18. september 2021
At vejstykket ikke er prioriteret særligt højt, ser man ved, at kommunen stopper hækklipning præcist i skellet mellem haveforeningen og skolen, skriver en læser i et debatindlæg. Privatfoto
At vejstykket ikke er prioriteret særligt højt, ser man ved, at kommunen stopper hækklipning præcist i skellet mellem haveforeningen og skolen, skriver en læser i et debatindlæg. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Er det biodiversitet eller blot en dårlig undskyldning?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Er det biodiversitet eller blot en dårlig undskyldning?
Det Grønne Område - 01. september 2021 kl. 05:00
Af Robert Cole Lundtofteparken 7,1,th. 2800 Lyngby

Hver gang kommunen sender et forslag om nybyggeri til høring på de snart sparsomme grønne pletter i kommunen eller forslag om forandring af arkitekturen i kommunen, så vises der altid et idyllisk oversigtsbillede af, hvordan det vil komme til at se ud. På disse billeder er der altid tegnet nogle mindre og velplejede træer ind.

Hvorfor viser kommunen ikke, hvordan det vil se ud om 10 til 20 år, hvor træerne er blevet 20 meter højere og aldrig er blevet plejet i den forløbne tid.

Formanden for teknik- og miljøudvalget Sigurd Agersnap beretter vidt og bredt om, hvor mange træer, der skal plantes i kommunen, men glemmer at fortælle, at kommunen ikke har kapacitet til at vedligeholde træerne.

Nu er biodiversitet blevet et meget populært udtryk, når man vil fortælle, at man vil passe på miljøet, og i skovene omkring os får træerne derfor også lov til at vokse vildt.

Væltede træer får lov til at ligge, så insektlivet har perfekte livsbetingelser og så videre. Denne vedligeholdelsespolitik holder bare ikke i bymiljøet og er kun med til at vække irritation og vrede, når solnedgang og hele udsigter forsvinder fra huse og lejligheder.

Samtidig så sviner bestemte trætyper så meget, at områder bliver grimme, og for cyklister kan der være fare for punktering, når man skal passere sådanne områder.

På Lundtoftevej over for Lundtofteparken mellem Lundtofte Skoles boldbaner og Lundtofte kirkegård er der et godt eksempel på, hvor slemt det kan blive, og hvor meget det kan genere beboerne i Lundtofteparken og haveforeningens lejere. De ekstremt høje og uplejede træer og hæk, som adskiller Lundtoftevej og haveforeningen, betyder, at man er nødt til at gå ud på cykelstien for at passere vejen.

Grene, nåle og kogler, samt vildtvoksende skud fra Akacietræerne får vejen til at ligne en kompostbunke.

Haveforeningen har ved flere lejligheder klaget til kommunen over, at døde grene falder ned over tagene på kolonihavehusene, som samtidig næsten kun har skygge i haverne på grund af træerne.

Lundtofteparkens beboere har klaget over den svinske udsigt, de har fået nede på vejen, og at træerne er blevet så høje, at de nu heller ikke har nogen solnedgang mere.

At det ikke er en forglemmelse, men at vejstykket ikke er prioriteret særligt højt, ser man ved, at kommunen stopper hækklipning præcist i skellet mellem haveforeningen og skolen.

Selvfølgelig skal der være træer i byerne og alle de fordele, som træer har, blandt andet CO2-optagelsen, men dårligt vedligeholdte træer og fejlagtig placerede træer har derimod flere ulemper end goder.

Når man spørger Sigurd Agersnap, hvorfor han ikke tager borgeres protester vedrørende dårlig vedligeholdelse og generende træer alvorligt, så reagerer han kun med lammende tavshed, hvilke man må tolke hen imod, at han vil blæse på, hvad borgerne mener eller tænker.

Tænk på dette, når I nu snart skal til kommunalvalg og stemme og stem så på én, som vil lytte og har respekt for borgernes meninger.

Synes du, at kommunen er der for dig?