23. januar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Det forpligter DTU at være så stor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Det forpligter DTU at være så stor
Det Grønne Område - 08. januar 2021 kl. 06:00
Af Erik D. Præstegaard Bestyrelsesmedlem i Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk

Sigurd Agersnap (SF) åbner på årets første dag med et debatindlæg i DGO: Det forpligtiger at have et teknisk universitet i verdensklasse. Som civilingeniør kan man kun være enig heri. Bortset fra en politisk belæring af de konservative, der efter Sigurd Agersnaps opfattelse ikke har øje for denne forpligtigelse, kan man umiddelbart få sympati for det centrale punkt i debatindlægget, at DTU's udvikling skal være en gevinst for alle. SF vil bruge kræfter på at forløse potentialet i samspillet mellem kommunen og DTU. Det lyder næsten som et nytårsforsæt.

arrow Læs også: Debat: Konservative forhindrer ikke DTU's udvikling - men noget hænger ikke sammen

DTU har udarbejdet en imponerende "Strategisk Campus plan for DTU Lyngby" og er i gang med en inddragelsesproces, hvor organisationer og borgere er inviteret til dialogmøder. Undertegnede har som medlem af Bygningskultur Foreningens bestyrelse sammen med foreningens næstformand Mirjam Gelfer-Jørgensen deltaget i et sådant møde på DTU. Her understregede vi, at samspillet mellem DTU og borgerne er vigtigt. Det er nødvendigt, at DTU glider respektfuldt ind i samarbejdet, fordi DTU er så store og selv kan bestemme.

Sigurd Agersnap skriver "DTU vil udvikle sig, hvad enten kommunen spiller med eller ej". Her tænker SA vel på udvikling som eliteuniversitet og ikke som en bydel i byen. Der skal nemlig skabes sammenhæng mellem kommunens og DTU's visioner og ønsker om gensidig integration. Det skal være synligt for borgerne, at DTU's campusplan harmonerer med kommunens strategiplan om Byudvikling i balance.

Vi tilslutter os Sigurd Agersnaps nytårsønsker til DTU om at åbne sig mod sine omgivelser. Ligesom kommunen har igangsat udvikling af Lyngbys centrum i samspil med byens interessenter og borgere, skal der selvfølgelig udvikles en plan for den fremtidige fysiske udvikling af DTU- området og DTU's integration i Lyngby. Her vil "Strategisk Campus plan" og kommunens kommende Kommuneplan udgøre et godt grundlag for dialog.

Hvis de konservative ønsker en sådan proces gennemført, fremfor fortsættelse af den hidtidige praksis med vedtagelse af lokalplanrevisioner, kan vi kun være enige i, at kommuneplanen skal færdiggøres, før der igangsættes yderligere byggeri på DTU.

arrow Konservative bremser nybyggeri på DTU: Bygning 112 deler vandene
15. december 2020 kl. 18:20 Opdateret: kl. 12:49
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?