækkes. Udgifterne vokser ikke kun i Lyngby Taarbæk, men i hele landet Indsatsen over for bl.a. unge med psykiske udfordringer kræver nytænkning og forebyggelse fx ved at inddrageskoler, ungdomsuddannelser mm., men i første omgang er det naturligvis vigtigt at økonomien tilpasses det der faktisk bruges.

For det andet erkendes det at kommunen har et efterslæb på anlæg og vedligeholdelse. Der er behov for nye daginstitutioner, for renovering og udbygning af Lundtofte og Engelsborg skolerne, for en genhusning af musikskolen.

Lyngby Taarbæk kommune bidrager meget til en mellem-kommunal udligning. Men det er også rigtigt at skatten i Lyngby har været - og er - lav sammenlignet med andre kommuner. Udligningen er steget i mange år, og det blev cementeret med udligningsreformen. Det er tid til at indrette sig på det og hæve skatten så vi ikke bliver ved med at skære på service og udskyde anlæg.

Det blev erkendt ved sidste års budget. Enhedslisten er tilfreds med at det nu udmøntes. Vi er sikre på at borgerne har forståelse for at de ressourcer vi bruger i fællesskabet kommer alle til gavn på den længere bane.

Der er fortsat mange udfordringer.

Skattestigningen tager højde for anlægsbudgettet selvom prioritering og rækkefølge naturligvis kan diskuteres. På det specialiserede område er der afsat økonomi. Enhedslisten ser dog behov for bedre service på mange andre områder. Minimumsnormeringer i daginstitutioner, lavere klassekvotienter eller to-lærerordninger i folkeskolen og mere rengøring for blot at nævne nogle. Ligesom der laves langsigtede prioriteringer på anlæg, skal der langsigtet arbejdes på forbedringer af velfærd og service.

Ved forhandlingerne i år vil Enhedslisten især fokusere på, at der afsættes midler til realiseringen af bæredygtighedsstrategien. Især er det vigtigt fortsat at involvere borgerne, virksomheder og handel i den grønne omstilling, reducere CO2 udslip, klimatilpasse og mindske affald - det er afgørende for at kommunen lever op til FNs verdensmål og til ambitioner om reduktion af CO2 med 70% inden 2030. Langsigtet skal støjhandlingsplanen og til færdiggørelse af supercykelstier prioriteres.

Kulturområdet har brug for penge. COVID-19 har betydet at rigtig mange begivenheder har måttet aflyses. Kommunen har selv aflyst nytårskoncerter. Enhedslisten foreslår en bevilling for 2021 rettet mod det lokale kulturliv

Der er fokus på en samlet plan forudviklingen i Lyngby centrum. Det har Enhedslisten kæmpet for længe. Men der er behov for initiativer nu og her bl.a. fordi COVID og den stigende nethandel presser handelen. Enhedslisten vil foreslå at planerne for en bypark på assistens kirkegård og omliggende arealerfremrykkes mest muligt, og at det kombineres med legeplads og en mindre udendørs scene.

Enhedslisten ser frem til forhandlingerne!

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?