17. maj 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: En parkeringplads til 400.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: En parkeringplads til 400.000 kroner
Det Grønne Område - 09. april 2021 kl. 19:00
Af Lars Bisgaard, spidskandidat KV21, VORES kommune - LTK

At finde en tom parkeringsplads i Lyngby-Taarbæk Kommune er et stort problem, og det er efterhånden lettere at "Finde Holger" end en fri p-plads. Det gælder både i centrum af Lyngby, men nu også i boligområderne. Og med de mange nybygninger af etageejendomme samt planlagte projekter, bliver det kun mere besværligt fremover. Vi skal ikke ende som i København, hvor der bygges så tæt, at vinduerne skal åbnes indad for ikke at ramme nabobygningen. En parkeringsplads i mange af Københavns nybyggerier koster nu 400.000 kr. oveni købsprisen. Det tænker jeg ikke er en situation, vi ønsker at havne i her i Lyngby-Taarbæk.

Fra 60ernes start med 1 bil til hele familien, over 2 biler, hvor der var en til hver af forældrene, har de unge nu også fået deres egen bil. Det vil sige, at der ikke længere er plads i carporten eller på boligblokkens P-plads til alle og villavejen fyldes op med parkeret biler. Det gør fremkommeligheden mere besværligt, både for gående, cykler og biler, med fare for at et uopmærksomt øjeblik kan fører til en ulykke.

Det er desværre ikke muligt at udvide vejbreden, ret mange steder i kommunen, så derfor bør vi tænke på at regulere parkering, f.eks. fra begge sider af villavejen, og til kun den ene side. Dette giver også et bedre overblik. Man kan nedlægge fortov i den ene side af vejen og/eller ensrette trafikken, alt efter muligheder. Nedlægning af en vejbane ved ensretning, giver også mulighed for bedre cykelstier.

VORES kommune - LTK mener, at vi skal starte med at indføre et krav til alle nye byggetilladelser i kommunen, om et minimum på 3 parkeringspladser på matrikellen, (og klargjort til EL), ved nybyg af enfamiliehuse.

Krav om 0,5 parkeringsplads per værelse i lejligheden i en etageejendom, med start fra 1 plads for 1 værelse, og 1,5 pladser for 2 værelser, osv., og igen gerne klargjort til EL. Og ikke kun 1 plads per 3 boliger, som kommunalbestyrelsen påtænker til f.eks. de nye studieboliger.

Dermed får vi også skabt lidt mere luft i byggeriet, da en del af matrikellen ikke kan bebygges pga. parkering, og man undgår en del af den fortætning af byrummet, der er sket de sidste 8 år i LTK.

En anden løsning er selvfølgelig at indføre gratis offentlig transport og bedre mulighed for at cykle, som alternativ, men indtil vi når derhen, må vi se fakta i øjnene og indse at antallet af biler i LTK vil stige de kommende år.

Det er tid til at agere på problemet, frem for at lukke øjnene og først reagere når skaden er sket.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?