17. april 2021
056
056
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: De unge skal da også være med i lokalpolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: De unge skal da også være med i lokalpolitik
Det Grønne Område - 05. marts 2021 kl. 06:00
Af Kasper Langberg, M-KB, Radikale

Hej unge, velkommen i lokalpolitik!

Der er mange grunde til at glæde sig til foråret.

Jeg glæder mig især til, at både jeg og mine elever får vores hverdag tilbage på Nærum Gymnasium. I det hele taget glæder jeg mig til, at I unge kommer tilbage på uddannelsesinstitutionerne. For så bliver der bedre mulighed for at invitere jer ind i lokalpolitik!

Diskussionen om, hvordan vi skaber mere bæredygtige byer, er ikke kun et globalt, regionalt eller landspolitisk spørgsmål.

Det er i kommunerne, at det bliver konkret. Og her skal I unge da være med.

Man har tidligere forsøgt sig med at give jer indflydelse via et særligt "ungeråd", men det er nu nedlagt, fordi for få engagerede sig.

Men interessen er der, er jeg sikker på. Mulighederne for indflydelse skal bare skrues rigtigt sammen.

Måske skal vi ganske enkelt bare styrke kontakten med de eksisterende elevråd og miljøråd på skoler og gymnasier i kommunen?

Her er der jo allerede et demokratisk mandat. Og det er hér, I alle mødes fysisk hver dag.

Forhåbentligt snart.
Jeg glæder mig til, sammen med mine kolleger i byrådet, at indlede en dialog med jer om hvordan vi giver jer indsigt og indflydelse på politik i jeres kommune.

Og så håber jeg, at I vil tage godt imod os.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?